Annonce
Medier 12. nov. 2010 KL. 08.58

Nyt pres på DR: V-politiker indklagede 'Kontant' for bestyrelsen

Medieordfører advarede DR-bestyrelsen mod kritisk dyrevelfærdsprogram.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

DR’s forbrugermagasin ’Kontant’ føler sig udsat for politisk pres forud for en kritisk udsendelse om dyrevelfærd i svinestalde.

Før udsendelsen gik i luften 26. oktober, videresendte Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, en klage over programmet til et medlem af DR’s bestyrelse.

Samme dag blev redaktionen bedt om en redegørelse fra DR’s ledelse.

»Vi er vant til at være under pres fra dem, vi kigger kritisk på. Jo større spiller, jo større pres. Sådan er det. Det her var anderledes, fordi det var en politiker fra et regeringsparti, som tilsyneladende gik direkte til ledelsen af DR i et forsvar for landbruget. Vær dog ærlige. Hvis ikke det er politisk pres, hvad er det så«, spørger Lisbeth Kølster, redaktør på ’Kontant’.

Debat på lobbyside
Ellen Tranes henvendelse til DR’s bestyrelse fremgår af websitet FoodCulture.dk, som styres af landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer på Axelborg i København.

Sitet bringer et længere indlæg fra landmand Søren Søndergaard, som frygter, at han vil blive udstillet som skurk efter at have haft et kamerahold fra ’Kontant’ på besøg i svinestalden.

Politik.  Medieordfører Ellen Trane Nørby (V) mener kun, hun har orienteret DR's bestyrelse. Arkivfoto: Kåre Viemose Landmanden hævder også, at DR lader deres journalistik styre af en læge fra Dyrenes Beskyttelse.

Det er dybt problematisk, hvis en public service-station lader sin dækning styre af en interesseorganisation, som det ser ud til at være sket

Ellen Trane Nørby på foodculture.dk

På landbrugets webside er Ellen Trane citeret for at sige, at hun »har valgt at sende brevet fra Søren Søndergaard videre til DR’s bestyrelse«, og at hun »betragter Søren Søndergaard som en yderst troværdig kilde«.

»Det er dybt problematisk, hvis en public service-station lader sin dækning styre af en interesseorganisation, som det ser ud til at være sket«, er Ellen Trane Nørby citeret for at sige.

DOKUMENTATIONLæs indlægget på foodculture.dk (eksternt link)

Trane Nørby afviser indblanding
I sidste uge tog Venstres mediepolitiske ordfører afstand fra, at Venstres Jens Rohde havde lagt pres på DR’s daværende generaldirektør, før dokumentaren ’Den hemmelige krig’ blev vist.

»Det svarer hverken til den måde, vi fører mediepolitik på, og heller ikke den måde, jeg som medieordfører for Venstre arbejder på«, siger Ellen Trane Nørby.

LÆS ARTIKELPer Stig skal forklare Jens Rohde-udtalelser

Ellen Trane Nørby afviser blankt, at hendes udtalelser og henvendelse til DR’s bestyrelse er udtryk for politisk indblanding i et enkelt program, før det er sendt.

»Hvis jeg som medieordfører havde blandet mig i enkeltprogram, så havde der været et problem. Det gør jeg jo netop ikke. Jeg sender henvendelsen videre til bestyrelsen til orientering. Det er jo bestyrelsen, som skal tage den principielle etiske diskussion om interesseorganisationer som Dyrenes Beskyttelses indflydelse på programmerne«, siger Ellen Trane Nørby.

Indkaldt til stormøde
’Kontant’s redaktør Lisbeth Kølster har på baggrund af sagen indkaldt til et møde med DR Kommunikation, DR Jura, formanden for etikudvalget i DR samt direktør for DR Oplysning Gitte Rabøl for at få talt forløbet igennem.

LÆS OGSÅDR beskyldes for »manipulation« på Løkkes Facebook

»Vi har ikke været udsat for intern censur, men vi har behov for at være sikre på, at vi har fuld rygdækning, når historien er i orden. Det er vigtigt, at vi får fastlagt, hvordan vi fremover håndterer den type henvendelser«, siger Lisbeth Kølster.

Direktør afviser politisk pres
Direktør for DR Medier, Mikael Kamber, afviser, at det var henvendelsen fra Ellen Trane Nørby, der fik DR-ledelsen til at bede ’Kontant’ om en redegørelse.

Det skyldes derimod, at Søren Søndergaards kritik blev rundsendt som et kædebrev, der også landede i hans indbakke.

»Jeg sender mailen videre internt i DR-systemet. Vi er nødt til at forholde os til så alvorlige beskyldninger«, siger Mikael Kamber.

SIGNATURGlem alt om armslængde i DR

Efter at Mikael Kamber sendte mailen videre, hørte han også kritikken rejst ved en høring i Public Service Rådet, hvor Ellen Trane Nørby også deltog.

»Det kædebrev har været vidt rundt omkring blandt Folketingets politikere, landmænd og dyrlæger. Når man går kritisk til landbruget, er der normalt en meget stor maskine, der går i gang«, siger Mikael Kamber.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe