Annonce
Medier 3. jan. 2011 KL. 09.08

TV-redaktøren: Lykke er ikke spor morsom

DR's nye søndagskomedie lider af en alvorlig skavank: Den er ikke sjov.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Lykke

Titel: ’Lykke’ (Afsnit 1)

Forfattere: Stig Thorsboe og Hanna Lindblad

Konceptuerende instruktør: Kasper Gaardsøe

Medvirkende: Mille Lehfeldt, Laus Høybye, Ann Eleonora Jørgensen, Lars Brygmann, Søren Pilmark, Mathilde Norholt og Rasmus Botoft.

Sendes søndage på DR 1 kl. 20.00

Afstemning

Hvor mange hjerter skal 'Lykke' have?
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
0  har stemt

Åtgärder er det svenske ord for forholdsregler, og når jeg bruger det i stedet for den udmærkede danske glose, skyldes det en subtil nuanceforskel, jeg vil kunne påberåbe mig, i fald nogle mener, de ikke helt forstår, hvad jeg mener.

Og folkene bag DR 1’s nye søndagsserie ’Lykke’, der havde premiere i aftes, slår symbolsk talt korsets tegn og tager forholdsregler ved at kalde det for ’en depressionskomedie’.

Citronfromage med bacontern
Dermed har DR lavet en helgardering i forhold til de fleste former for konventionel kritik, man kunne rette mod en komedieserie: at den ikke er spor sjov, at den formatmæssigt sætter sig mellem to stole, og at afsnit af en times varighed er alt for langt til en komedieserie.

Betegnelsen depressionskomedie antyder, at vi har at gøre med noget aldeles nyt og unikt, og hvis man ikke fatter det, er det nok, fordi man har boet for længe i jantelovsdanmark og ikke ejer blik for det chokerende nyes fantastiske kvaliteter.

Javist.

Men hvis man får serveret eksempelvis en citronfromage, garneret med ristede baconterninger og rucolapesto, og finder anretningen lidet spiselig, er det så et udtryk for gastronomisk underfrankering, manglende åbenhed over for nye indtryk eller for god og sund dømmekraft udi, hvad der passer sammen og ikke gør det?

Det kan de lærde skændes om fremover. Ligesom undertegnede tv-kritiker kan siges også selv at have fremlagt mine åtgärder.

Storm i et lunkent glas vand
Det korte og det lange er, at jeg ikke en eneste gang i løbet af første afsnit af ’Lykke’ så meget som trak på smilebåndet. Ikke så meget som tilløb til latter eller antydningen af et smil krusede mine læber.

Men jeg fattede heller ikke rigtig sym- eller antipati for nogen af karaktererne. De sagde mig simpelthen lige så lidt som et glas lunkent vandværksvand.

Setuppet er imidlertid heller ikke noget, der får en til at kaste sig på knæ og takke den almægtige DR-dramachef Ingolf Gabold for hans utrolige indsigt.

LÆS OGSÅDR-dramachef: Medierne er styret af eventyr

Hovedpersonen Lykke – der netop er blevet færdig som cand.merc. på Copenhagen Business School med topkarakterer og har en psykisk skrøbelig bror, der skal lige til at gøre sig færdig som jurist, men tøver – får ansættelse i kommunikationsafdelingen i et medicinalfirma, der står for at skulle lancere nye produkter mod depression.

Hun har to primære overordnede: lalleglade Flemming og bitchede Charlotte. Førstnævnte har blik for nykomlingens kvindelige ynder, mens den anden føler sig intimideret af en kønsfælle, der ikke dølger sine ambitioner i noget omfang.

Og hele biksen ledes af den karismatiske Johannes Dam, der vel skal forestille en krydsning mellem Mads Øvlisen og Don Ø.

Stereotyper drevet for langt ud
Med dette udgangspunkt kører serien frem gennem en række situationer, der skal forestille at være morsomme.

Danske tv-komedier

Med og uden humoristisk bid

Dansk tv-historie er ikke så rig på komedieserier som den amerikanske. Det betyder ikke, at der slet ikke laves tv-komik her til lands.

Her fem udvalgte – men ikke nødvendigvis udsøgte – eksempler:

Huset på Christianshavn (DR, 1970-1977)
I brede kredse anses dette stykke rendestensromantik for noget af det fineste, dansk tv-komik har præsteret. En særdeles dansk krydsning mellem den engelske soap ’Coronation Street’ og amerikanske ’I love Lucy’. Visse afsnit holder stadig.

Madsen og Co. (DR, 1996-2000)
Fordanskning af svensk forlæg med Peter Schrøder som det kvajede, men elskelige postbud Mogens Madsen. Sine steder ganske skæg. Og med fint spil af Birgitte Raaberg og Susanne Heinrich som hustru og nabo.

Nynne (TV3, 2006)
Forsøget på at lave en serie over Lotte Thorsen og Henriette Linds brillant morsomme og nyskabende avisføljeton og den nogleogtrediveårige middelklassekvinde Nynne holdt ikke en centimeter på trods af en brav indsats fra Mille Dinesen i hovedrollen.

Mor er major (DR, 1985)
Udgangspunktet med en kvindelig militærperson er rigtig godt, og hele den i sin tid meget aktuelle kønsproblematik kunne være blevet til noget sjovt. Det skete imidlertid ikke. Kai Løvring var frygtelig pinlig som oberst, og selv Otto Brandenburg slap ikke fra sin medvirken uden tab af troværdighed.

Nanna (DR, 1987)
Det er i børnefjernsynet, perlerne findes her i landet. Og det er denne fine, fine komedieserie et prægtigt eksempel på. Her er både sædesatire, barok sort komik og vidunderligt skuespil i en herlig blanding. Jesper Christensen spillede som titelpersonens far en af karrierens få komiske roller – og en af de bedste.

Men altså desværre ikke er det, fordi figurerne er fortegnede klicheer og de fleste optrin forudsigelige som primtal under 100.

Den overambitiøse hovedperson, der lider af en galopperende trang til at bestemme over sine omgivelser, er drevet for langt ud: Typen er kendt, men sgu ikke i det omfang.

Den vege lillebror med psykiske problemer har udviklingspotentiale, men kommer også skidt fra start ligesom cheferne.

Eneste formildende omstændighed er Lykkes happy go luckysambo og veninde Maja, der studerer psykologi og er mandeglad. Hun er og ligner faktisk noget, man kunne være så heldig at få serveret en kop kaffe af på en café.

En ny stor familie
Der er sket en del nybrud i komediegenren i løbet af de seneste år.

Forskellige blandformer som dramady og mockumentary har set skærmens lys og medvirket til at opdatere tv-komikken. ’The Office’, ’Desperate Housewives’, ’Curb Your Enthusiasm’ for nu at nævne nogle udenlandske, og herhjemme har ’Lærkevej’ og ’Klovn’ repræsenteret nye ansatser.

LÆS INTERVIEWAlvorlig Klovn: Alle har brug for et rum at være røvhul i

Men lige nøjagtig hvor i dette felt ’Lykke’ lægger sig, er vanskeligt at få øje på. Serien ejer ikke eksempelvis ’Klovns’ tåkrummende pinlighed eller ’Lærkevejs’ kulørte og groteske satire.

Den virker ærlig talt lidt som et forsøg på at lave en ny version af fiaskoen ’En stor familie’ fra 1980’erne tilsat et strejf af ’Sex and the City’ og de tidligere nævnte forstadsfruer fra Wisteria Lane.

Resultatet er desværre lidt for lig ’En stor familie’-serien om livet i Hollygruppen, hvor Søren Pilmark kun var mellemleder.

Skuespillerne bør ikke bebrejdes
Skuespillerne i ’Lykke’ bør imidlertid ikke bebrejdes noget. De gør, hvad de kan, men befinder sig ikke rigtig godt i deres rolledragter, hvorfor de regelmæssigt forfalder til overspil.

Det gælder sågar den ellers normalt udadlelige Søren Pilmark, der virker overdrevent bister og lidet oplagt i rollen som topchef.

Depression.  For Lykkes tvillingebror ikke (Laus Høybye) er flasken ikke blot halvtom. Den er væltet. Ann Eleonora Jørgensens mokkede mellemleder Charlotte er kliche med kliche på og eksekveret uden entusiasme, og Mille Lehfeldt, der ellers har gjort det fremragende i TV 2’s dramady ’Lærkevej’, kæmper en uretfærdig kamp med sin utroværdige hovedrollefigur.

LÆS ANMELDELSE'Lærkevej' er uforskammet underholdende

Og Laus Høybye, der sidste år var en aldeles enestående skarp nisse i ’Pagten’, virker i rollen som Lykkes depressive tvillingebror ærligt talt, som om han er fejlmedicineret, undskyld.

På sidelinjen er der skarpt, men forudsigeligt spil af Rasmus Botoft (som seksuelt udsultet ægtemand), og David Denciks antagonistiske psykiater, som hele tiden render ind i Lykke, kan meget vel gå hen og blive en af seriens få vellykkede figurer.

Sjældne grin
Generelt må dommen efter første afsnit lyde, at ’Lykke’ sgutte er lykken og mere depression end komedie.

Den indskriver sig dermed i en trist dansk tv-komedietradition, hvor fusere er normen og de store grin sjældne som rav på Amager Strand.

Øv. Nu havde vi sådan glædet os.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Internationalt
27. maj. KL. 09.40

Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig

Stigende kriminalitet og nedskæringer i politi får kvinder i Detroit til at tage våbenkurser.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe