Da Venstres kommunikationskonsulent Ditte Okman i går skrev nedsættende på Facebook om en ansat i Folketinget, var hun ikke den første og formentlig heller ikke den sidste til at jokke i den digitale spinat.

Hen over det seneste år har en række personer ytret sig uheldigt på den sociale nettjeneste, som 2,4 millioner danskere har en profil på.

100 Facebookhistorier

Se de mest læste historier om Facebook i 2009

Virusfrygt, krænkende fotos, forbud mod bryster og så ham statsministeren. Politiken.dk har skrevet mange pudsige historier om Facebook i det forgangne år.

SE KAVALKADEN De 100 mest læste Facebookhistorier fra 2009

LÆS OGSÅV-spindoktor: Mine kommentarer var dumme og ufølsomme

For at undgå disse sager laver stadig flere firmaer og organisationer en politik for, hvordan deres ansatte bør gebærde sig på sociale medier. Sådan lyder det fra erhvervslivet og rådgivningsfirmaer.

»For et år siden var det sporadisk med henvendelser fra medlemmer. Men vi oplever en stigende bekymring over og interesse for at forholde sig til de ansattes adfærd på Facebook«, siger Ulrik Schultz Brix, chefkonsulent i Dansk Erhvervs afdeling for HR og ledelse.

Uheldige følger for virksomheden
Svaret fra Dansk Erhverv til firmaerne er ikke i alle tilfælde, at de bør indføre retningslinjer for, hvordan medarbejdere bør ytre sig.

Men ledere bør nøje overveje, om medarbejderes udfald på nettet kan få uheldige følger for virksomhedens kunder eller omdømme.

SKRIV Skal arbejdsgiverne blande sig i Facebook-livet?

»Man bør være opmærksom på, at de sociale medier får større og større betydning for, hvordan virksomheden bliver oplevet. Det kan ske, at en ansat kommer til at sige noget skadeligt i kådhed eller et øjebliks spontanitet, som de ikke mener generelt om virksomheden. Så kan man sige til dem, at de ikke kun udtaler sig som privatpersoner, men også som del af virksomheden«, fortsætter Ulrik Schultz Brix.

Vigtigt at holde medarbejderne i snor
Mikael Lemberg har i to år rådgivet virksomheder om kombinationen af Facebook og personalepolitik. Han siger, at der på et år har været en stor vækst i antallet af firmaer med disse regler.

»Jo mere synlig virksomheden er, og jo mere afhængig den er af et godt image, des vigtigere er det at adressere det her over for medarbejderne. Og for firmaer, som beskæftiger sig med personfølsomme, fortrolige oplysninger er det ekstremt vigtigt«, siger Michael Lemberg, relation manager i rådgivningsfirmaet Komfo, som specialiserer sig i Facebook.

LÆS OGSÅ Facebook koster arbejdsgiverne milliarder

Hewlett-Packard var en af de første større virksomheder herhjemme til at indføre en egentlig Facebook-politik.

Det skete blandt andet på baggrund af, at en medarbejder havde ytret sig negativt om firmaets nye tiltag på sin hjemmeside.

I de et år gamle retningslinjer kan it-producentens ansatte blandt andet læse, at de ikke bør »skrive noget, som man ikke ville e-maile til både pressen, forretningsforbindelser, venner og familie«.

Situationerne kan flyde sammen
Kommunikationschef Henrik Kirkeskov, oplyser, at Hewlett-Packard i forvejen havde et værdisæt, som opridser god skik og adfærd i firmaet. De fleste pointer i Facebook-reglerne er overført derfra, siger han.

»Vi skal som virksomhed ikke blande os i, hvad medarbejderne laver i deres fritid. Men når man benytter et socialt medie, kan fritid og arbejdssituationen begynde at flyde sammen. Og så er det rimeligt, at vi griber ind for at undgå, at man oplyser forretningsfølsomme ting eller fortrolige kundedata«, siger Henrik Kirkeskov.

LÆS ATSSET PÅ FACEBOOK

Både inden for forsvaret og politiet har man ligeledes set sig nødsaget til at reagere oven på ufornuftig adfærd på nettet.

Udsendte tropper i Afghanistan er kommet til at røbe operationer, mens hjemvendte soldater er blevet afsløret i at støtte et nationalistisk fællesskab på Facebook. Begge sager har fået forsvaret til at omdele gode råd ved brug af internettet.

Betjente blev irettesat
Københavns Vestegns Politi arbejder lige nu også på at opstille regler for betjentes brug af digitale tjenester.

I august sidste år pralede politifolk på Facebook med at have taget hård hånd om nogle polske fodboldfans i forbindelse med en kamp på Brøndby Stadion.

»Hvem sagde peber... Danmark-Polen 1-0«, skrev en betjent med henvisning til anvendelse af peberspray. Der »blev danset med de polske«, istemte en kollega.

LÆS OGSÅBetjente jubler over vold ved fodboldkamp

Sagen førte til, at betjentene skulle stå skoleret på chefpolitiinspektørens kontor. Derudover blev problemet drøftet på et personalestormøde i politikredsen.

»Vi arbejder nu også på at få lavet nogle råd eller en vejledning, som kan være et hjælpeværktøj for medarbejderne. De vil handle om, at man på de sociale medier skal være varsom med at blande embede og privatliv sammen«, siger Lars Andersen, kommunikationsmedarbejder i Københavns Vestegns Politi.

Man kan ikke løbe fra sine updates
Medieforsker Rasmus Helles fra Københavns Universitet specialiserer sig i personlige medier i hverdagslivet.

Han siger, at mange virksomheder vil få rigtig god gavn af at opstille regler, for mange Facebook-brugere kan ikke overskue konsekvenserne af deres private ytringer og statusopdateringer.

LÆS OGSÅChefen må blande sig i din Facebook

»Der er en lang tradition for mundtlig fortrolighed bygget ind i en virksomheds kommunikation. Man kan tale om nogle hemmelige ting, men fortrolige dokumenter og e-mail ville man aldrig udveksle med folk uden for huset. Der er Facebook en udfordring, for hvad der skrives der, er svært at løbe fra«, siger adjunkt Rasmus Helles.

Også i Venstre har man nu valgt at lave en Facebook-politik.

LÆS OGSÅVenstre indfører Facebook-politik

Rådgiver Michael Lemberg giver her det vigtigste råd til Venstre og andre organisationer, som vil holde snor i tropperne:

»Ingen bør skrive noget på Facebook, som de ikke også vil have på forsiden af Politiken«.