Tusindvis tweeter om det, hundredvis blogger om det, og en række kendte kulturskribenter stod i weekendens aviser frem.

Voldtægt er ikke længere noget tabu i Sverige. Således fortalte en 25-årig vært på Sveriges Radio, hvordan en »mægtig mediemand« voldtog hende.

Og en anonym mand har i et indlæg ærligt fortalt, at han nok pressede en pige lidt for langt i teenageårene – og faktisk har det ret dårligt med det i dag.

LÆS OGSÅ Kvinde slettede belastende Twitter-oplysninger om Assange

Alt sammen på grund af en enkelt Twitterbesked, som den finlandssvenske forfatter og radiovært Johanna Koljonen sendte hjemme fra sin sofa tirsdag i sidste uge.

Hun lå og så amerikansk fodbold på tv, mens hun på Twitter diskuterede voldtægtsanklagerne mod WikiLeaks-stifteren Julian Assange med en ven.

Om hvordan det er svært at vide, hvad der er op og ned i sagen, når man ikke selv har været til stede. Og så kom hun i tanke om en episode for ti år siden, hvor hun selv var til stede, men i dag stadig er i tvivl om, hvad der skete:

På Twitter fortæller hun om dengang, hun en nat gik hjem med en 15 år ældre mand. Hun nød den sex, de havde om aftenen. Men næste morgen brød han deres aftale om at have sex med kondom, og hun turde ikke sige fra. Var det et overgreb? Dengang føltes det sådan, men hun anmeldte det aldrig, fordi hun var i tvivl.

På Twitter fik hun en »fuldstændig overvældende« reaktion fra sit netværk. Hun opfordrede sine Twittervenner til at fortsætte diskussionen under det såkaldte hashmark-tegn – ’#’ – der på Twitter kæder en række tweets sammen og titlen ’prataomdet’ (’tal om det’).

Se den svenske hjemmeside her(eksternt link)

I weekenden blev Koljonens fortælling trykt i avisen Dagens Nyheter, mens en snes andre svenske aviser trykte lignende fortællinger fra andre kvinder, mens lederskribenter hylder projektet ’#prataomdet’. Lørdag blev hjemmesiden prataomdet.se oprettet.

Her samles hundredvis af blogindlæg fra almindelige mennesker, mens der på Twitter hvert minut dukker flere tweets med ’#prataomdet’ op.

Uden at det var hensigten, har Johanna Koljonen startet ’Den svenske Twitterrevolution’, som medierne har døbt det.

’Pernilles univers’ på Twitter
Voldtægt er grove sager. Så hvad har pludselig fået svenskerne til at tweete om voldtægt og betro deres dybeste og mest ydmygende hemmeligheder til hinanden? Svaret er kort, meget kort, mener ekspert i sociale medier, medierådgiver Thomas Bigum. Svaret er ’#’.

»Alibiet og trygheden ved at fortælle ens egen lille historie opstår, fordi der er indbygget fællesskab i hashtagget«, siger han – og det viser netop, at det lille tegn, der er skabt til at skabe sammenhold mellem Twitters brugere, fungerer.

»Det ekstra spændende er, at der prikkes hul på et tabubelagt emne«, siger han og sammenligner bevægelsen med et talkshow for kvinder med værten Pernille Aalund:

»Det starter med en kendt kvinde, der åbner debatten med sin egen historie, og så starter der en viral bølge, svarende til at der er håndsoprækning blandt publikum i et talkshow. Efter at den første person i publikum har rakt hånden op, bliver det nemmere for de andre at føle, at de har rum til at tale frit om noget, der ellers er tabu«. Og det viser styrken i fænomenet ’sociale medier’:

»Det er landsdækkende tabubearbejdning, og alle med en Twitterkonto er inviteret«.

Johanna Koljonen mener, at hun blot har prikket hul på noget, som i flere uger har ligget og simret.

Også før Assangesagen har der været i sager i Sverige, hvor der har været tvivl om, hvorvidt noget er en voldtægt eller ej.

’#talomdet’?
Imens fortsætter det med at tikke ind med tweets med ’#prataomdet’, som er ved at brede sig til Norge som ’#snakkomdet’.

Den tyske avis Die Welt skriver om den kollektive refleksion, og britiske BBC World Service laver radioindslag om svenskernes ublu diskussionslyst.

Selv om nettets brugere ifølge Johanna Koljonen har været usædvanlig omsorgsfulde og forstående i forhold til den ellers normalt meget aggressive herskende tone, har der også været negativ respons. Nogle anser det for en slags aggressiv feministisk aktion.

LÆS OGSÅ »Voldtægt er næsten straffrit«

»Det er baseret på misforståelser. Det er mennesker fra hele det politiske spektrum i alle aldre, der skriver. Der er en del, der tror, at det her har noget at gøre med Assangesagen, men mange af teksterne – blandt andet min egen i Dagens Nyheter – kan tolkes i begge retninger i forhold til den sag. Selve pointen er jo, at den subjektive oplevelse i sådan en anklage gør den juridiske udredning meget kompliceret«, siger hun og spår, at aktiviteten om ’#prataomdet’ efter jul vil stilne af, og at diskussionen i stedet vil ændre sig til at handle om støtte til voldtægtsofre og seksualoplysning i skolen.

Men hun tror og håber, at Twitteraktiviteten gør folk mere opmærksomme på seksuel kommunikation og sovekammerets gråzoner – også når det handler om kvinders tilgang til mænd:

»Det har i hvert fald påvirket mig. Jeg tror ikke længere, at jeg vil være så tankeløs, når det er mine egne behov. Jeg tænker for eksempel ofte, at mænd altid har lyst til sex og altid er seksuelt tilgængelige. Det er selvfølgelig ikke okay. Intellektuelt ved jeg det godt, men emotionelt har jeg måske ignoreret det, og det, tror jeg, er forandret hos mig. Det kan være, det ændres ved en million mennesker«. .