fakta

Vitaminer i strandtasken. Der er højt til loftet og himlen i første udgave af Monocle Mediterraneo, der kan købes i middelhavsområdet.

Monocle Mediterraneo. 64 sider, 3,50 pund/5 euro.

Kan købes i middelhavsområdet og dele af Asien og Nordamerika samt på monocle.com

Manden bag livsstilsmagasinerne Monocle og Wallpaper har nu rettet monoklen mod sydens sol og i denne uge sendt noget så gammeldags som en papiravis på gaden.

Monocle Mediterraneo hedder Tyler Brûlés avis, der kan købes i byer i nærheden af Middelhavet plus New York, Hongkong, Singapore og velassorterede lufthavne med flyforbindelse til disse hotte egne af verden. Den er en sommerudgave af magasinet Monocle.

Mens økonomisk pressede avisledelser verden over sætter deres lid til internettet, Kindle, iPhone, iPad og andet isenkram, går Brûlé i den modsatte retning:

»Der er noget utrolig skønt ved at mikse papir, billeder og ord i et format, der ikke bruger batterier, som bliver smukkere af at blive vådt og tørre i solen – og som det endda ikke gør noget bliver stjålet«, sagde han her i avisen i går.

LÆS ARTIKELMediemogul: Tag det roligt. Papiravisen lever stadig

Inspirationsstoffet fylder mest
Og det har den driftige idémand ret i. For er der noget som at slå sig ned med en knitrende frisk avis til morgenkaffen og croissanten, når man ferierer i en fremmed by?

Læst gennem klassiske avisbriller kan man dog komme i tvivl om, hvorvidt Tyler Brûlés udgivelse egentlig er en avis. For selv om Monocle Mediterraneos indhold består af tekster og billeder trykt på avispapir – endog særdeles tykt avispapir – er indholdet i højere grad magasinstof end klassisk avisstof.

Øverst på forsiden står der, at avisen indeholder opinionsstof, observationer, essays, reportage, interview og inspiration. Det sidste ord kunne med fordel have været fremhævet med fed, for det er primært inspirationsstoffet, der har fået lov at fylde den første udgave.

Det skal bagmændene ikke høre et ondt ord for; inspiration kan man vanskeligt have noget imod, når det udføres begavet og gennemsyrer selv de mest alvorlige artikler.

Redaktion med maritime titler
Avisen er i et såkaldt Berlinerformat, det vil sige højere end en tabloidavis (for eksempel Berlingske Tidende), men mindre end en broadsheetavis (for eksempel Politiken). De 64 sider åbner – atypisk for en klassisk avis – med et helt annonceopslag, der er betalt af et stort urfirma.

Herefter følger – lige så atypisk – en noget fjollet kolofon, hvor alle i redaktionen har fået maritime titler (Brûlé selv er ’Admiral of the Fleet’), og ved siden af et tegnet kort over Middelhavsregionen, der samtidig tjener som indholdsfortegnelse.

Men herefter går det ellers løs med avisens første journalistiske indslag, der på fornem vis forener det seriøse med det inspirerende – to artikler om henholdsvis Grækenland og Tyrkiet, to lande midt i en brydningstid.

Monocle Mediterraneo diagnosticerer landenes problemer, som alle seriøse medier jo har gjort i den seneste tid, men avisen ser også på, hvad en sådan brydningstid kan kaste af sig af muligheder.

Grækenland er som bekendt i økonomisk uføre, men i Grækenland har Monocle Mediterraneo mødt fremtidens entreprenører inden for blandt andet fødevarer, teknologi og turisme. Det viser sig, at Grækenland midt i krisen har et stort potentiale som iværksætternation.

Renæssancen
I nabolandet Tyrkiet har man siden 1923, hvor Kemal Atatürk grundlagde republikken, været præget af en i mange sammenhænge vestlig selvopfattelse. Men fundamentet er begyndt at ryste – senest illustreret efter en række diplomatiske sammenstød: kollisionen mellem et tyrkisk aktivistskib og israelske soldater i farvandet ud for Gaza, og kort tid efter, da Tyrkiet gik imod USA og stemte nej til en FN-resolution om en ny sanktionspakke mod Iran.

Set fra Vesten kan det virke, som om Tyrkiet er i problemer, men en ny åbning mod øst betyder potentielt nye markeder, forstår man.

Andre spændende artikler er ’Time for a renaissance’ om, hvordan Italiens stolte og ofte familiedrevne designtradition er udfordret af outsourcing og finanskrise, og ’A Town Called Alex’, et seks sider langt og sagligt kritisk portræt i tekst og billeder af den egyptiske havneby Alexandria, der blandt andet er kendt for sit imponerende bibliotek og fra nobelpristageren Naguib Mahfouz’ roman ’Miramar’.

Den skrev han ved en larmende vinduesplads på cafeen Athineos, som Monocle Mediterraneo har besøgt.

Fem hjerter for vovemod
I den lette afdeling er der forslag til ferieboliger, mode, madopskrifter, en guide til ting, der vil forbedre dit liv, og 25 korte essays skrevet af gode penne fra den store verden – fra norske Åsne Seierstad, der er til sin fætters bryllup på en fjern, norsk ø, over Monocle Mediterraneos kulturredaktør Robert Bound, der blandt andet undrer sig over de bare brysters forsvinden fra alverdens strande (»Is it America’s morality creep that’s turning the World’s beaches boobless?«) til William Powers på Cape Cod, der savner det gode, gamle postkort, som et andet menneske har holdt mellem sine hænder, og som ikke kan slettes med en delete-knap.

Rettelse: Af en tidligere version af denne anmeldelse fremgik det, at Monocle Mediterraneo er en ny avis, der udkommer en gang ugentligt i otte uger. Det er ikke tilfældet. Der er alene tale om en sommerudgave af magasinet Monocle. Vi beklager fejlen.

LÆS OGSÅMarkante magasiner drejer nøglen om