Hos Sigmund Freud betegner gentagelsestvangen det forhold, at et individ igen og igen bringer sig selv i en ubehagelig og uholdbar situation, som følge af uløste psykiske konflikter, der lader den såkaldte dødsdrift overtage styringen, hvor det ellers plejer at være det såkaldte lystprincip.

I dansk fjernsyn er gentagelsestvangen årsag til, at man som seer igen og igen bringes i en situation, hvor man har sat sig til rette foran fladskærmen, blot for at opdage at man har set udsendelsen før, selv om det intetsteds fremgik af de informationer, man har fået forlods fra avisens tv-program, kabelselskabets foromtaler eller på nettet, at der var tale om en genudsendelse.

Det er for nu at sige det ligeud røvhamrende irriterende.

For der gik man lige og glædede sig til en ny ombæring af det ene eller det andet, eller noget helt nyt, og så viste det sig, at det var varmekaffe, der altså uanset kvaliteten af det oprindelige bryg ikke hverken dufter eller smager lige så godt som frisklavet.

Sådan er det bare.

LÆS OGSÅ Henrik Palle: Køb dog nogle gode tv-serier!

Giv os besked
Det siger sig selv, at det ikke er muligt at servere nyproduceret fjernsyn til den stadig mere omfattende sendeflade.

Men det er der heller ingen, der forlanger.

Endvidere er det såmænd også meget rart at gense det ene og det andet, hvad enten det så drejer sig om gode gamle afdøde John Thaw i rollen som den drikfældige, krydsogtværsløsende operaelsker og politimand Endeavour Morse eller en dokumentarfilm om verdensmesterskabet i at spille luftguitar.

Men som seer vil man altså gerne have at vide, at det er en genudsendelse.

Og selvfølgelig kan man godt regne ud, at afsnit 23 af ’The Simpsons’ nok ikke hidrører fra den seneste sending; men hvis nu det er en udsendelsesrække, der ikke er episodenummereret, eller man ikke kender længden af, så er det en anden sag.

LÆS OGSÅHvad ville dansk tv være uden TV 2?

Det er de forskellige tv-stationer bare holdt op med at oplyse med den ønskelige tydelighed.

Fordi det er pinligt?
Måske fordi man mener, at det er pinligt med alle de genudsendelser. Eller også er der andre grunde.

Det kan i alle tilfælde ikke være, fordi det er for besværligt eller uoverskueligt at informere om, at noget har været vist før. For man gør det nogle gange. Bare ikke altid.

Tidligere var der altid meget store ure over togstationer. Det er der ikke længere.

Hvilket muligvis skyldes, at man ikke ønsker, at togpassagerer skal være for opmærksomme på klokken, når togene ikke nødvendigvis altid kører til tiden.

Hvad blev der af det store G?
Om rationalet bag den ofte manglende annoncering af genudsendelser, som før i tiden blev ordnet med et kapitalt G i en parentes efter udsendelsestitlen, har tilsvarende årsager, kan vi ikke sige.

Men det er traumatiserende for de uskyldige tv-seere, og det kan ikke afvises, at visse får brug for psykoanalytisk bistand på grund af andre menneskers gentagelsestvang.

Og det er helt enkelt ikke i orden.