I denne uge fejede kulturminister Per Stig Møller (K) alle planer om at ændre mediestøtten før et folketingsvalg af bordet.

Ministeren nedsatte endnu et udvalg, som skal kulegrave milliardernes fordeling på cigarkasser og komme med forslag til reform.

LÆS OGSÅIdeologisk kamp præger forhandlinger om medieforlig

Udskydelsen på ubestemt tid skete på trods af, at der allerede ligger en diger rapport på politikernes bord, som fortæller, at det er den dårligste af alle løsninger for både medierne og brugerne at lade stå til.

Danskerne bruger mere end seks milliarder kroner på mediestøtte om året, men støtten er skruet sammen, så den tilskynder medierne til at gøre, som de altid har gjort, konstaterede professor Anker Brink Lund og rådgivningsfirmaet Rambøll.

Netmedier for ingen penge
Dagbladene bruger for få penge på net og mobiler, fordi de kun får støtte til papir, mens oplagene og annonceindtægterne falder, og der bliver færre penge til at lave fremtidens gode historier til glæde for brugerne.

LÆS OGSÅMediernes annoncenedtur er bremset

Samtidig vil medier på nettet blive tvunget til at indføre forskellige former for betaling for brugerne, fordi de ikke er rentable i dag og slet ikke har udsigt til at blive det i morgen.

Det skyldes, at annoncemarkedet bliver støvsuget af internationale giganter som Google.

LÆS MEREGoogle vil være god - mod mediebranchen

Oversat fra ekspert- til menneskesprog står der i rapporten, at medierne risikerer at udvikle sig til et frilandsmuseum.

Mens udviklingen eksploderer på net og mobil, går støtten billedligt talt til at smide papir ind ad brevsprækker. Netmedier får ingenting.

Rapport samlede støv
Eksperterne nøjedes ikke med at udmale en dyster fremtid, men fortalte politikerne, at de havde valget mellem at lade stå til, reparere eller forny.

Anker Brink Lund og Rambøll barslede ikke med en rapport, fordi de var kæphøje, men fordi politikerne havde bedt dem om det for mere end tre et halvt år siden.

Fra højre til venstre i Folketinget sagde politikerne, at mediestøtten skulle laves om fra bunden. De talte varmt om såkaldt platformsneutral støtte.

I en moderne medieverden skulle man selvfølgelig have støtte til det gode indhold uanset platform.

To et halvt år senere kom rapporten.

Siden har den samlet støv. Tirsdag besluttede kulturminister Per Stig Møller (K) så, at der skulle nedsættes et nyt udvalg, som også skulle udvikle »mulige modeller for en fremtidig mediestøtte«. Ligesom det gamle udvalg.

Men det politiske oplæg til reform var faktisk langt mindre ambitiøst end forrige gang. Her var ingen store ord om platformsneutral støtte, men en forsigtig formulering om en »eventuel justering i mediestøtten«.

Et politisk uspiseligt forslag
Men hvorfor er det så svært, når politikerne nu tilsyneladende var enige om målet?

For det første er det vanskeligt at lave reformer uden en ekstra pose penge. Det er ikke rart at tage penge fra nogen, og hvis man skal give til netmedierne, så må man tage fra andre.

Der er heller ingen politikere, der for alvor tør eller vil røre ved dagbladenes støtte af frygt for at blæse dem omkuld.

For det andet tilrettelagde den nye kulturminister Per Stig Møller (K) forhandlingerne, så man i foråret kun forhandlede om DR og TV 2. Alene af den grund var en samlet reform af hele mediestøtten udelukket.

LÆS OGSÅEkspert: Per Stig bør finde en ny struktur i DR

I dette efterår skulle politikerne så have forhandlet om dagblade og netmedier. Men da regeringen ikke ønskede at pille ved dagbladene, var det stort set umuligt at finde penge.

Det har også spillet en afgørende rolle, at Anker Brink Lunds forslag til en storstilet reform er politisk uspiseligt.

Professoren foreslår, at al mediestøtten, inklusive licenspengene til DR og TV 2’s regioner, skal lægges i puljer, som alle medier uanset platform kan søge.

Det skal ske efter politisk definerede kriterier for, hvad der er godt og skidt. En model, dagbladene har modarbejdet af alle kræfter, fordi de frygter politisk smagsdommeri.

Det har vundet genklang hos kulturministeren, som også afviser, at støtten skal fordeles af »en lille gruppe udpeget af ministeren«. Anker Brink vidste godt, at forslaget var kontroversielt og uigennemførligt, selv om politikerne havde bedt om det.

De små skridt
Derfor havde eksperterne lavet et tredje scenarie, som netop gik ud på at reparere de nuværende ordninger, så de tog højde for internettet og medieudviklingen. 15 konkrete forslag blev lagt frem.

Dem har politikerne pudset videre på, og der tegnede sig faktisk enighed fra Venstre til Socialdemokraterne om at åbne for små indrømmelser til internetmedierne: en lille pulje til undersøgende journalistik, et medienævn, der også kan støtte udviklingen af webmedier, samt støtte til distribution via e-readers.

LÆS MEREPolitisk flertal vil støtte webmedierne

Der er tale om symbolske ændringer, som ikke handler om procenter af mediestøtten, men om promiller. Men det er ekstremt vigtigt for webmedierne overhovedet at blive anerkendt. Selv om oppositionen og Venstre nægter at give op, kommer de næppe langt.

De små skridt blev fejet af bordet, da Per Stig Møller (K) i denne uge nedsatte det nye udvalg med tidligere finansminister og TDC-direktør Henning Dyremose i spidsen.

Ministeren siger, at han ikke ønsker småreparationer, og sammenligner med børn, der lægger puslespil: De vælger de lette brikker først, og når de så er kommet langt, »opdager de, at brikkerne fra starten er lagt forkert, og så skal de starte forfra«.

Per Stig Møllers problem er imidlertid, at halvdelen af puslespillet allerede er lagt helt frem til 2015. I foråret lavede politikerne forlig for DR og TV 2 fem år frem.

En gennemgribende reform kræver, at man flår et forlig i stykker, hvor alle partier vil have vetoret.

Nu er der ingen, som har høje forventninger til det nye udvalg. Repræsentanter for de forskellige medietyper skal sidde med rundt om bordet.

De vil holde hinanden i skak, så der kommer næppe vilde forslag. Til gengæld vil de blive båret gennem Folketinget.

Spørgsmålet er, om ændringerne i støtten vil matche revolutionen i medieforbruget.