Bare 18 år gammel begyndte Anders Søgaard på Forfatterskolen i København.

Samtidig landede hans første digtsamling på redaktør Birthe Melgårds skrivebord på Gyldendal. En talentfuld og særdeles begavet ung fyr med en let og særegen tone, husker hun.

I løbet af bare halvandet år fik Anders Søgaard udgivet to digtsamlinger og en roman på Gyldendal. Siden har han ikke skrevet så meget som en linje. I hvert fald ikke noget, der er blevet pakket ind i et omslag og udsendt i bogform.

Sproglig revolution
Han har nemlig forladt den litterære scene og befinder sig i dag i en helt anden og langt mere hardcore del af sprogets verden. På Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet sidder han fordybet i kunstig intelligens, maskinoversættelsessystemer og datalogi.

For nylig var han ophavsmand til det, universitetet selv har lanceret som »en lille sproglig revolution«, da han identificerede et af hovedproblemerne bag maskinoversættelser.

Forskning, som har resulteret i, at Stanford University nu har udviklet et spritnyt oversættelsessystem ved navn Phrasal, der skal sikre langt bedre oversættelser i programmer som Google Oversæt.

LÆS ARTIKELDansk forskning vil fjerne Googles oversætter-fejl

Problemet er, at Googles oversættelsesprogram godt kan oversætte faste ordbilleder eller talemåder. Men hvis man bryder de faste vendinger ved at sætte andre ord ind midt i dem, bliver systemet forvirret.

Det kan eksempelvis godt oversætte vendingen ’slå til nu’ til ’strike now’. Men hvis man bytter om på de to sidste ord, så der står ’slå nu til’, kan systemet ikke længere forstå det, men foreslår oversættelsen ’turn now too’.

Anders Søgaards forskning viser, at op mod to tredjedele af oversatte sætninger indeholder mønstre, som de nuværende systemer ikke kan oversætte.

Det er dem, der skaber mange af de ufrivilligt komiske oversættelser i eksempelvis Google Oversæt. Han forventer, at Google vil implementere det nye system i løbet af i år.

Nietzsche skaffede 13-taller
Kreativ, kunstnerisk, videnskabelig, intellektuel og skarp. Det er nogle af de tillægsord, der ifølge omverdenen tegner Anders Søgaard, som også har den tillægsgevinst, at han lykkes med stort set alt, hvad han rører ved.

Han er født og opvokset på Fyn, hvor han spillede fodbold, hørte hård rock og støvsugede sin mors bogreol for filosofibøger og for bøger af forfattere som Henrik Bjelke, Per Højholt og Italo Calvino.

Gymnasiet kronede han med en studentereksamen, hvor han gik op til fire mundtlige eksamener og fik 13 i dem alle, fordi det både i religion, dansk, filosofi og samfundsfag lykkedes ham at dreje emnet over på Nietzsche. The Wonderkid
På Forfatterskolen i København blev han af sine studiekammerater kaldt The Wonderkid. Og levede blandt andet op til betegnelsen ved at læse filosofi på universitetet i Lund ved siden af.

Men han blev nu snart træt af at høre på de svenske studiekammerater, der »blev ved med at diskutere, om verden fandtes, uden at have en metode til at besvare spørgsmålet«.

Derfor sprang han til lingvistik på Københavns Universitet, hvor han gjorde sin kandidatuddannelse færdig på tre et halvt år og afleverede sin ph.d.-afhandling et halvt år før tid.

En matematisk litterat
Anders Søgaard kan »spille på alt, hvad der har strenge«, og udgav sidste år en plade – ’Friends of Mary Anning ’Sergent Pepper’’, der med hans egne ord var noget »sing-a-song-folk-agtigt noget«.

Der kan synes at være et langt skridt fra digte til maskinoversættelser, men det kommer nu ikke bag på vennen fra Forfatterskolen Kristian Leth, at Anders Søgaard i dag sidder i en langt mere stringent filial af det sproglige landskab.

»Når Per Aage Brandt på Forfatterskolen fortalte om metaforens mekanismer og domæneskift i poesien, blev jeg dybt fascineret af det skabende, magiske element i det. Mens Anders blev dybt fascineret af den matematiske variation. Det er meget logisk for mig, at han er gået over i forskningsverdenen. Han er en matematisk litterat, der har en meget kølig tilgang til litteraturen. Og det er meget sigende, at han i dag er dybt optaget af sin forskning, mens jeg er i gang med at skrive en fantasyroman«, siger han.

Ret god til alt
Både Leth og Søgaard er velsignet og forbandet med evnen til at være ret gode til alting. Og Anders Søgaard har ydermere talent for at lure spillets regler.

På den måde skaffer han sig sine gode eksamenskarakterer uden at have læst hele pensum, men bare den kerne, der er god at kunne udstille over for censor.

Mens de to gik på Forfatterskolen, talte de tit i sjov om at søge ind på Filmskolen og Akademiet – for det kunne de sikkert også.

»Det er selvfølgelig enormt arrogant, men bag det lå også en frustration. For det er jo også noget med en nødvendighed, og hvordan man tager tingene videre end til bare at få udgivet en bog eller en plade. Og i forhold til musik og litteratur tænker jeg stadig over det«, siger han.

Målbart arbejde
Til gengæld har han det rigtig godt med, at hans arbejde i dag er målbart.

»Nogle gange tænker jeg, at det samme er tilfældet med litteratur. Men det er en meget privat vægt, jeg kan bruge til at veje kvaliteten af litteratur. Og det er stadig fuldstændig uforudsigeligt, hvordan anmeldelserne og modtagelsen bliver. Der er noget dejligt ved ting, der er indiskutable. Og i mit forskningsfelt er der meget sjældent tvivl om, hvorvidt et forskningsresultat er vigtigt eller ej. På den måde er det en slags matematik«, siger han.

Men i litteraturen er det ikke muligt at tage gennemsnittet af fire anmeldelser og så at have en kontrolgruppe.

Megagod fodboldspiller
»At det ikke er sådan, er meget charmerende, men jeg er også glad for, at det ikke er den eneste hest, jeg rider på. For det er også meget tilfældigt, og der er forfattere, der aldrig får hul igennem, selv om de er skidedygtige. Jeg har brug for jævnlig at mødes med mine forfattervenner for at tappe noget af den energi, man har, når man bruger 24 timer i døgnet på at tænke over meningen med livet. Men jeg er også glad for, at jeg har min lille boble her på universitetet med pensionsopsparing og målbare resultater«.

Når Anders Søgaard ikke roder med maskinoversættelser og datalogi på randen af det uforståelige, bygger han togbane med sin søn på to et halvt år. Familien bor på Islands Brygge og venter barn nummer to om et par måneder.

Og så spiller han fodbold – blandt andre sammen med Kristian Leth. Hvilket han selvfølgelig også er sindssygt god til.

»Han er faktisk megagod til det«, fortæller Kristian Leth. »Og det er pisseirriterende, for jeg er virkelig dårlig. Så det, jeg gør, og som jeg altid har gjort med Anders, er at sørge for altid at være på samme hold som ham«.