Da fanfarerne lød, og champagnen flød først på ugen hos Eurovision i Schweiz, var det en ydmyg og helt igennem håndholdt bonde fra en lille gård på Djursland, der blev kaldt op i projektørlyset.

Men ’Bonderøven’, som Frank Erichsen kaldes, anede for det første ikke, at han deltog i en højtprofileret konkurrence om Europas bedste tv-formater. Og for det andet ville han heller ikke være kommet, hvis nogen havde fortalt ham det:

»Jeg har ikke så godt tid i de her dage«, som han venligt beklager i telefonen fra Djursland.

»Jeg er ved at bygge en æblepresser ...«.

Imens DR 2’s helt igennem uglittede program om bondeliv og bæredygtigt landbrug blev udråbt som ’Det bedste public service-format’ foran programmer og tv-stationer fra 56 lande i Europa, luntede bonden derfor selv rundt i mudder langt op af sine landskendte gummistøvler vest for Grenaa, mens han funderede over, hvordan man bedst maser saft ud af et Filippa-æble.

LÆS ARTIKELDanmarks bonderøv scorer fornem europæisk tv-pris

Og sådan er det med Frank Erichsen. Ja, faktisk er det hele ideen bag programmet om ’Bonderøven’: Jo mere nede på muldjorden, og jo mere simpelt det er, jo flere seere strømmer til.

En utænkelig succes
Der var ellers ikke umiddelbart klapsalver, da redaktøren bag programmerne, journalist Rikke Lauridsen, i 2006 kom og præsenterede sin ide om bondefjernsyn for DR 2’s ledelse, og konceptet lyder da heller ikke umiddelbart som en sællert.

Hvad med, foreslog Rikke Lauridsen, at give de moderne tv-seere et program om en bonde, der muger ud og hvæsser karborundumstenen og ellers bare lever på en gård med familien, strøelsen, møggreben og alle de dyr, bønder havde engang? Nå, ikke? Han kan ellers også finde på at skrue lidt på en gammel roeknuser eller øremærke sine kalve, når det går vildt til, kunne hun trumfe op med.

LÆS OGSÅDR 2-bonde sparker røv

Og af en eller anden grund endte daværende kanalchef Mette Davidsen-Nielsen med at lade sig smitte af begejstringen. Hun har dog også haft format nok til at erkende, at hun havde svært ved at se succesen, før den pludselig var der, og en glad bonde fra Udkantsdanmark havde væltet den lille DR-station over ende i seere.

Søren Ryge: Han spiller ikke en rolle
I dag kan ’Bonderøven’ og hans tv-station glæde sig over fast sendeflade, hjemmeside med myldretidstrafik og seertal på over både 4-, 5-, 6- og sågar 700.000.

Samt altså den helt store anerkendelse udefra i denne uge i form af prisen fra European Broadcasting Union – til et teknisk lavbarberet program af den heluldne slags om en mand, hans kone, deres søn og et simpelt liv i pagt med naturen på en gård, som ingen normaldansk landmand kan leve hverken halvt, helt eller godt af.

Frank Erichsen er ikke selv helt klar over, hvorfor der er så mange mennesker, der vil se ham tærske langhalm og klippe får.

»Jeg laver jo bare noget, jeg godt selv kan lide at lave«, som han siger.

Men netop der ligger hemmeligheden, mener en åndsfælle i dansk tv-produktion, Søren Ryge:

»Grundlæggende er manden selvfølgelig dybt sympatisk og kan formidle«, som han har sagt til Politiken ved en tidligere lejlighed.

»Men det vigtigste er, at han ikke spiller en rolle. Han spekulerer ikke i public service, men laver, hvad han laver, fordi han elsker det. Og det kan man mærke«.

Livsstilseksperter har hæftet sig ved, at ’Bonderøven’ synes at inkarnere det moderne menneskes tidstypiske længsel tilbage mod et enkelt liv, mens atter andre har talt om, at menneskeheden altid vil drømme om det, den har sat over styr.

Har altid været i nærkontakt med landlivet
Frank Erichsen selv har været i nærkontakt med sin indre bonde, fra han som dreng læste om selvforsyning, og han har holdt plovskæret lige i munden, til han for nogle år siden kunne købe egen gård på landet.

Forinden havde han taget studentereksamen fra en temmelig alternativ adresse i en hytte i Mols Bjerge, hvor han boede uden vand og strøm, men med hund, bøger og det vildt, han selv kunne nedlægge, mens gymnasiekammeraterne satte strøm til teenageværelserne.

Da den nybagte gårdejer for fire år siden ringede til Danmarks Radio, var det egentlig for at foreslå et par udsendelser om uddøende danske håndværk.

Jojo, Bonderøven ER glad for prisen
Men på DR gik Rikke Lauridsen og bryggede på en udsendelsesrække om ’det gode liv’, og da hun oplevede Frank Erichsen, var hun klar over, at her var en mand, der om nogen udlevede sin egen drøm om det gode liv. Samtidig var han et naturtalent i mere end én forstand.

Så kameravogne røg af sted mod Djursland, udsendelserne begyndte, og folk stillede ind på Kastaniegården i sjælden grad. Hvis seerne ikke selv kan leve det gode liv, går de tilsyneladende gerne hele vejen hen til fjernbetjeningen for i det mindste at indtage det i en mere tilgængelig udgave med små portionspakkede pastoraler af retro-liv.

Nu har det sindigt luntende hjemmefjernsyn fra Djursland slået benene væk under det meste af Europa, og selv om Frank Erichsen ikke lige havde tid til sådan at rejse til Schweiz midt i æblehøsten, skal det heller ikke misforstås: ’Bonderøven’ er glad for prisen.

Den er et skulderklap til hele holdet, betoner han, og så er han glad for, at prisen er begrundet med, at ’Bonderøven’ ikke bare inspirerer, men gør det i kraft af faglig substans. Det er den, Frank Erichsen forsøger at fylde i programmerne – uanset om han modtager priser eller presser æblesaft.