Annonce
Medier 2. dec. 2010 KL. 10.38

Radio på indvandrerskånsk er en megasucces

Den revolutionerende radiokanal Din Gata rammer de grupper, DR har glemt.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ehsan Noroozi har det hele: hængerøv, guldkæde, guldur, guldring og tatoveringer.

Han har også drevet tebutikken Pappas te med sin far, været grossist i plasticbranchen og lagerarbejder, men mest kendt er han som højt profileret vært på Sveriges Radios lokale Malmøkanal Din Gata.

Kanalen blæser ud af højtalerne på teenageværelser, fra de unge butikker og fra snart sagt hver eneste taxa i Malmø.

København ville være perfekt til en Din Gata

Ehsan Noroozi, vært

29-åige Ehsan Noroozi kalder programmerne for »samtidsreflekterende revolutionsradio« og betegner sig selv som en »holdningsmaskine«.

LÆS OGSÅSvenskerne er også indvandrerkritiske

Det skal hurtigt vise sig at være sandt:

»Det er vanvittig inkompetent, at Danmarks Radio ikke har gjort som Sveriges Radio i Malmø. København ville være perfekt til en Din Gata. I har også et opdelt samfund, hvor en stor gruppe af unge og indvandrere ikke har en stemme i medierne. Det er både uansvarligt og udemokratisk, men DR gør ingenting. Det svarer til at sidde ved et bord og tørste, selv om der står et fyldt glas vand på den anden side af bordet. Kopier os«.

Drive time
Klokken er 14.52, og om 8 minutter går eftermiddagsshowet på Din Gata i luften.

Ehsan Noroozi skal lige nå at have en smøg.

»Live radio er nu og her. Du kan ikke gøre det om. En fejl på et halvt sekund bliver hundredtusinde gange et halvt sekund ude i stuerne, men slip det og gå videre«, siger han.

LÆS OGSÅ»Er du fra Danmark?! I er endnu værre«

I den internationale presse bliver Malmø beskrevet som »Crime City of Sweden« når der er optøjer eller skudepisoder.

Det er Sveriges yngste og mest indvandrertætte by og den niendefattigste kommune i Sverige. En by, hvor den enorme Kockumskran på havnen var industribyens vartegn, indtil den blev solgt til et asiatisk skibsværft.

Det er én side af Malmø, men vi, der bor der, ser ikke blot problemerne, men også den eksplosive vækst, de mange nye uddannelsesinstitutioner og nybyggeriet, som skyder op overalt.

Radio Din gata

Radio Din Gata er en rekordbillig public service kanal. Redaktionen består af fem faste værter, som alle taler indvandrerskånsk.

Kanalen sender et live morgenshow fra 7.00 til 9.00 med to værter samt et live eftermiddagsshow fra 15.00 til 17.00.

Resten af sendefladen er fyldt med dj-shows, forprogrammeret musik og jingler. 33 procent af unge med familiebaggrund uden for Norden mellem 15-25 i Lund og Malmø tuner på en almindelig hverdag ind på Din Gata.

Hver dag lytter 25.000 unge i alderen 15-25 fra til kanalen. Det svarer til 12 procent af alle 15-25-årige.

Kilde: Sveriges Radio Malmøhus

Vi ser en ung kosmopolitisk by, som er vender mod Europa. En by, som vil frem. Byens nye vartegn er det skruede Turning Torso i Västra Hamnen og falafel. Og Din Gata er lyden af det nye Malmø.

Alle taler skånsk
Kanalens slogan er: ’Alle taler skånsk’.

Det bliver aldrig sagt, men det er ikke et hvilket som helst skånsk, det er indvandrerskånsk. Den dialekt, som de lokale hiphopstjerner Timbuktu og Advance Patrol med stolthed rapper på.

I Danmark ville vi nok kalde det perkerskånsk. Og det er sejt, selv i overklassekvarteret Västra Hamnen, hvor jeg bor. Her taler teenagerne ofte den nye variant af skånsk, ikke mindst, hvis de skal være smarte.

Da vi når ind i studiet, er vært Elektra Orfinidou på plads.

Udgangspunkt i værternes liv
Efter en jingle og et R’n’B-nummer lægger hun ud med en personlig bekendelse.

»Hvis du har lagt mærke til det, Ehsan, så er mit arbejdsbord altid fyldt med modemagasiner. Også hjemme i min stue og mit soveværelse er der bunker med modeblade. De er fyldt med tøj og smykker, som jeg må eje. Jeg synes ikke om det, for det frembringer en slags stress og angst. Det er et behov, der aldrig nogensinde slukker«, forklarer Elektra Orfinidou til Ehsan, som hele tiden skyder små opmuntrende kommentarer ind.

Og sådan er Din Gata.

På en gang en radiostation skåret over samme læst som de kommercielle forbilleder med en lind blanding af snak og musik. Og så samtidig en station, som tager udgangspunkt i værternes personlige liv uden ironisk distance.

En af Din Gatas jingler slår det helt fast igen og igen:

Fyrene fra de fine kvarterer i Stockholm med tilbageslikket hår og deres popsmarte hurtige snak forstår slet ikke, hvad rigtig hiphop og R’n’B er. Det gør Din Gata.

»Abedjævel«
Din Gata tager ikke kun fat på emner i intimsfæren.

Vi ser Din Gata som en succes, fordi vi når en gruppe unge, som public service-kanalerne nærmest havde tabt

Cajsa Lindberg, programchef

Ehsan har haft alle partier i studiet op til kommunalvalget og har behandlet de mange episoder, hvor indvandrere blev skudt ned på åben gade eller gennem vinduer, samt optøjerne i Rosengård.

Han interviewede politichefen i Malmø, da det kom frem på politiets egen video, at betjente havde kaldt en deltager i urolighederne for en »abedjævel«.

»Hvis politichefen havde forklaret og undskyldt sig i P1, så var der ingen i Rosengård, som havde hørt, hvad han sagde. Det gjorde de hos os. Og når medierne skaber panik og taler om, at ingen indvandrere tør gå på gaden i Malmø af frygt for skud, så er det os, der nuancerer og fortæller om hverdagen, hvor indvandrere passer deres arbejde og skole«, siger Ehsan.

Ulla Svensson får en idé
En dag i november 2005 flyttede Ulla Svensson til Malmø.

Hun var udlånt af Sveriges Radios P3 i Stockholm. SR havde en ledig frekvens i Malmø og et problem. Hverken unge – specielt yngre kvinder – eller indvandrere gad høre Sveriges Radio. Et problem i en by, hvor en tredjedel af indbyggerne er indvandrere, og mere end halvdelen af indbyggerne er under 35 år.

Ulla Svensson skulle gøre Sveriges Radio relevant for de unge.

LÆS OGSÅStaten dikterer indholdet i den nye Radio Møller

»Den dag var så grå og fugtig, som det næsten kun kan være i Skåne. En ung sort fyr begyndte at snakke med mig. Han kiggede på mine kufferter og spurgte, om jeg skulle flytte væk. Nej, jeg skal flytte til Malmø. Velkommen til Malmø, sagde han. Jeg var målløs. Det var aldrig sket i Stockholm«, siger Ulla Svensson.

Den varme skulle stationen afspejle.

»Skåninger ser sig selv som en modsætning til stockholmerne. Kanalen skulle være intim, ægte, ærlig og komme indefra. Den skulle ikke være poserende som en kommerciel radio, og programmerne skulle relatere til nære steder og hændelser«, siger Ulla Svensson.

Radio udenfor Stockholmsnormen
Hun ser ikke Din Gata som en indvandrerkanal, og hun afviser enhver tale om kvotering af studieværterne.

»Det handler mere om klasse. Journalister er veluddannede, de er middelklasse og opdraget efter Stockholmsnormen for, hvad der er rigtigt og forkert. Vi ligner hinanden, og man går glip af noget, når alle er ens. Jeg ville have nogle andre ind for at lave noget nyt. Folk med en anden baggrund, andre holdninger og andre livserfaringer«, siger Ulla Svensson.

LÆS OGSÅ Radiomontagen får et år til på nettet

Derfor tager Din Gata i modsætning til P3 aldrig penge for givet. Det er ikke sikkert, at mor og har tanket mobilkortet op.

Ulla Svensson testede 100 personer som værter til den nye kanal. De havde alle det til fælles, at de »ikke var opdraget i Stockholmsnormen«.

En af dem var Eshan Noroozi. Han arbejdede på et lager, og han svarede aldrig på Ulla Svenssons sms’er.

»Lytterne kan høre, om det kommer fra hjertet, eller om de lytter til en sælger. Når man begynder at arbejde med målgrupper og markedssegmenter, så undervurderer man publikum«

Ehsan Noroozi, vært

»Til sidst kontaktede jeg hans fars tebutik, og Eshan forklarede, at han ikke kendte nogen Ulla Svensson. Derfor ringede han ikke tilbage. Det var, som hvis du og jeg havde fået en masse beskeder fra en Mahmoud, som vi ikke kendte«, siger Ulla Svensson.

Sammen arbejdede de på at vende op og ned på værtsrollen, så det var Eshan, der spurgte lytterne til råds.

»Han fortalte om sine problemer med at få piger, fordi han altid blev deres ven. Og så ringede tusindvis af lyttere ind og gav gode råd«, forklarer Ulla Svensson.

At knalde forkert
Det virkede. Eshan fik sex til sidst, og nu er han optaget af at få bedre sex, fortæller han lytterne klokken 15.32.

»Vi skal snakke om sex i halvanden time. Vi ser tv fire timer om dagen og har sex 25 minutter om ugen. Tænk, hvis vi vendte det om«, siger Eshan.

Den 45-årige konsulent i personlig udvikling Johan Ehrenberg er ny gæst i studiet. Han fortæller om friktionssex kontra det, han kalder essenssex.

»Mænd tror, de skal leve op til pornofilmsex, og så kommer de efter to minutter. De tror, at sex handler om at gnide og sprøjte. Men glem alt om at præstere og se din partner dybt i øjnene, slap af og brug tid. Du behøver ikke være stiv. Der må godt gå lang tid«, siger han.

Eshan er hele tiden på lytternes side. Han udbryder:

»Du har lige beskrevet mit sexliv som værdiløst på 45 sekunder. Jeg kan høre, at jeg har knaldet forkert hele mit liv. Det her skulle jeg have vidst«, siger han.

Radio uden alder
Efter udsendelsen fortæller Eshan, at gæsternes alder ikke er afgørende.

»Jeg hørte ham holde et oplæg, som berørte mig, og det, jeg bliver berørt af, vil jeg dele med lytterne. Det havde været godt for mig at høre de ting, han sagde, langt tidligere i mit liv«, siger han.

LÆS OGSÅDen nye radio bliver snak og nyheder

God radio begynder med personligt engagement.

»Lytterne kan høre, om det kommer fra hjertet, eller om de lytter til en sælger. Når man begynder at arbejde med målgrupper og markedssegmenter, så undervurderer man publikum«, siger han.

Megasucces
Cheferne på Sveriges Radio taler meget om at nå yngre kvinder og om indvandrere, forklarer Eshan.

»De kommer med en lille ængstelighed. Jeg hører, hvad de siger, og jeg forstår, hvad de mener, men jeg gør ikke, som de siger. Jeg snakker ikke som indvandrer til indvandrer, for så er der ingen, der gider høre på mig. Jeg snakker til mennesker, for det er som mennesker, de vil blive tiltalt. Det er hemmeligheden«, siger Eshan.

Uanset hvorfor de lytter, så er programchefen i Malmø faktisk godt tilfreds.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Internationalt
27. maj. KL. 09.40

Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig

Stigende kriminalitet og nedskæringer i politi får kvinder i Detroit til at tage våbenkurser.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe