Annonce
Medier 19. jan. 2011 KL. 11.40

Radiostationer anklager DR for konkurrenceforvridning

DR får kritik for DAB-samarbejde med butikskæder.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Både de regionale og landsdækkende kommercielle radiokanaler kalder det konkurrenceforvridende, at DR i en fælles kampagne med detailhandelen vil markedsføre DAB-radio.

Der er nemlig kun to kommercielle radiostationer på DAB, mens DR har 13 DAB-kanaler.

»Et reklamefremstød for DAB er et reklamefremstød for DR. De sidder jo massivt på DAB-udbuddet i Danmark. Bortset fra Nova FM og Pop FM er alle stationer på DAB jo fra DR, så der er ingen tvivl om, at de fleste kommercielle radiostationer vil blive ramt, hvis lytterne flytter over på DAB«, siger Frederik Meyer, som er direktør i SBS Radio, der driver de to eneste kommercielle radiostationer, som har et DAB-signal.

Politiken fortalte i går, at DR i samarbejde med de største forhandlere af DAB-radioer – Coop, Dansk Supermarked, Fona, Expert og Elgiganten – vil lave et fremstød for at få solgt flere apparater.

LÆS OGSÅDR lukker jukeboks-kanalerne

Branchen undrer sig
Grundlaget for kampagnen er, at P1 og P2 i år skal slås sammen på FM-båndet for at give plads til, at en ny privat udbyder kan få en landsdækkende FM-frekvens.

Mens P1 og P2 slås sammen på FM-båndet, kører de videre i uændret form på DAB.

Derfor vil DR prøve at overtale de lyttere, som vil have den rene vare og ikke en blandingskanal, til at flytte over på DAB. Mange danskere vil så få brug for en ny digital radio, og det giver detailhandelen et stærkt salgsargument.

Frederik Meyer fra SBS radio undrer sig over, at DR som public service-institution vælger at støtte DAB frem for eksempelvis internetradio.

Et reklamefremstød for DAB er et reklamefremstød for DR

Frederik Meyer, radiodirektør

»Det er smaddergodt for branchen, at der bliver gjort en massiv indsats for at få danskerne til at købe flere radioapparater. Men det kan godt undre, at DR som public service-instans har tænkt sig at støtte en bestemt distributionsform. Det er ikke bare konkurrenceforvridende over for FM-radio-producenter og internetradioproducenter, det gør også kommercielle medier mindre attraktive, når de selvsamme DAB-producenter skal ud og markedsføre deres produkter«, siger Frederik Meyer fra SBS Radio.

»Kulturministeriet har smølet«
Også de regionale kommercielle radiostationer er utilfredse. De har ikke adgang til at sende på DAB.

»Det er lidt ufint, at DR har travlt med at lave kampagner for DAB, før vi andre har fået chancen. Jeg kan ikke se, at det er en opgave for en public service-virksomhed at gøre noget aktivt for at fremme en bestemt distributionsform. Det trækker markedet skævt og giver DR flere lyttere, mens vi andre får færre«, siger Lars Jespersen, som er formand for foreningen Radioerne og chefredaktør i Nordjyske Medier, der blandt andet driver radiokanalen ANR.

Direktør for Radio 100FM og Radio Soft Jim Receveur er ligeledes kritisk over for, at DR bruger »regeringens penge til at promovere en platform, som vi ikke må sende på«.

Jim Receveur mener, at det er Kulturministeriet, som har smølet med at få fordelt sendemulighederne på DAB:

»Det har taget alt for lang tid at udbyde den ledige plads til DAB-kanaler«.

LÆS OGSÅSKRIV: Vil du savne DR's jukeboks-kanaler?

»Intet hokuspokus«
Interesseorganisationen DAB Digital Radio Danmark er skabt på DR’s initiativ og har i flere år stået for samarbejdet mellem producenter og detailhandlere om at lave foldere til butikkerne og uddanne butikspersonale. Det er denne organisation, der skal være tovholder for samarbejdet mellem DR og detailhandelen.

DR’s mediedirektør Mikael Kamber sagde i går til Politiken, at der ikke er noget »hokuspokus i samarbejdet«.

»Det siger sig selv, at nogle af P2 og P1’s trofaste lyttere vil være interesserede i at købe en DAB-radio. Der er det naturligt, at vi samarbejder med detailhandelen ved at fortælle om det gode indhold«.

Han ønsker ikke at kommentere kritikken yderligere, før den nye DAB-strategi, til marts er blevet forlagt DR’s bestyrelse.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Internationalt
27. maj. KL. 09.40

Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig

Stigende kriminalitet og nedskæringer i politi får kvinder i Detroit til at tage våbenkurser.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe