For nylig holdt Tyler Brûlé – medieentreprenøren, magasinaficionadoen og livsstilspersonaen – ferie ved en poolkant.

Her, med solen stegende ned fra himlen, læste folk omkring ham de aviser og magasiner, det kan være svært at få tid til i en travl hverdag belagt med forretningsfrokoster, shoppingture og svipture på businessclass.

Henne ved kanten af poolen lå imidlertid et par, der ikke syntes at nyde solen lige så meget som de øvrige ferierende. De forsøgte at læse noget på deres lakridsblanke iPad, men lyset stod direkte ned på skærmen og fik ordene til at forsvinde for blikket.

»Jeg grinede, da jeg så, hvordan de måtte bygge et telt over deres hoved med håndklædet for at kunne læse på skærmen«, ler Tyler Brûlé, der blev kendt for at skabe den glittede designbibel Wallpaper, inden han for fire år siden lancerede det eksklusive, nysgerrige og somme tider kloge livsstilsmagasin Monocle.

Træt af iPad-hypen
Så er der alligevel mere ved papir, mener han. Af den fuldfede slags, der dufter af tryksværte og knitrer, når man bladrer.

For papir – siger manden, der er berømt for at spotte en trend før de fleste – har stadig kvaliteter ved sig, som intet nyere medie har formået at overgå.

Derfor kom Monocle i går på gaden i en sommerudgave, Monocle Mediterraneo – en magasinlækker tryksag på tykt avispapir, der i de kommende to måneder er til salg i Middelhavsområdet. Lige til at tage med til poolkanten.

»Jeg er lidt irriteret over – nærmest træt af – den generelle iPad-hype, der foregår for tiden. Vi vil minde folk om: Hey, tag det lige roligt. Papir er stadig et særdeles relevant medie«, siger Tyler Brûlé over telefonen fra London.

»Der er noget utrolig skønt ved at mikse papir, billeder og ord i et format, der ikke bruger batterier, som bliver smukkere af at blive vådt og tørre i solen – og som det endda ikke gør noget bliver stjålet«.

En klassisk kosmopolit
Der er noget ved Tyler Brûlé, der gør, at man ikke bare kan afskrive hans ideer som bagstræberiske.

For nok har han en faible for alt, hvad der er klassisk – fra papiraviserne over det skræddersyede tøj til gentlemanmanererne – men samtidig er han ikke bare med på noderne, snarere er det ham, der slår dem an.

Han er mere retro end gammeldags, mere kvalitetsbevidst end reaktionær.

Og så lever han sammen med resten af den luftbårne, kosmopolitiske Lufthansaklasse sit liv i evig transit; den ene dag på sin ø i den svenske skærgård, den anden i sin lejlighed i London, den tredje i sit hus i Italien.

Og selv om nogle Brûlé-skeptikere peger på, at hans glossede magasiner og ditto livsstil hører tiden før finanskrakket til, så har han stadig evnen til at forudsige, hvad folk vil være optaget af i morgen.

Sandsynligvis fordi han altid befinder sig en tidszone foran dem.

Aviserne er skyld i deres egen krise
»Han er super meget med på, hvad der sker; han har altid fundet de nyeste iPhone-applications eller podcasts«, siger Thomas Lykke, en af Tyler Brûlés gode venner, som lærte ham at kende, da han var interiørredaktør på Wallpaper.

»Men Tyler elsker alligevel alt, hvad der er old school. Han elsker alt, hvad der er god kvalitet og godt håndværk – alt, hvad man kan fornemme, der står et menneske bag«.

Og spørger man Tyler Brûlé selv, er det netop høj kvalitet og håndskrevne artikler, der kendetegner Monocle Mediterraneo, som – siger han en passant – allerede har tjent sig selv ind alene på salget af annoncer.

Avisen, der, hånden på hjertet, mere ligner et ugemagasin end en avis, bringer artikler i samme optimistiske, boblende og bekymringsløse tone, som man kender fra magasinet.

Men trods fremtidsbegejstringen kommer man ikke til at finde Tyler Brûlé i færd med at twitte om avisen, lave den om til en iPhone application eller skrumpe den ned til iPad-format.

Han kender alle argumenterne om, at nettet er avisens største gave, fordi borgerne her kan inviteres indenfor og deltage i samfundsdebatten på direkte, og måske endda mere demokratisk, vis, end papiravisen tillader. Men Brûlé tillader sig alligevel at forholde sig skeptisk:

LÆS OGSÅNetaviser er fumlende teenagere

»Åh Gud, alle disse mennesker, der sidder til tech-konferencer og snakker om mediernes fremtid. Jeg synes ikke, der har været nok stemmer – fra Politikens bestyrelse, New York Times’ bestyrelse – som taler papirets sag. Aviserne satser på digitale strategier og har dermed medvirket til deres egen krise ved at skubbe læserne væk fra papiret«.

Sommerchik.  Monocle Meditteraneo, udkommer i de næste to måneder en gang om ugen og er især tiltænkt læsere, der stryger på ferie omkring Middelhavet. Et eksemplar koster 3,50 pund – eller godt 30 kroner. Falder man ikke over det i en lufthavn, kan det også købes på monocle.comPapirromantiker
Er det ikke den anden vej rundt? At læserne bare er gladere for nettet end for papiret?

»Tænk på Wall Street Journal, der i papiravisen hele tiden forsøger at lokke folk over på nettet med klik-ikoner på hver side. Altså vil de have, at jeg skal blive og læse avisen eller ej? Jeg oplever, at avisernes kvalitet er for nedadgående. Det er en avis! Ikke en brochure eller en køreplan – så behandl den som en avis. Hvis du udkommer på toiletpapir, i et lille format med dårlige fotogengivelser, hvorfor skal jeg så købe den?«.

At Tyler Brûlé er papirromantiker, indrømmer han derfor gerne.

om han siger: »Der er noget romantisk og nostalgisk over, hvordan vi går til ting på Monocle«.

Papir, siger han, giver en helt anden, umiddelbar og sanselig reaktion, end et elektronisk aggregat gør – papir har »sensoriske« og »taktile« kvaliteter, det kan bøjes og føles og duftes, og så kan det i en tid, hvor der zappes og linkes og surfes og multitaskes som aldrig før, sortere i støjen og give rum til at fokusere.

»Vi er opdraget til at gøre en masse ting samtidig, og derfor er vi blevet ufokuserede på grund af alle de mange distraktioner. Derfor er der en særlig luksus ved at sige, nu vil jeg læse denne bog, eller nu vil jeg sidde og lytte til denne musiker, jeg vil læse min The New Yorker eller The Economist i fred«, siger han.

LÆS OGSÅiPad truer den koncentrerede læsning

Papir ånder
Tyler Brûlé er imidlertid ikke den eneste, der mener, journalistik stadig tager sig bedst ud i papiromgivelser.

Trods krisen i den vestlige magasinpresse er der stadig dem, der satser på print som deres primære medie.

LÆS OGSÅAnnoncemangel truer aviser og magasiner

I Sverige, eksempelvis, har stifterne af magasinet Filter haft stor succes med at dyrke det, chefredaktør Mattias Göransson har kaldt »et gammeldags journalistisk ideal«, og i Danmark trækker mandemagasinet Euroman både lukrative annoncører og en dedikeret læserskare til med bladets miks af kvalitetsjournalistik, fotos og seneste nyt fra gadget- og modefronten.

I New York sidder Steve Heller, blogger, magasinfanatiker og New York Times’ layoutchef gennem 33 år, og følger med i sidste nye skvulp i havet af magasiner.

Han selv, bemærker han, er mere til The New Yorker end Monocle, men han glæder sig alligevel til at få fingre i Tyler Brûlés sommerudgave af Monocle.

»Det er fantastisk, at han har en passion for papir, og at han udøver den passion. Han vedligeholder en tradition«, siger han. »For nogle af os er papir dette vidunderlige materiale. Det er som silke og bomuld sat over for kunststoffer. Papir ånder. Papir kan strækkes. Du kan stikke en finger ind mellem siderne, så du ved, hvor du er nået til, du kan bladre frem og tilbage, du kan rive en side ud og gemme den«, siger Steve Heller og tilføjer på sarkastisk newyorker-maner, »og så kan du skære dig på det«.

God journalistik er dyr
Alligevel vil han ikke gå så langt som til at kalde sig romantiker. Han er nok snarere papirnørd.

Ligesom der findes vinylnørder og smalfilmsnørder.

Og han er ikke blind for, at papir i fremtiden nok kan tiltrække smalle, dedikerede læserskarer, men langtfra egner sig til brede massemedier som tidligere.

»Folk migrerer i højere og højere grad fra papirmagasinet til iPad’en, når der sker en ny udvikling, vinder du noget – og du taber noget«, siger han.

Tyler Brûlé har imidlertid ikke i sinde at migrere nogen andre steder hen end ud i verden med sin moderne umoderne avis under armen.

I en verden, hvor »free information« er blevet det nye slagord, synes alene Monocle Meditteraneos stykpris at give en besmykket og elegant fuckfinger til resten af avisbranchen – 30 kroner er i hvert fald en anselig pris sammenlignet med, hvad folk betaler for eksempelvis New York Times.

»Vi har et dyrt produkt, men – undskyld mig – god journalistik er dyr. Folk siger, gratisaviser er demokratiske, men jeg vil argumentere for, at ordentlig information, som er tilgængelig fra en masse forskellige kilder, er mere demokratisk«, siger Tyler Brûlé .

»Og hvis det får mig til at lyde som en gammel mand, så er det o.k.«.

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at Monocle Mediterraneo skulle være en ny avis, som efter planen skal udkomme en gang og ugen i otte uger. Det er ikke korrekt. Der er alene tale om en sommerudgave af magasinet Monocle, der vil være til salg i otte uger. Vi beklager fejlen.