Jeg er til den 11. årlige festival som bliver afholdt af ugemagasinet The New Yorker.

Festivalen er berømmet for sit ekstremt høje niveau; her kan du smutte ind fra gaden og høre litterære berømtheder Stephen King, Joyce Carol Oates og Malcolm Gladwell for en flad tyvedollarseddel foruden ledende skikkelser indenfor kunst, politik og videnskab.

Dagens arrangement med David Simon – forfatter, journalist og manden bag den populære tv-serie ’The Wire’ – er et af festivalens trækplastre.

LÆS OGSÅ 'The Wire's skaber er et »geni«

Det foregår på SIR Stage, der ligger i Manhattans Hells Kitchen, tidligere et berygtet nabolag men i dag mere et mondænt vandhul for bl.a. Actors Studio og en masse skuespillere, som kan bo tæt på Broadway.

Stedbarn
I salen hersker en næsten andægtig stemning, og jeg genkender faktisk en del skuespillere, som sammen med et bredt udsnit af newyorkere er kommet for at se og høre David Simon i samtale med Margaret Talbot, en journalist ved The New Yorker. En uanselig, lidt kraftigt bygget midaldrende mand i grå cowboybukser kommer på scenen og salen bryder ud i klapsalver.

»Jeg er et stedbarn i tv-branchen«, forklarer David Simon.

»Jeg er aldrig gået målrettet efter at komme ind i tv-branchen, som barn var det eneste, jeg brændende ønskede mig, at blive journalist«.

LÆS OGSÅ Fremragende tv-serie går tæt på orkanens ofre

Men David Simons journalistiske fortid som kriminalreporter i Baltimore er måske netop grunden til, at ’The Wire’ står frem som helt unik – en bredt anlagt litterær og politisk fortælling om den amerikanske storby.

»I got the gun, you got the briefcase«
Serien er skabt i samarbejde med Ed Burns, der er tidligere politimand. Med udgangspunkt i West Baltimores narko-inficerede sociale boligbyggeri skildrer de storbyens aktører og grupperinger, og hvordan byens institutioner forråder sine egne.

Mens intervieweren introducerer et filmklip, undskylder David Simon sig; »Nu kan jeg endelig få lynet min gylp!« – nej, David Simon er ingen glittet tv-stjerne.

I klippet ser vi Omar, en sort homoseksuel narkogangster, hvis ansigt skæmmes af et stort ar, der skærer vertikalt ned over ansigtet, vidne mod et medlem af den ledende Barksdale-klan.

»I robs (sic!) drugdealers«, dræver Omar i vidneskranken. Da forsvareren anfægter hans troværdighed som impliceret i selvsamme narkomiljø, afbryder Omar ham »just like you – it’s all in the game, right? I got the gun, you got the briefcase«.

LÆS MERE 'Mad Men' er røg, druk og hor i verdensklasse

Alle er en del af samme organisme, og det er tilfældigt, om man ender på den ene eller den anden side af loven. Dialogen er så intens og velturneret, at salen sidder på det yderste af stolene.

»Yeah, det var en god dag på settet«, griner David Simon.

Udspringer af virkeligheden
Omar er en amerikansk arketype, fortæller David Simon. Han kunne lige så godt have optrådt i en John Ford-western, en ensom helt, der ikke regner med hjælp fra andre og som arbejder efter et moralsk kodeks, idet han kun myrder og udplyndrer andre kriminelle, aldrig ’citizens’ som Omar kalder folk udenfor ’The Game’ – narkomiljøet.

Margaret Talbot vil vide, hvilken betydning det har for tv-serien, at der medvirker mange, som ikke er uddannede skuespillere.

David Simon fortæller, hvordan han blander professionelle skuespillere med amatører, sorte børn fra slummen, politibetjente og narkogangstere for at holde det virkeligt.

LÆS ARTIKEL The Sopranos: Serien, der ændrede tv

Det er dog de professionelle, der driver indspilningerne, understreger han, men de øvrige sikrer, at det hele tiden bevarer autenticiteten.

Og samtlige karakterer i ’The Wire’ udspringer af virkeligheden på gaden i Baltimore, slår hans fast.

David Simon fortæller om de hjerteskærende skæbner, der overgår børnene. Under research til sin bog ’The Corner’, fulgte han seks unge, hvoraf to blev myrdet omkring 16-årsalderen.

»Alt hvad vi beskriver i ’The Wire’ er øjeblikke fra mine reportager fra gadehjørnerne. For børnene er det en acceptabel risiko ved deres ’karrierevalg’. De er villige til at acceptere den kendsgerning, at vi ikke kan bruge dem til andet. I den forstand findes den pigtråd, der er trukket ud omkring West Baltimore lige så meget i deres egne sind. Mange har aldrig været udenfor Baltimore, de ved ikke at der findes andre radiostationer end de lokale. De lever i det andet Amerika«.

»Skam jer New York City!«
David Simon er aktuel med en ny tv-serie ’Treme’ som foregår i New Orleans efter orkanen Katrina. Igen har Simon sammensat et utraditionelt forfatterteam bestående af lokale skribenter, der allerede havde gjort sig bemærket med bøger om byen efter Katrina.

»’Treme’ er ikke ’The Wire’ i en ny by«, slår David Simon fast. »Den vrede, man mærker i serien, er ikke noget, jeg finder på, det er ikke iscenesat, det her er, hvad byen virkelig følte«.

LÆS OGSÅ Al Pacino er en fremragende Doktor Død på tv

Selv er han meget provokeret af den nedladende tone man mærkede især fra New York. ’Kom dog over det’, var holdningen. »Skam jer New York City!«, langer han ud over salen, som nu trykker sig lidt i stolene i deres pæne tøj. »Men folk i New Orleans døde ikke på grund af en orkan, de døde på grund af dårligt ingeniørarbejde og katastrofal politisk ledelse – men I trak bare på skuldrene«, siger han bebrejdende.

USA’s vigtigste gave til verden
»New Orleans er en dystopi«, forklarer David Simon. »Byen har et katastrofalt skolesystem og en af landets mest korrumperede politistyrker. Alligevel er det New Orleans, der står bag USA’s vigtigste gave til verden«, uddyber han.

»Vi tror, at USA har foræret verden konstitutionelt demokrati? Glem det, dét, USA har givet verden, er Otis Redding, John Coltrane og Michael Jackson! Den musik kommer fra New Orleans«.

David Simon insisterer på, at han ikke er vred på verden, selv om han ofte er blevet beskrevet sådan. Men én ting gør ham dog alligevel vred: Når politikere igen og igen fremhæver provinsielle værdier som særligt værdifulde – small town value.

»Nej«, siger han med eftertryk.

»Det er storbyens værdier, som vil redde os. Storbyen med dens mangfoldighed, tolerance og kompleksitet, hvor vi lærer at leve sammen i en omskiftelig verden. Det er dét, New Orleans repræsenterer – på trods af byens kranke skæbne og indbyggernes hårde liv er det en forarmet smeltedigel som New Orleans, der har skabt dét, som er USA’s vigtigste bidrag til verden: musikken«.

Efter samtalen er der tid til enkelte spørgsmål, som dog ikke bringer noget nyt – David Simon taler om det, han selv har lyst til. En ung sort fyr står foran mikrofonen »Yo David what’s up – tak for jobbet«. Det er en af karaktererne fra ’The Wire’, og han får det sidste ord.

--------

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel skrev vi i faktaboksen, at serien får danmarkspremiere på Canal9. Det er ikke rigtigt - TV 2 har sendt 68 afsnit af den i 2008 og 2009.