Annonce
Medier 14. jan. 2011 KL. 08.04

TV 2-betaling skræmmer kunderne væk

45 procent af befolkningen vil ændre abonnementet, hvis de skal betale for TV 2.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det vil få drastiske konsekvenser for danskernes tv-sening, når de fra 2012 skal betale for at se TV 2’s hovedkanal i tv-udbydernes betalingspakker.

360.000 husstande vil overveje helt at droppe betalings-tv, fordi det sikrer dem gratis adgang til TV 2, og 45 procent af de 2,2 millioner husstande med betalings-tv vil overveje at ændre deres nuværende abonnement, hvis der årligt skal betales ekstra for at kunne se TV 2’s hovedkanal.

Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Zapera har lavet for et af Danmarks største mediabureauer, OMD.

Mediabureauet konkluderer på baggrund af analysen, at TV 2-betaling vil svække konkurrencen på tv-markedet og gøre annoncørerne endnu mere afhængige af TV 2.

LÆS ARTIKELKun brugerbetaling kan redde TV 2

TV 3 forudser på den baggrund, at indførelsen af TV 2-betaling vil koste de øvrige kommercielle tv-stationer ualmindelig mange penge i tabte reklame- og abonnementsindtægter.

»Det er selvfølgelig svært at sætte præcise tal på, men hvis undersøgelsen holder, vil det koste over en milliard kroner for de øvrige tv-kanaler. Politikerne bør derfor skrotte ordningen. Den har kun en vinder, og det er TV 2. Alle konkurrenter samt forbrugerne bliver ramt af det her«, siger TV 3-direktør Kim Poder.

»Skræmmende tal«
Stor set samme melding lyder fra SBS, der står bag Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren.

»Det er skræmmende tal. Hvis de holder, får det dramatiske konsekvenser for hele tv-markedet«, siger kommunikationschef Jesper Jürgensen.

Både SBS og TV 3 mener, at politikerne helt skal droppe abonnementsbetalingen til TV 2, fordi stationen nu klarer sig langt bedre, end da beslutningen blev taget.

Det er skræmmende tal. Hvis de holder, får det dramatiske konsekvenser for hele tv-markedet

Jesper Jürgensen, SBS

Og hvis politikerne fastholder, at TV 2 skal have tilført penge, bør de give stationen licenskroner, fordi det ikke ødelægger markedet på samme måde som abonnementsordningen.

Samme melding er kommet fra tv-udbydere som YouSee og Stofa, der også kraftigt har kritiseret abonnementsbetaling til TV 2 for at skævvride hele markedet til fordel for TV 2.

LÆS MERE Massiv modstand mod betaling for at se TV 2

Men det er et bredt flertal i Folketinget, som i januar 2009 besluttede, at TV 2 fra 2012 må opkræve betaling for kanalen.

Abonnementsbetalingen skal sikre, at TV 2 også har noget at stå imod med i dårlige tider og ikke risikerer at være lukningstruet, som stationen reelt var i foråret 2008, da reklamemarkedet dykkede.

Stationen måtte optage et stort statslån, fordi ingen banker turde låne stationen penge.

Eneste kommercielle kanal, der når alle danskere
TV 2’s hovedkanal er i dag den eneste reklamefinansierede tv-kanal i Danmark, der ikke samtidig må opkræve abonnementsbetaling. Til gengæld er TV 2 den eneste kommercielle kanal, der når ud til samtlige danskere.

Og det vil den fortsat være, for politikerne har besluttet, at det kun er kunder, der i forvejen har betalings-tv, som også skal betale for TV 2.

LÆS OGSÅ Støtten til TV 2-betaling smuldrer

Politikerne ønsker, at hele befolkningen også fremover skal kunne se TV 2, så de husstande, der udelukkende betaler licens og ser tv-kanaler uden at abonnere på betalings-tv, vil fortsat kunne se TV 2 gratis.

De skal så til gengæld have et TV 2-gratiskort, som skal tilsluttes tv-apparatet for at kunne modtage TV 2’s hovedkanal.

De 2,2 millioner husstande, der i dag modtager betalings-tv fra eksempelvis Stofa, YouSee og Viasat, vil fra 2012 skulle betale for TV 2. Og selv om prisen ikke er fastlagt, er det et beløb på 20-25 kroner om måneden, der hidtil har været på tale.

TV 2: Tallene holder ikke
TV 2’s administrerende direktør Merete Eldrup fremhæver, at prisen endnu ikke er fastlagt og sagtens kan blive lavere. Ligesom hun mener, at betydningen af OMD’s undersøgelser bliver overdrevet.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at sådan vil reaktionsmønsteret ikke være

Merete Eldrup, adm. direktør, TV 2

»Hvis jeg blev spurgt, om jeg ville overveje at stoppe, hvis noget steg med 25 kroner om måneden, ville jeg da sige, at det ville jeg overveje. Men ser man på historikken, så koster betalingskanalerne i dag meget mere end for 10 år siden, og det samme gør tv-pakkerne. Så historikken viser, at folk betaler«, siger hun.

Merete Eldrup mener også, at TV 2 med abonnementsbetaling blot bliver ligestillet med de øvrige kommercielle tv-kanaler i Danmark, der både har indtægter fra reklamer og abonnement.

Hvis det viser sig, at 360.000 husstande fravælger betalings-tv, fordi TV 2 gør pakkerne dyrere, har I så et problem?

»Ja. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at sådan vil reaktionsmønsteret ikke være«, siger Merete Eldrup.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Internationalt
27. maj. KL. 09.40

Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig

Stigende kriminalitet og nedskæringer i politi får kvinder i Detroit til at tage våbenkurser.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe