Det har kostet de københavnske skatteborgere knap 7 millioner kroner, at Københavns Kommune i 2007 forsøgte at gøre Facebook rangen stridig og oprette et digitalt socialt netværk for kommunens borgere.

Ambitionerne med netværket www.kbh.dk var, at 125.000 københavnere skulle koble sig på.

Men efter to år havde kun 1.800 brugere oprettet en profil, og derfor lukkede Københavns Kommune, ifølge gratisavisen Urban, projektet ned i foråret 2009. Selv om der på det tidspunkt stadig var 2,3 millioner kroner tilbage af den oprindelige bevilling.

LÆS OGSÅ København uddeler penge via Facebook

Marie Scott Poulsen, kommunikationschef i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, erkender, at kommunen set i bakspejlet var for tidligt ude, og kalder det »ikke hensigtsmæssigt, at en kommune bruger så mange penge på noget, der ikke virker«.

»Men på det tidspunkt, hvor vi gjorde det, virkede det som en god idé – demokratisk og borgerinddragende«, siger hun til Politiken.

Flere problemer
Timme Bisgaard Munk er redaktør af hjemmesiden kommunikationsforum.dk og har skrevet en ph.d. om sociale medier.

Han medgiver, at det grundlæggende kan være en god idé, at det offentlige tilbyder borgerne digital infrastruktur på samme måde, som det offentlige sørger for veje og jernbaner – i stedet for, som tilfældet er med Facebook, at overlade det til amerikanske venturekapitalister at håndtere oplysninger om danskernes privatliv.

Men der var, mener Timme Bisgaard Munk, flere problemer med den måde, Københavns Kommune greb opgaven an på.

»En af dem var, at den tekniske udførelse af ideen i www.kbh.dk ikke var særlig god. Netværkets brugervenlighed var simpelthen for dårlig«, siger han.

Chancer?
Desuden gik man, ifølge Timme Bisgaard Munk, i gang uden at have gennemtænkt, hvad man egentlig ville med projektet, og det hele lugter af, at man hoppede med på en modebølge.

Men en by af Københavns kaliber er nogle gange nødt til at tage en chance, siger Marie Scott Poulsen.

LÆS OGSÅSend en sms til din lokale flise

»Hvis vi altid skal se alting an, før vi gør noget, så når vi ikke nogen vegne, og så vil vi blive beskyldt for at være envejskommunikerende. Vi er en hovedstad, og vi skal også vove pelsen en gang imellem. Og vi gjorde det som et forsøg på at skabe en moderne kommunikationsform til moderne storbyborgere«, siger hun.

Behov for pilotprojekt
Timme Bisgaard Munk køber ikke kommunens forklaring om, at man ikke vidste bedre dengang, og at alle i dag er blevet klogere med hensyn til, hvad Facebook kan bruges til.

»Det er for nemt at sige, synes jeg. For også i forhold til hvad man vidste i 2007, er der ting, der ikke blev gjort ordentligt. Man kunne jo have startet med et lille pilotprojekt i en bydel for at se, om der overhovedet var nogen, der var interesserede i det, før man brugte de mange millioner kroner«.

»Det bærer præg af, at der ikke var nogen, der satte sig ned og spurgte: Hvad er målet med det, hvad får vi ud af det? Hvad ville den enkelte bruger egentlig få ud af at være med? Det var fuldstændig uklart«, siger Timme Munk Bisgaard.

Ikke for at være moderne
Men der var en klar målsætning med projektet, siger Marie Scott Poulsen:

»Udgangspunktet var, at københavnerne er ekstremt interesserede i deres by, og at vi ville forbedre deres muligheder for at kommunikere med kommunen og hinanden. Det var målsætningen. Vi har så lært, at selv om vi er en stor by i Danmark, så er vi en lille spiller på det her område. Det, vi skulle have gjort, var selvfølgelig at hoppe med på et eksisterende netværk i stedet for at forsøge at skabe noget, som andre gør bedre«.

Københavns Kommune har også lært kun at bruge de sociale medier, når det virkelig er relevant.

»I dag er vi faktisk meget lidt aktive på Facebook. Københavns Kommune har i dag ikke en Facebook-gruppe, fordi det ikke har en funktion for kommunen lige nu. Så det er ikke rigtigt, som Timme Bisgaard Munk siger, at vi har gjort det bare for at være moderne«, siger Marie Scott Poulsen.