Det er i bedste fald spild af tid at klage til Pressenævnet, hvis man bliver uretfærdigt behandlet i medierne.

Sådan lyder den samstemmende vurdering fra pressechefer og førende eksperter i krisekommunikation.

Store danske virksomheder som Danish Crown, ISS og Dong, der ofte er i mediernes kritiske søgelys, undlader at klage til Pressenævnet.

»Ingen effekt«
Ikke på grund af mangel på sager, men fordi indsatsen ikke står mål med udbyttet.

»Pressenævnets afgørelser har ingen effekt. Når der er fejl på forsiden, ender det med en juridisk og svært forståelig kendelse offentliggjort nederst på side 17 to måneder senere. Det har ingen betydning over for borgerne, som knap kender nævnet«, forklarer Anne Willemoes, som er kommunikationsdirektør i slagterikoncernen Danish Crown.

Samme melding kommer fra ISS og Dong Energy.

»Det hjælper os ikke, når vi står i stormvejret. Og hvis man vinder, bliver sagen omtalt igen tre måneder efter, når det endelig er overstået. Resultatet står ikke mål med anstrengelserne«, siger pressechef Louise Münter.

Ikke alle parter bliver hørt
Pressecheferne ønsker typisk ikke at fremhæve konkrete eksempler på, at de føler sig dårligt behandlet af medier uden at klage, men flere fremhæver, at de ikke ønsker at lægge sig ud med journalisterne.

Men Louise Münter giver et eksempel:

Da Danwatch.dk skrev, at colombianske arbejdere i Cerrejn-minen blev dødssyge af deres arbejde, blev Dong Energy kritiseret for at være medansvarlige, fordi selskabet køber kul fra minen.

LÆS OGSÅDong lukkede øjnene for russiske dødsminer

»Omdømmemæssig skade«
Men Dong Energy blev ifølge pressechef Louise Münter ikke hørt før offentliggørelsen.

»Hvis de havde hørt os, havde de undgået en masse skadelige faktuelle fejl, der ikke mindst var til stor omdømmemæssig skade for vores leverandør, men som også gav et decideret fejlagtigt billede af udviklingen i minen«, siger Louise Münter.

Danwatch.dk afviser, at der var fejl i historien på deres hjemmeside. Redaktør Anne Skjerning henviser til, at deres historier og forarbejde blev brugt til en dokumentar på P1, hvor Dong blev hørt.

»Vi anser os for et medie, men vi allierer os altid med et større medie som f.eks. DR. De fleste store medier vil typisk selv have lov at stå for konfrontationen, og det er da en udfordring, som vi skal håndtere, men jeg mener faktisk, at Dong er blevet hørt«, siger redaktør Anne Skjerning.

Mere mærkbare kendelser
Nævnet skal sikre, at reglerne for god presseskik bliver overholdt. Men nævnet kan hverken idømme straf, bøde eller erstatning.

Den skrappeste sanktion er, at nævnet kan pålægge synderen at offentliggøre nævnets kendelse, og det sker i snit 63 dage efter den første klage.

Hvis nævnet skal bevare sin autoritet, skal kendelserne være mere mærkbare, lyder det fra pressecheferne. For eksempel bør der være direkte krav om, at kendelsen skal på forsiden, hvis reglerne er overtrådt på forsiden.

LÆS OGSÅPoliti sender DR i Pressenævnet for 'rødglødende stave'

Mediernes indhold skal ifølge medieansvarsloven være i overensstemmelse med god presseskik. Men loven giver ikke en præcis beskrivelse, så det er op til nævnets skøn.

Derfor er det vigtigt, at en instans som Pressenævnet fortolker lovgivningen og sætter grænser, som alle kender, konstaterer seniorkonsulent Kim Ege Møller fra Morsing PR:

»Det er bekymrende, at vi normalt må fraråde virksomhederne at bruge nævnet, fordi det er spild af tid«.

Skurkerolle
Når de professionelle rådgivere fraråder at bruge Pressenævnet, handler det også om, at virksomheden kommer til at sende et defensivt signal.

»Klager man til nævnet, spiller man skurkerollen. Virksomhederne sender et signal om, at de er mere optagede af, at medierne for eksempel bruger skjult kamera, end de er på at løse de problemer, som journalisterne trods alt peger på«, siger Kim Larsen fra pr-bureauet Burson-Marsteller.

LÆS OGSÅPressenævnet giver nakkedrag til 'Natholdet'

Samtidig er der ifølge pressecheferne intet, der tyder på, at gentagne nederlag i Pressenævnet får medierne til at fare med større lempe.

»Dem, som har lavet de store bommerter, sidder jo i fine gravegrupper eller som redaktører i dag«, siger kommunikationsdirektør Anne Willemoes fra Danish Crown.

På TV 2 siger nyhedsdirektør Michael Dyrby, at han er enig i, at afgørelserne kommer for sent og er svære at forstå.

»Når sådan en juridisk meddelelse bliver læst op efter to måneder, er der ingen, som kan huske eller forstå sagen. For nogle virksomheder betyder det bare, at sagen kommer op igen«, siger Michael Dyrby.

Dyre advokater
Forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole opfordrer til at bevare og styrke Pressenævnet.

»Vi er ikke alle så godt stillede, at vi har råd til dyre advokater og spindoktorer. Her er Pressenævnet en god og gratis mulighed for almindelige mennesker. Men man bør overveje at styrke respekten om nævnet ved at stille mere vidtrækkende krav til, at kendelserne bliver præsenteret mere markant«, siger Oluf Jørgensen.

Pressenævnet har ikke ønsket at kommentere diskussionen om nævnets beføjelser.