Public service-puljen, som blev en realitet i forbindelse med det sidste medieforlig og forlænget med det netop vedtagne, har som sit ypperste formål at højne den kunstneriske kvalitet af det fjernsyn, som bliver produceret og vist på andre kanaler end DR’s licensfinansierede.

Hvilket må siges at være en aldeles honnet ambition, al den stund at niveauet for SBS-gruppens og Viasats egenproduktioner godt kunne bruge et løft, eller rettere: Repertoiret ville have godt af at blive udvidet til at omfatte andet end diverse realityformater, kendisprogrammer og social-pornografisk dokumentarisme.

Det er sådan set også ganske sympatisk, at man fra politisk hold vil lutre konkurrencen på public service-området og dermed give seerne øget valgmulighed.

Public service skal i denne sammenhæng forstås som noget, markedet ikke selv ville kunne levere på egne vilkår.

LÆS OGSÅMedieordførere: Vi kan intet gøre mod TV 3's reklamer

Man kan også leve med, at den skjulte politiske dagsorden er at svække Danmarks Radio; det er magthaveres ret at prioritere, i hvilket omfang man ønsker at have statslige medievirksomheder, om end det ville klæde den såkaldt borgerlig-liberale regering, hvis den sagde tingene rent ud og indrømmede, at den ikke er interesseret i et journalistisk stærkt og kritisk DR, men hellere ser en manipulerbar mediemaskine, der er leveringsdygtig i mainstreamdrama og stort anlagte talentkonkurrencer samt tandløse nyhedsudsendelser, hvor journalisterne lader politikerne tygge af munden, før de taler ud.

Hvorfor overhovedet dele midlerne ud?
Spørgsmålet er blot, om det nytter noget med støttekronerne til de kommercielt funderede kanaler. For hvis deres seere og annoncører reelt ikke er interesserede i public service-programmer i form af dokumentar og originalt drama og komik, hvorfor pokker så dele midlerne ud.

Den public service-puljestøttede dramaserie ’Lulu og Leon’ blev oprindelig sendt på TV3. Den fik rent ud sagt fremragende anmeldelser, men vandt hverken gehør hos TV 3’s seere eller annoncører, der åbenbart foretrækker ’Robinson’, ’Paradise Hotel’ og fiskeforretter tilberedt og serveret af B-kæden fra Se & Hør.

LÆS ANMELDELSE Lulu & Leon kan noget, som DR ikke kan

Den fik siden en chance for nyt liv hos DR, men heller ikke her kunne den generere mere end en lille halv million seere – på grund af sendetidspunktet mandag. Og derfor kommer der aldrig den sæson to, seriens forholdsvis mange fans eller havde glædet sig til – public service eller ej.

PS-puljen gik også ind og støttede komedieserien ’Cellen’ – oprindeligt ’Terrorcellen’ – som stand-up-komikeren Omar Marzouk var hovedmanden bag.

LÆS ARTIKELTv-selskab: Vi kan miste annoncører på 'Cellen'

Serien har nu ligget færdig i et år, men er stadig ikke blevet sendt på en af SBS’s kanaler. Angiveligt fordi annoncørerne vil reagere dårligt på den.

Snablen i offentlige kasser
Påstanden er godt nok uundersøgt, men bruges alligevel som argument for ikke at vise produktet.

Begge eksempler peger på en og samme ting: De kommercielle kanaler og deres net af produktionsselskaber vil gerne have snablen i offentlige kasser, hvis det kan lade sig gøre.

Men hensynet til annoncørerne vejer tungere end tv-mæssig kvalitet. Når der deles penge ud, er alle socialdemokrater, men når først midlerne ligger i kassen, vender den liberalistiske overbevisning hurtigt tilbage.

Men det kan ingen være tjent med. Og derfor bør man fra politisk hold overveje, om det er en god idé at dele tv-støttemidler ud til alverdens interessenter, når formålet alene er ideologisk og ikke reelt kommer seerne til gode. Så giv hellere pengene til DR, som i det mindste leverer public service for pengene.