Annonce
Medier 24. jan. 2011 KL. 10.44 opdateret 24. jan. 2011 KL. 11.06

DR afviser politiklage om rødglødende stave

Public service-stationen giver ikke politiet medhold i et eneste klagepunkt.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Rødglødende stave

Især tre udtalelser, som falder i løbet af et lidt over to minutter langt interval på optagelsen, har vakt opsigt:

06:00 - Delingsføreren: Jeg ved, at der står fyldt med presse foran, men de er i risikozonen. Det må de selv tage. Så I hugger bare til dem. De er en del af det, hvis de står der. Slut.

06:59 - Delingsføreren: Så vil jeg fanden rende mig se den stav der, så den bliver rødglødende, når vi skal op og have fat i den bil.. Fuld skrue gennem det lort... Slut.

08:04 - Delingsføreren: Der står presse imellem bilerne. De skal satme have samme tur. Slut.

Danmarks Radio afviser alle punkter i politiets omfattende klage over programmet 'En klima-krimi', som blev sendt i december.

Programmet vakte opsigt, fordi det indeholder optagelser fra politiradioen fra den dag, politi og demonstranter tørnede sammen foran Bella Center ved klimatopmødet 16. december forrige år.

LÆS OGSÅPolitiet beskylder DR for manipulation

På optagelsen, som varer otte minutter, giver en ophidset indsatsleder sine betjente ordre til at slå igennem, både mod demonstranter og presse.

»Jeg ved, der står fyldt med presse foran, men de er i en risikozone - det må de selv ta. Så I hugger bare til dem, de er en del af det, hvis de står der«, siger indsatslederen på optagelsen.

DR afviser manipulation
Men udsendelsen var manipuleret, fordi der var klippet i optagelsen, mente politidirektør Johan Reimann, Københavns Politi, som tidligere på måneden krævede genmæle fra DR.

I genmælet skulle DR erkende, at de ikke har levet op til god presseskik med udsendelsen, ifølge politidirektøren.

Men det afviser DR i svaret, som netop er afsendt til Københavns Politi.

LÆS OGSÅDR endevender film efter politiklage

»Det er DR's opfattelse, at der ikke er sket manipulation, og at den måde og den sammenhæng, lydfilen er blevet videregivet på, giver et fair og retvisende billede«, skriver redaktør i DR Ung Kasper Tøstesen til politidirektøren.

Politi: DR manipulerer
Politiet har klaget over, at programmets tilrettelægger har klippet i lydoptagelsens rækkefølge, samt brugt dækbilleder af den demonstration, indsatslederens ordrer faldt under.

Klipningen er manipulation, mener politiet, som afviser at indsatslederen opfordrede betjentene til at slå på pressen.

Københavns Politi mener også at det skulle have været forelagt materialet på forhånd med henblik på modsvar.

Ifølge Københavns Politi bør DR skrive følgende:

LÆS OGSÅAmnesty: »Rødglødende« stave er helt i strid med reglerne

»Udsendelsen kunne give det indtryk, at Københavns Politi under klimatopmødet COP 15 i december 2009 bevidst ønskede at tildele repræsentanter fra pressen slag med stave. Der var imidlertid manipuleret med lyd og billeder, således at udsendelsens form og indhold ikke var retvisende«.

»I samme forbindelse bragte DR Nyheder en række indslag, hvor det i speak og tekst blev fremført som et faktum, at Københavns Politi bevidst ønskede at tildele pressens repræsentanter slag med stave. Disse hårde anklager mod Københavns Politi tog udgangspunkt i de manipulerede lyd- og billedoptagelser fra ”En Klima-Krimi” og var dermed udokumenterede og forkerte«.

DR: Så må I gå til pressenævnet
Men det afviser DR altså blankt, og henviser til at politiet fik optagelsen til gennemlytning af både P3 og politiken.dk, dagen før programmet udkom.

Og når det angår den kontroversielle ordre om at slå på pressen, gør klipningen hverken fra eller til.

»Hvis man tager de enkelte citater fra lydoptagelserne så fremgår det klart, at politiet rent faktisk kommer med en direkte opfordring til at bruge stavene mod pressefolk«, skriver redaktør i DR Ung Kasper Tøstesen, med henvisning til første citat i faktaboksen til højre.

LÆS OGSÅPolitiet blåstempler politiken.dk's dækning af rødglødende knipler

Københavns Politi kan nu vælge at klage videre - det kan ske til Lytternes og Seernes Redaktør hos DR eller direkte til Pressenævnet.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Internationalt
27. maj. KL. 09.40

Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig

Stigende kriminalitet og nedskæringer i politi får kvinder i Detroit til at tage våbenkurser.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe