Erik Jensen om VM-kommentatorerne

TV 2:
Dennis Ritter & Keld Bordinggaard/Michael Gravgaard: Engageret, observant og sproglig fin indsats fra Ritter, der ikke behøver at prale og Bordinggaards/Gravgaards begavede analyser, er foreløbig vinderpar ved VM.

Flemming Toft & Martin Laursen: Solide og rolige Toft med den musikalske sprogsans hæmmes af den alt for flinke ekslandsholdsspiller, der mente, at der er »noget taktisk galt med det franske hold«. Ja, Laursen, men hvad?

Thomas Kristensen & Erik Rasmussen: Brølet fra håndboldhallerne og en fyret AGF-træner. Kristensens ord om den spanske målmand Igor Casillas’ kæreste taler for sig selv: »Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt hun er en god journalist eller ej, men hun ser dælenedme godt ud«.

________________

DR:

Henrik Liniger & Jan Kalborg: Flink fornuft og en em af fodbold på den lokale bodega frem for analyse.

________________

Canal 9:

Niels Christian Frederiksen & Stig Tøfting. Canal 9 satser på fodboldfaglighed.

John Bisgaard & Erik Larsen. Rigtigt gode analyser af Larsen, der også kan formulere sig. En fornøjelse.

To gange i den forløbne uge fik jeg lov til at føle mig helt og aldeles som dansker. Uden at skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg egentlig havde lyst til det, kunne lide det, eller hvad og hvem jeg forbandt det med. Jeg var bare dansker lørdag og torsdag aften, forbundet med mine landsmænd. Sådan er det, når bolden pludselig ruller i samme retning for os alle sammen.

Med de udsendte kommentatorer i tv som vores fælles livline. Makkerparret på tilskuerpladserne på et fjernt stadion er dem, der skal forbinde os med begivenhederne og spillerne på banen. Det er dem, der skal analysere og udlægge de begivenheder, vi selv kan følge og se. Så vi bliver klogere på spillet. Og det er også dem, der skal sætte ord på vores glæde eller frustration.

To kommentatorroller
I begge mine anfald af danskhed var DR den udvalgte tv-kanal med Henrik Liniger og Jan Kalborg. Liniger i den traditionelle, journalistiske rolle med overblikket og eksperten Kalborg med den nørdede indsigt helt ned i detaljerne.

Som vi nu alle ved, var de to kampe væsensforskellige. Den første vandt vi, og så er ord jo egentlig overflødige, hvorfor opgaven med at tale kampen i land på tv er til at overkomme. Den anden tabte vi, og så er speakerne skydeskive for de snigende frustrationer i sofarækken. Alt, hvad de siger, kan og vil blive brugt imod dem. Ligesom når hændervridende meteorologer må præsentere endnu en regnfuld vejrudsigt i højsommeren.

LÆS ERIK JENSENS ANMELDELSESverige slår Danmark i VM-fjernsyn

Lad os bare sparke alt høfligt fnidder væk og konstatere, at Liniger og Kalborg ikke klarede opgaven meget bedre end vores sørgeligt anonyme landshold og en rent ud skrevet fissefornærmet landstræner, der burde tænke længe over sin dumstædige fastholden i veteraner og over, hvordan den manglende stil matcher hans visioner om offensiv fodbold.

Sorry. Det måtte ud. Og lad os så komme til de skarpe herrer ved de 100 procent mandsdominerede fodboldmikrofoner i dansk fjernsyn. Formodentlig fordi man i tv mener, at ekspertisen er så meget større hos herrerne? I så fald er det forunderligt, hvor mange indlysende banaliteter, selvfølgeligheder og ligegyldigheder der slipper ud mellem læberne på holdene fra både DR, TV 2 og Canal 9.

For langsom reaktion
Torsdag aften startede Jan Kalborg med at servere en diskutabel påstand som indlysende sandhed, allerede inden kampen gik i gang. På spørgsmålet om, hvorfor Thomas Kahlenberg var foretrukket frem for Jesper Grønkjær i startopstillingen, vurderede eksperten skråsikkert: »Det er selvfølgelig, fordi der er brug for en hurtig kombinationsspiller, og det er Thomas Kahlenberg«. Javel, men hvad er Jesper Grønkjær så? En langsom antikombinationsspiller? I don’t think so.

Langt værre blev det selvfølgelig, da kampen kom i gang og hurtigt afslørede et dansk hold uden gnist, tænding, vilje eller – nå ja – hurtigt kombinationsspil. Toppet af målmand Thomas Sørensen, der åbenbart havde bestemt sig for at sende sit hold på sommerferie med et solidt drop. Mens hele nationen på tv kunne se en forvirret målmand stepdanse på sin målstreg, inden han forgæves kastede sig, reagerede Liniger og Kalborg lige så langsomt og konstaterede alt for sent, at der muligvis var tale om et drop.Flinkeskole.  Martin Laursen (th.) er et alt for godt eksempel på at ekslandsholdsspillere først skal kommentere, når de kommet på lang afstand af kollegaerne.
Et af alt for mange eksempler på, at fodboldfagligheden såmænd nok er i orden hos de udvalgte kommentatorer, som til gengæld har den flinke danske klaphat trukket helt ned over øjnene. Eller også er de bange for Morten Olsen, anfører Jon Dahl eller Dansk Boldspil-Unions pressechef Lars Berendt?

Flinke floskler
»Jon Dahl gør, hvad han kan«, insisterede Liniger således, mens den danske anfører sled ihærdigt i bestræbelserne på at sparke benene væk under sig selv.

På BBC lød den noget mere sandfærdige – og ikke nationalt farvede vurdering – samtidig: »The out of form striker can hardly make contact« (»angriberen, der ikke er i form, kan dårligt nok komme i kontakt med bolden«).

Hvorfor skal vi spises af med disse flinke floskler om, at Jon Dahl »er lige ved – igen«, »er, hvor han skal være« (ja, hvor helvede skulle han ellers være – i Brugsen?), »arbejder stenhårdt for holdet« og »udfører et kolossalt løbearbejde«, når manden tydeligvis hverken har timing, form eller selvtillid?

Fortæl os noget, vi ikke kan se
Tilsyneladende har alle danske tv-kommentatorer (måske med undtagelse af Niels Christian Holmstrøm, som vi savner desperat ved dette VM) gået i den samme flinkeskole. Værst er de tidligere spillere, der stadig føler sig som en del af holdet eller miljøet, personificeret i TV 2’s Martin Laursen, der er så rar og flink, at han kommer til at lyde naiv og småt begavet, fordi han alt for ofte taler imod det, vi alle kan se nådesløst udstillet på tv-billederne.

Mens minutterne krampagtigt snublede af sted på Royal Bafokeng Stadium i Rustenburg, begyndte Liniger og Kalborg at trøste og opmuntre seerne. »Der er masser af tid at gøre godt med«, lød sidstnævntes mantra igen og igen. Mens Liniger gudhjælpemig tog fat på den gamle kliche om, at vi som lille land jo også skal være glade for overhovedet at være med. Kæk.  Kristensen var i god form, da spanske David Villa scorede mod Honduras: "Farvel til dog og hej til målet".

Den slags sniksnak ville man aldrig høre en kommentator som Günter Netzer fra Tyskland slynge om sig med. Han, der om nogen selv er tidligere spiller, ville med sproglig elegance splitte sit hold ad og kritisere skarpt og nådesløst. Sandheden er at foretrække – vi kan jo selv se den gennem tv-ruden. Det er vel sådan set derfor, billederne ikke bare kører med vuvuzelaen som eneste akkompagnement. Vi vil så gerne have noget at vide, vi måske ikke selv kan se.

Manglende sprogligt sving
Hvilket vi også i ekstremt sjældne tilfælde kan være heldige at få. I bedste tilfælde kombineret med skægge iagttagelser og sprogligt swingende speak. Og det er dejligt. For fodbold – og i særdeleshed et VM – er også en fest. Men selv ved en fest kan man blive skuffet, hvis de store forventninger ikke imødekommes.

Det var en nærmest rasende DR-studievært Jan Harkamp et eksempel på, da han på befriende vis satte ord på frustrationerne og analyserede spillet langt mere kontant end sine to vattede eksperter, Kasper Hjulmand og Mark Strudal, på den grønne minigolfbane torsdag aften.

Pinligt for de to FC Nordsjælland-trænere at kalde både spillere og træner Olsen ved fornavn, som om de var de bedste venner. Hvad det da også lød til i deres alenlange taler om, hvor meget vi bør takke Jon Dahl og andre, der er vendt hjem fra Sydafrika med 600.000 på bankkontoen for – host host – anstrengelserne.

Ærlig analyse
Hvor meget de danske tv-stationer betaler og tjener ind på sommerens store begivenhed i Sydafrika, må svæve lige så usikkert som Jabulani-bolden. Men det ligner ikke ligefrem en sparerunde – ikke engang for DR, som supplerer sine flinke kommentatorer med en større invasionsstyrke fra P3. Well, well, de kunne såmænd alle sammen have lyttet lidt til min ’gamle’ ven Sylvester på 7 år, der var ekspertkommentator i den sofa, hvorfra jeg fulgte kampen i torsdags.

Da han erfarede, at den danske målmand hedder Thomas Sørensen, lød kommentaren: »Jeg troede ikke, at vi havde en målmand«. Mens vi lader denne sviende analyse sive ind, lader vi også Sylvester få den afsluttende bemærkning som svar på konstateringen af, at Danmark efter nederlaget er ude af VM.

LÆS OGSÅ Hvilken kanal dækker VM bedst?

»Holder de så op med at spille fodbold?«, spurgte Sylvester.

Svaret er vist: Nej, de holder ikke op, for de kom aldrig rigtigt i gang.

Breaking? Nu er Jon Dahl også fornærmet og vil ikke sige farvel eller noget som helst andet, fordi han er udsat for »personlig hetz«. Tavshed er i så fald det eneste guld, vi vinder ved VM. Og lad os så skubbe klaphatten om i nakken og komme i gang med den rigtige fodboldturnering.