Selv om multinationale Google spiller en rolle i de flestes hverdag, så er det et nærmest ansigtsløst firma i den danske debat.

Derfor er det en speciel oplevelse at komme på besøg i Googles diskrete danske kontor på Frederiksborggade 20B et stenkast fra Nørreport Station i København.

Et lille skilt viser ind til søgegigantens kontor på 1. sal. Som om Google blot er et mindre dansk advokatfirma. Men når man træder ind ad døren, får man et lille strejf af Californien.

Peter Barron, kommunikationschef for i Nord- og Centraleuropa, tager imod. Han er her for at fortælle, at Google lever op til sit slogan ’Do No Evil’ (’Gør ikke noget ondt’) – også når det gælder forholdet til den etablerede medieverden, som har beskyldt Google for at støvsuge internettet for annoncekroner ved at nasse på mediernes indhold.

Google rækker hånden frem
Kritikken har på det seneste fået Google til at strække hånden frem. Nu vil virksomheden tilbyde medierne hjælp til at blive bedre til at tjene penge. Google og mediebranchen er nemlig i samme båd, lyder budskabet.

Medierne sikrer det gode indhold. Indhold, som det er værd at søge efter.

»Vi tror på, at journalistik af høj kvalitet er meget, meget vigtigt for samfundet som helhed. Vi er meget stærke tilhængere af, at brugerne får adgang til indhold af høj kvalitet. Derfor er det i vores egen interesse at støtte journalistik, hvor vi kan«, siger Peter Barron.

Derfor hjælper Google nu hundredvis af medier, primært i USA og Storbritannien. Dels med at forbedre salget af de såkaldte bannerannoncer på nettet, dels med at indføre gnidningsløs mikrobetaling, så brugerne betaler en lille sum for hver artikel, de klikker på.

LÆS OGSÅHvad Google kan lære Danmark

Endelig hjælper Google med at indføre såkaldte betalingsvægge, så medier som eksempelvis Politiken kan tage penge for indhold på nettet.

Det sidste er meget opsigtsvækkende, fordi Google hidtil selv har bygget hele sit verdensomspændende imperium på at knytte annoncer til søgninger på gratis indhold.

For ikke så længe siden omtalte mange repræsentanter for nye medievirksomheder de gamle medier som uddøende dinosaurer, der smider dødt træ ind ad brevsprækker.

Nu taler Google med stor varme om de gamle medier og deres genvordigheder med drastisk faldende oplag og et sivende annoncesalg.

Google vil ikke ses som »gribben, der ribber liget på en døende nyhedsbranche«. Så tydeligt har søgegigantens administrerende direktør, Eric Schmidt, formuleret det.

Google har også en egeninteresse
I Danmark har kritikken af Google senest været oppe i forbindelse med årets forhandlinger om mediestøtte, hvor Google fik tæsk for at støvsuge annoncemarkedet for anslået 1,4 milliarder kroner årligt.

LÆS OGSÅGoogle skovler penge ind

Penge, som de gamle medier ellers kunne have haft god brug for.

Men ikke nok med det, Google betaler – ifølge Dagbladet Børsen – stort set heller ikke skat i Danmark. Ifølge avisen er der tale om en bagatel på omtrent en million kroner om året i selskabsskat.

Billedet af Google som grib blev også kørt frem af Dansk Journalistforbund og Socialdemokraterne.

Hertil kommer som nævnt, at dagbladene føler, at selve ideen bag Google er et angreb på den gamle betalingsmodel.

Aviserne har groft sagt aldrig tjent penge på nyheder. Det kan ikke betale sig at sende reportere til Afghanistan for at lave nyheder.

Pengene er kommet ind på stof om boliger, haver, rejser, biler, ferier, teknologi og bøger, hvor annoncørerne kunne målrette deres annoncer mod et købedygtigt og interesseret publikum.

Aviserne har i virkeligheden levet af at sælge en pakke, hvor de forbrugsorienterede historier betalte for de brede nyheder om samfundsforhold.

Internettet har slået den pakke i stykker. Og Google har været den dygtigste af alle pakkeknusere.

LÆS OGSÅGoogle lover hurtigere netsøgninger

»Pakken er blevet slået til atomer, så forbrugerne kan gå direkte til den enkelte artikel«, medgiver Peter Barron, som dog også understreger, »at nettet har været et chok for nyhedsindustrien, også før Google kom til«.

Men nu tror Google faktisk på, at medierne går en fremtid i møde, hvor man modsat i dag kan tjene gode penge på nettet, fordi det er et fantastisk præcist annoncemedie.

Her vil det multinationale firma gerne hjælpe medierne i den svære overgangsperiode, forklarer Peter Barron.

De nye forsøg kommer oven i Googles annonceværktøj, som webudgivere kan tjene penge på ved at vise målrettede Google-annoncer på deres websteder – og så selvfølgelig dele kagen med Google. Et værktøj, som eksempelvis JP/Politikens Hus bruger.

Google vil ikke opgive navne på alle deres partnere i medierne i forbindelse med de nye forsøg, og disse samarbejdspartnere må ikke fortælle om deres samarbejde med Google, så det er uvist, hvor stor hjælpen til selvhjælp reelt er.

Men i det amerikanske papirmagasin The Atlantic beskrives samarbejdet som særdeles omfattende i USA:

»Google arbejder sammen med hundredvis af nyhedsorganisationer fra de helt store som Associated Press, The Public Broadcasting System og The New York Times til små lokale tv-stationer«.

Ifølge den svenske forfatter og journalist Andreas Ekström, der har skrevet en bog om Google, er der tre årsager til, at søgegiganten strækker hånden frem.

For det første har Google oplagt en egeninteresse i, at medierne trives. For det andet kan specialiserede websider bag betalingsvægge blive en god forretning for Google, hvis de samarbejder med mediet om at sælge annoncer. Og endelig er Google nødt til at tage et samfundsansvar.

LÆS ARTIKELGoogle kørte 150 kilo kameracykel op i Rundetårn

LÆS OGSÅ Google slipper for bøde i 'Street View-sagen'

»Google er en enestående forretning, som i den grad dominerer markedet, og som er udsat for en helt legitim kritik for at sætte sig på annoncerne på nettet. Penge, der ellers kunne gå til radio, tv, aviser og magasiner. Derfor har Google et stigende behov for at fremstå som en virksomhed, der tager ansvar«, siger Andreas Ekström.

Hvad med Danmark?
Europæiske – og dermed danske – medier kan imidlertid ikke leve af amerikanske eksperimenter. Googles Peter Barron afviser at sætte navn på eventuelle europæiske samarbejdspartnere:

»Vi har samtaler med udgivere om dette verden rundt«, siger han.

Der er forskel på samtaler og konkrete samarbejdsprojekter?

»Jeg kan ikke tale om konkrete eksempler. Vi har ikke sat navne på i Europa«.

Ville det være fair at sige, at I primært har konkrete samarbejdsaftaler i USA og Storbritannien?

»Ja. Vi er begyndt på vores største markeder. Vi har dog samarbejder med europæiske udgivere. Det ville også være fair at sige, at vi har diskussioner med udgivere i de nordiske lande. Vi kan ikke blive mere specifikke, og vi kan ikke sætte navne på«, siger Peter Barron.

Tegning:  Philip YtournelForeningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) – som tæller medier som Politiken, TV 2, DR, Ekstra Bladet, B.T., Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, men også rene internetfimaer som MSN – har endnu til gode at høre om konkrete danske samarbejdsprojekter om betaling, forklarer foreningens direktør, Morten Helveg Petersen.

»I Danmark synes der at være et stykke vej fra retorikken til de konkrete handlinger. Google er så store, at det påkalder sig opmærksomhed. De står for 1,4 milliarder og dermed 40 procent af markedet for netannoncer i Danmark. For alle andre er det en udfordring at tjene penge på nettet overhovedet, men det er op til Google selv at handle«, siger Morten Helveg Petersen.

Google: Vi er multinationale
Peter Barron, I betaler stort set ikke skat, hjælper ikke konkret med at indføre betalingsordninger i Danmark og trækker en milliard ud. Er det at gøre godt?

»Vi vil gerne hjælpe folk med at finde ud af at tjene penge på deres indhold, fordi vi er interesserede i godt indhold. Vi vil selvfølgelig også betale skat i alle de lande, vi arbejder i. Vi betaler store summer i arbejdsgiverafgifter, men vores aktionærer forventer selvfølgelig, at vi sørger for, at vores skatteforhold er så gode som muligt. Vi opfører os ikke anderledes end andre store multinationale selskaber«, siger Googles kommunikationschef, Peter Barron.