Annonce
Medier 6. jul. 2010 KL. 17.06

Løkkes bror hiver Ekstra Bladet i Pressenævnet

Principiel sag om Facebookcitater skrevet af statsministerens bror lander nu i Pressenævnet.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Statsminister Lars Løkke Rasmussens bror, Knud Løkke Rasmussen, har på sin Facebookprofil hånet oppositionen, kaldt socialdemokraten Mette Frederiksen for en skrigeskinke og SF-formand Villy Søvndal for en idiot.

Hans udtalelser på det sociale medie havnede søndag i Ekstra Bladet – til trods for, at Knud Løkke Rasmussens Facebookprofil er lukket for uvedkommende. Det vil sige, at kun hans Facebookvenner kan læse, hvad han skriver i sine statusopdateringer.

Den slags journalistik er i strik med god presseetik, mener statsministerbroderen, som derfor vil klage til Pressenævnet. Det skriver mediemagasinet Mediawatch.dk.

Dermed skal Pressenævnet for første gang tage stilling til, hvorvidt man må citere fra en lukket Facebookprofil. Nævnet har tidligere afgjort, at der må citeres frit fra åbne Facebookprofiler.

Ikke et lukket rum
Ekstra Bladet skriver i søndagsartiklen, at Knud Løkke Rasmussen fører en målrettet kampagne mod sin storebrors politiske fjender. Avisen betragter hans kommentarer som et indlæg i den offentlige debat, fordi Facebookvennerne blandt andet tæller politikere og journalister - heriblandt fire journalister ansat ved Ekstra Bladet. Derfor mener avisen ikke, at Knud Løkke Rasmussen kan dække sig ind under, at han skriver i et lukket rum.

Men kommunikationsrådgiver Knud Løkke Rasmussen vil ikke finde sig i, at Ekstra Bladet bruger hans opdateringer på Facebook i avisens spalter.

»Pressenævnet kom i april med en udtalelse vedrørende Facebook i deres årsberetning, der siger, at det er i orden at citere fra Facebook - såfremt profilen ikke er lukket. Indtil den her sag er prøvet ved Pressenævnet, må jeg kunne stole på, at det er sådan verden ser ud, og at det er de regler, der gælder«, siger kommunikationsrådgiver Knud Løkke Rasmussen til Mediawatch.

Han understreger, at han betragter sagen som værende af stor principiel interesse og betydning.

Ekspert: Han får ikke medhold
Ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen, mener ikke, at Knud Løkke Rasmussen vil kunne få medhold i sin klage til pressenævnet.

Han understreger, at der ikke er tale om, at Ekstra Bladet har hacket sig ind på profilen, men at de fire Ekstra Bladet-journalister allerede er venner med Løkke Rasmussen på det sociale medie, og derfor har modtaget hans opdateringer som en del af vennekredsen.

»Når det handler om lukkede profiler er udgangspunktet, at de er beskyttede. Men pressenævnet har tilkendegivet, at der kan være tilfælde, hvor den samfundsmæssige interesse overgår beskyttelsen. Så det er en af afvejning af den samfundsmæssige interesse overfor beskyttelseskriteriet«, siger pressejurist Oluf Jørgensen.

Han vurderer, at den samfundsmæssige interesse er højest.

»Det handler om politik, om en meget hånende omtale af oppositionens politikere, og det er statsministerens bror, der kommer med udtalelserne. Men først og fremmest har emnet samfundets interesse«, mener Oluf Jørgensen.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Facebookbrugere bliver citeret for deres holdninger i medierne. I foråret blev Venstres presserådgiver Ditte Okman centrum i en mediestorm efter at have brugt sin offentlige profil til harske udsagn om navngivne folk.

LÆS ARTIKEL V-konsulent forlader partiet efter Facebookskandale

Læs flere kulturnyheder på pol.dk

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe