Det var kun de indviede, der opdagede det. Men for dem var signalet tydeligt lørdag 17. januar 2009, da DR indviede det nyopførte koncerthus.

Dronning Margrethe, prinsgemalen og kronprinseparret stod i spidsen for de 1.800 særligt inviterede gæster.

DR’s nye politisk udpegede bestyrelsesformand, Michael Christiansen, fulgte i fuldt ornat dronningen ind i Jean Nouvels bygning. Tæt fulgt af DR’s daværende øverste chef, generaldirektør Kenneth Plummer, med prins Henrik ved sin side.

Men det var ikke bare her, man kunne se, at der var lavet om på rangordenen i DR.

I de 16 år, Michael Christiansen var direktør på Det Kongelige Teater, sad han altid på 1. balkon venstre indgang, 1. plads til højre på 1. række. Det foreskriver etiketten. Det er her, direktøren sidder. Ikke bestyrelsesformanden, ikke skuespilchefen, ikke andre end direktøren for det hele.

Henvist til sekundær plads
Derfor var forbløffelsen blandt folk med kendskab til teateretikette også stor, da de på den tilsvarende plads i DR’s ny koncerthus ikke så generaldirektør Kenneth Plummer sætte sig, men derimod bestyrelsesformand Michael Christiansen.

LÆS OGSÅPlummer forlader DR Byen i stilhed

Generaldirektøren var henvist til en sekundær plads.

Ligesom den øvrige topledelse i DR, mediedirektør Lars Grarup, programdirektør Mette Bock og økonomidirektør David Hellemann, sad spredt omkring den ny bestyrelsesformand.

Nu svingede Michael Christiansen taktstokken i DR.

Sorte tal på bundlinjen
Michael Christiansen, der på Det Kongelige Teater havde bevist, at han trods sine mange år som embedsmand og departementschef i statsadministrationen kunne styre et kreativt hus, overtog formandsposten i DR kun to en halv måned før åbningen af DR’s koncerthus.

En post, som erhvervsmanden Mogens Munk Rasmussen var blevet fjernet fra som det foreløbigt sidste offer i skandalen om de store budgetoverskridelser.

Nu skulle der sorte tal på bundlinjen og DR tilbage på sporet som Danmarks ubetinget vigtigste kultur- og medieinstitution.

Det var også, hvad Michael Christiansen med vanlig selvsikkerhed meldte ud, så snart han var blevet udpeget som formand.

LÆS OGSÅDR-toppen drøfter Plummers afløser i indre København

Før han havde været til sit første bestyrelsesmøde, signalerede den ny formand, at DR i fremtiden skulle være mere Koncerthus, altså mere kultur og mindre ’X Factor’.

Til Politiken forklarede Michael Christiansen, at »det er ikke godt nok«, når DR »bare bliver rødgrød med fløde over for befolkningen«. Og han pointerede, at »mange seere ikke er udtryk for kvalitet«.

Åndssvage ’X Factor’
Den nyslåede formand havde blot et halvt år tidligere nærmest hånet DR’s største seersucces ’X Factor’ under et foredrag på Danske Kulturdage i Holstebro.

»Bunden er nået, når noget så åndssvagt som ’X Factor’ kan ses af hele befolkningen uanset uddannelse og baggrund. Det er ganske interessant, som det har grebet om sig. Og lederskribenterne, inklusive Weekendavisen, synes, at det er i orden. Jeg kan næsten ikke fremskrive så forfærdelig en udvikling«, sagde han.

Det gjorde ondt i DR.

Ikke mindst på mediedirektør Lars Grarup, der opfattede ’X Factor’ som årtiets bedste underholdningskoncept i tråd med strategien om at nå alle danskere. Også dem, der ikke interesserer sig for ’Smagsdommerne’ og ’Orientering’. De skulle også have det bedste.

Da det gamle citat blev trukket frem, trak Michael Christiansen i land, så hurtigt han kunne. Han indrømmede, at han faktisk aldrig havde set ’X Factor’ og i det hele taget ikke så ret meget underholdning på tv. Han beklagede og sagde, at udtalelsen skyldtes fordomme om den brede underholdning i DR. Men efter at have set underholdningsprogrammer og ’X Factor’ i særdeleshed var han blevet klogere.

Christiansen flytter ind
Medarbejderne bemærkede hurtigt, at de havde fået en helt anden type formand end forgængeren.

Efter udnævnelsen 4. november 2008 rykkede Michael Christiansen ind på sit kontor i Segment 3 i det store nye DR-byggeri med direkte udsigt til koncerthuset. Mens forgængeren Mogens Munk Rasmussen var stort set usynlig, var Michael Christiansen over det hele.

Flere af ugens dage kunne man støde ind i ham på DR’s gange.

Direktionen var ikke længere den eneste ledelse på broen, og det fik nogle chefer til at hæve øjenbrynene. De oplevede, at Michael Christiansen skridtede rundt i huset med en frelserattitude uden stor hensyntagen til den daglige ledelse. Han inviterede til og med gæster som Tivoli-direktør Lars Liebst på besøg og viste dem rundt, som var DR hans nye dagligstue.

De fleste medarbejdere var derimod godt tilfredse. For nylig var de gået igennem en barsk sparerunde med en fuldstændig usynlig formand, og de savnede at kunne forklare bestyrelsesformanden, hvad de mente og følte. Samtidig ønskede de også høre, hvad han ville med DR. Michael Christiansen stillede beredvilligt op.

En mand, der vil præge tingene
Også i bestyrelsen mærkede man, at der var kommet en ny formand, som satte sig for bordenden.

»Han indtog formandsposten«, forklarer Stig Paulsen, som er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

»Han havde fra dag ét gjort sig klart, hvordan han syntes, man skulle være formand. Det var et meget markant stilskifte i forhold til den tidligere formand, som vi lige skulle vænne os til. Men jeg har aldrig mødt så dygtig en mødeleder. Michael Christiansen er en mand, der gerne vil præge tingene, men han lytter, indtil han har lagt sig fast, så er han til gengæld svær at rokke«, siger Stig Paulsen.

Michael Christiansen sagde også ja tak til invitationer fra medarbejderne til at optræde og svare på spørgsmål i en række afdelinger som DR Nyheder og DR Drama.

På TV-avisen var det en udbredt følelse, at væsentligheden og fagligheden kom i klemme, fordi ledelsen fokuserede så hårdt på at nå alle danskere. For eksempel skulle TV-avisen klokken 18.30 målrettes en fiktiv fokusperson ved navn Birthe. Hun er 49 år, er hjemmehjælper i Vejle og mest interesseret i de nære ting, men ligeglad med EU.

Derfor labbede medarbejderne det i sig, da Michael Christiansen slog fast, at seertal ikke var afgørende for ham.

Ville selv føre ordet
Chefen for nyhedsafdelingen Ulrik Haagerup var også begejstret.

x-factor.  Tegning: Anne-Marie Steen Petersen»Hvis der er nogen, der har haft den opfattelse, at tallene var målet og meningen med DR, så har det været hans store fortjeneste at dementere netop det«, siger Ulrik Haagerup.

Til gengæld hoppede kæden af for flere af de chefer, som hidtil havde lagt strategien for DR. De mente, at Michael Christiansen udsendte budskaber, som var i modstrid med den vedtagne strategi om, at 99 procent af alle danskere skulle have gavn af DR i løbet af en uge.

Før Michael Christiansen kom ind, var opfattelsen både blandt medarbejdere, blandt flere bestyrelsesmedlemmer og blandt politikerne, at det var mediedirektør Lars Grarup og ikke generaldirektør Kenneth Plummer, der sad for bordenden i DR. Det var ofte ham, der ledede møderne i direktionen, og når der var forhandlinger eller møder med politikerne, så var det ham, der førte ordet.

Det var slut med Michael Christiansens entre.

Michael Christiansen krævede, at det kun var ham og Kenneth Plummer, der tegnede butikken i forhold til politikere og embedsfolk. Alt skulle gå gennem dem. I praksis betød det, at Michael Christiansen nu førte ordet.

Ikke svigte Birthe fra Vejle
Michael Christiansen rullede samtidig rundt på gangene og i medierne med sit budskab om mindre pop og mere oplysning, kultur og debat.

Mediedirektør Lars Grarup holdt til gengæld hårdt på statsradiofoniens hidtidige strategi, som den stadig stod beskrevet i de officielle papirer:

Punkt ét var at nå ud til så mange danskere som muligt i løbet af en uge. Efterhånden som danskerne får adgang til stadig flere specialiserede kanaler, radiostationer og websites, var det vigtigt for DR at brede tilbuddene ud på mange forskellige platforme for at bevare kontakten til licensbetalerne.

Punkt to var, at DR’s programmer skulle have en høj kvalitet.

Og punkt tre var at gå efter høje seer- og lyttertal og mange klik på nettet via brede tilbud som ’Aftenshowet’, ’X Factor’ og de gamle koncepter som ’Hammerslag’, ’Kender du typen’ og ’Sporløs’, der kunne supplere de smalle programmer på nichekanalerne. De brede programmer skulle så også få seerne til at snuppe en TV-avis.

DR måtte ikke svigte Birthe fra Jylland for at tækkes de fine fra København.

For markedsorienteret
Men de fine var stærkere. Michael Christiansen fik hurtigt opbakning fra en meget bred alliance. DR var blevet alt for markedsorienteret, lød det fra både højre og venstre side af Folketinget, de konkurrerende kommercielle medier og fra spinatfuglene på aviserne.

De politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Folkeparti til SF var enige i, at DR var gået for langt for at tilpasse sig markedet.

»Der var en kommercialisering, som var helt ekstrem, og som stadig er helt ekstrem på visse punkter. De var gået for vidt«.

»De blev blot ved med at sige, at hvis DR ikke når alle, så kan man ikke retfærdiggøre licensen. Den tankegang har Michael Christiansen været med til at bremse. Det betød faktisk noget, at han kom fra en kulturinstitution«, siger Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby.

Pendulet svinger tilbage
Også programdirektør Mette Bock støttede Christiansens ambitioner om et smallere, mere klassisk public service-begreb.

Lars Grarup stod efterhånden ret alene, men havde en stærk trumf. Divisionen DR Medier bestemte, hvem der skulle have pengene i DR, og det var ingen tilfældighed. Systemet var udtænkt af tidligere generaldirektør Christian Nissen for at sikre, at DR tog meget mere hensyn til brugerne.

Tidligere havde DR groft sagt produceret det, medarbejderne havde lyst til at lave. Nissens nye strategi var, at man skulle fokusere på brugerne. Før rådede afdelingerne over deres egne penge, men nu skulle DR Medier fordele dem.

Der var stadig bred enighed om, at det var nødvendigt for DR at vende sig mere mod brugerne. Men kritikerne mente, at DR var gået for langt. Det var simpelthen blevet for svært at se forskel på DR 1 og TV 2.

Tiden var ved at være inde til Michael Christiansens endelige opgør med DR Medier, så pendulet kunne svinge tilbage.

Exit Grarup
Uenighederne i direktionen blev tydelige for enhver, da Mette Bock og Lars Grarup kom op at skændes om DR’s undervisningsprogrammer på et bestyrelsesseminar. Grarup ville have undervisningsdelen ind i andre programmer, mens Mette Bock ville have selvstændige undervisningsprogrammer.

Kort efter, 18. november 2009, meddelte Mette Bock, at hun ikke længere ønskede at fortsætte som programdirektør og forlod DR.

»Jeg har da siddet i direktioner, som har fungeret bedre end den her«, forklarede hun fagbladet Journalisten.

DR’s bestyrelse var også ved at være trætte af de opslidende magtkampe, de var skadelige for DR. Samtidig var der et ønske om mere kultur. DR var blevet for populistisk og markedsorienteret. Lars Grarups magt var blevet for stor. Derfor var der behov for at lave tingene om.

Så da Mette Bock forlod DR, blev det også enden for Grarup. Han var ikke med i den gruppe, der brugte anledningen til at gentænke hele strukturen i DR. Gruppen bestod af generaldirektør Kenneth Plummer og økonomidirektør David Hellemann med assistance fra bestyrelsesformand Michael Christiansen.

Populær ændring
De kom med en plan om at sidestille fire indholds- eller områdedirektører med mediedirektøren og lade dem køre hver deres butik mere selvstændigt. Der blev oprettet direktørstillinger for DR Nyheder, DR Oplysning, DR Kultur og DR Danmark.

»Det var et opgør med Grarups linje«, som et bestyrelsesmedlem konstaterer. »I stedet for at Grarup bestemte det hele, så var der nu fire indholdsdirektører, der bestemte«.

Strukturændringen blev modtaget med kyshånd blandt medarbejderne i DR. Medarbejderrepræsentant i bestyrelsen Stig Paulsen siger, at han aldrig i sine 24 år i DR har oplevet en strukturændring, der er blevet modtaget så godt som denne her.

»Fordelen var, at fokus nu blev flyttet til programmerne«, siger han.

30. november meddelte Lars Grarup, at han ikke kunne se sig selv i DR’s nye struktur, og forlod huset. Hans kontrol med den overordnede strategi var med et slag væk.

LÆS OGSÅMagtfuld mediechef forlader DR

Til gengæld fik bestyrelsens ønske om mere fokus på kultur medvind. I DR’s bestyrelse krævede næstformand Ole Hyltoft fra Dansk Folkeparti igen og igen klassiske litteraturprogrammer tilbage på sendefladen. Med udnævnelsen af Informations direktør og tidligere medstifter af den liberale tænketank Cepos, Morten Hesseldahl, fik bestyrelsen en mand, som gerne ville levere varen.

Konstruktive nyheder
Han hæftede sig ved sin udnævnelse navnlig ved DR-ledelsens hensigtserklæring om at skærpe fokus på klassisk public service.

»Det opfatter jeg som et tilsagn om, at DR også skal løfte det, markedet ikke selv kan løfte, og det flugter fint med min egen indstilling til jobbet,« sagde Morten Hesseldahl til Information.

På DR Nyheder var Ulrik Haagerup blevet udnævnt til direktør. Han havde fået væsentlig mere magt og var i fuld gang med at formulere en ny strategi.

Nyhederne skal ikke længere målrettes Birthe eller andre fokuspersoner, men i højere grad laves ud fra begreber som væsentlighed, ordentlighed og relevans. De enkelte indslag må gerne være længere, og så skal de helst være unikke.

DR skal i mindre grad leve på at lave nye versioner af de historier, journalisterne kan læse i aviserne om morgenen. I stedet skal de sætte deres egen dagsorden. Ikke mindst må nyhederne fremover gerne være konstruktive eller til »gavn for danskerne«.

Et eksempel er satsningen ’Danmark Knækker’, der i foråret kulminerede med, at DR låste en stribe prominente politikere og erhvervsfolk inde i et vandtårn i Tønder. De blev først lukket ud 24 timer senere, da de havde lavet en plan, der skulle kunne hjælpe Udkantsdanmark.

Lobbynederlag
7. maj i år løb Michael Christiansen ind i sit første store nederlag som formand for DR. Kulturminister Per Stig Møllers udspil til en ny flerårig aftale om medier slap ud til pressen. Det viste sig at være et hårdt slag for DR. Ikke alene skulle man aflevere 100 millioner licenskroner til en ny radiokanal, der skulle konkurrere med P1. DR skulle også i langt højere grad udlicitere programmer til eksterne udbydere.

Et ualmindeligt skidt resultat af måneders lobbyarbejde for Michael Christiansen, som endda havde beordret, at det udelukkende var ham og Kenneth Plummer, der måtte gå til politikerne.

I en kommentar sagde værten på P1-programmet ’Mennesker og Medier’, Lasse Jensen, at Plummer og Christiansen havde svigtet i medieforhandlingerne og lavet dårligt lobbyarbejde.

Det var Kenneth Plummer, der fik lov at forsvare nederlaget. Han sagde til journalisten.dk, at han og Michael Christiansen havde talt med politikere i månedsvis:

»Men vi kan da ikke gå ind og påtvinge et flertal i Folketinget nogle holdninger, som de ikke har«.

Større end Christiansen
Blandt mediepolitikere i Folketinget var der i begyndelsen irritation over Michael Christiansens docerende stil. De syntes, han kom ind på Christiansborg som en »lille Napoleon«. Men han ændrede attitude, og det var ikke derfor, at medieforliget blev en fiasko for DR.

»Det ideologiske skoleridt om DR er større end Michael Christiansen«, som en politiker udtrykker det.

Det næste nederlag kom, da økonomidirektør David Hellemann valgte at forlade DR 10. august i år. Et tab, mener mange, der anser Hellemann for at være hovedansvarlig for, at DR har fået genoprettet økonomien.

Hellemann forlod DR med den begrundelse, at han fik et tilbud, han ikke kunne sig nej til, som partner i konsulentvirksomheden Mckinsey og Co. En stilling, han dog ikke blev i ret længe, for allerede en måneds tid senere hentede Finansministeriet ham ind som departementschef.

Generaldirektør Kenneth Plummer valgte selv at gå planken ud i forbindelse med journalist Kurt Lassens portrætbog ’Plummer – summen af kardemommen’, der udkom i oktober. Uden for citat tilbød han Lassen fortrolige oplysninger om de andre kandidater til jobbet som generaldirektør for at undgå omtale af sit privatliv.

Og han talte i timevis til baggrund med Lassen og beskyldte blandt andet tidligere direktører for at have så meget rod i regnskaberne, at det nærmede sig det kriminelle.

Lassen valgte at se stort på aftalen og citerede Plummer i sin bog. Og så var generaldirektøren færdig. Efter at have rådført sig med Michael Christiansen valgte Kenneth Plummer torsdag i sidste uge at trække sig som generaldirektør.

Tilbage i det mørke rum
Da Koncertsalen blev indviet januar 2009, var Michael Christiansen omgivet af Mette Bock, David Hellemann, Lars Grarup og Kenneth Plummer.

I dag er han den eneste af de fem, der er tilbage.

Michael Christiansen håber ikke, at han fylder så meget, at det vil skræmme mulige kandidater til stillingen som generaldirektør væk.

»Det er korrekt, at jeg har været mere synlig i det offentlige rum de seneste to år, end jeg egentlig bryder mig om og synes er hensigtsmæssigt for en bestyrelsesformand. Så min konklusion er, at jo før vi får en stærk generaldirektør, der kan sende mig tilbage i det mørke rum, desto bedre«, siger Michael Christiansen.

Michael Christiansen mener heller ikke, at han ændrede grundlæggende ved strategien. Til gengæld ønskede han, at DR skulle sende nogle andre signaler.

»Retorikken blev opfattet som for seertalsfikseret af omverdenen og af de ansatte. Jeg tror ikke, det var intentionen, men jeg opfattede det også som nytilkommen som lige lovlig meget handelshøjskoleretorik og lige lovlig lidt indholdsretorik«, siger Michael Christiansen.

Michael Christiansen mener, at der var en god forklaring på, at han kom til at fylde meget.

»Jeg kom til DR på et tidspunkt, hvor der var et betydeligt vakuum efter den afgående bestyrelsesformand og et betydeligt behov for at definere en retning«, siger Michael Christiansen.

Denne artikel bygger på en række interview med navngivne og unavngivne kilder.

Politiken har kontaktet de tre tidligere DR-direktører, Mette Bock, Lars Grarup og Kenneth Plummer. Hverken Bock, der i dag er folketingskandidat for Liberal Alliance, Grarup, der i dag er chefredaktør på Politiken, eller den nyligt aftrådte generaldirektør Plummer har ønsket at udtale sig til artiklen.