Bernd Eichinger, Tysklands eneste filmmagnat, eller på Hollywoodsprog ’tycoon’, døde mandag aften af et hjerteslag på en restaurant i Los Angeles, hans andet hjem.

Eichinger blev bare 61 år.

Han havde sagt farvel til den tyske vinter for at skrive drejebogen til det, han så som sin næste store kassesucces, en filmatisering af Natascha Kampuschs utroligt velskrevne bog om sine 3.096 dage i fangenskab under en garage i Wien.

Adskilte sig fra branchen
Eichinger gjorde tysk film verdenskendt – igen, må man tilføje – da han i 1974 grundlagde sit eget produktionsselskab og ti år efter den ny bølge i Frankrig lagde ud med en stribe kvalitetsfilm, hvor instruktøren og ikke bankrådgiveren stod i centrum for projektet.

Fremragende tyske filminstruktører som Wim Wenders og Edgar Reiz og genier som Alexander Kluge og Hans-Jürgen Syberberg fik chancen for at markere sig med højtprofilerede projekter på Eichingers regning.

Det gik. Og det viser, at det betaler sig at satse på kvalitet og en vis grundlæggende interesse i sjælens afgrunde.

LÆS OGSÅManden bag 'Der Untergang' er død

Det adskilte livet igennem Eichinger fra de fleste af hans kolleger og konkurrenter i Hollywood, hvor underholdning og adspredelse går forud for seriøsitet.

Hans filmproduktioner er alene i den tysksprogede del af Europa set af mere end 70 millioner mennesker.

Se blot på hans karriere.

Filmatiserede klassikeren 'Christiane F.'
Den vilde unge filmproducent slog til, da München-selskabet Constantin Film i 1979 fik hastebrug for ny kapital, og med dette firma som drivkraft skabte han helt frem til 2006, da han solgte sine andele, en stribe verdensberømte og prisbelønnede film.

Den første var filmatiseringen af en artikelserie i det store tyske billedblad Stern om en 15-årig heroinmisbruger og prostitueret: ’Christiane F. – Vi børn fra Bahnhof Zoo’ (1981).

LÆS OGSÅ Nej, jeg har ikke skrevet en ny 'Christiane F'

Den blev en hel ungdomsgenerations nøglefortælling og med 4,7 millioner solgte billetter den største succes i efterkrigstidens Tyskland.

Indtægterne skaffede Eichinger grundlaget for alle hans senere satsninger.

Nu fulgte den ene storfilm og kassesucces efter den anden. Vi husker ’Das Boot’ (1981), den klaustrofobiske film om en ubådsbesætning under Anden Verdenskrig og Alan Parkers ’Pink Floyd – The Wall’ (1982).

Michael Endes ’Den uendelige historie’ (1984) var ligesom ’Das Boot’ instrueret af Wolfgang Petersen. Vi husker ’Rosens Navn’ (1986) efter Umberto Ecos roman med Sean Connery i hovedrollen.

Store sællerter og et rent flop
Et rent flop var hans filmatisering af Isabel Allendes ’Åndernes Hus’ (1993).

Trods en stjernebesætning uden sidestykke (Meryl Streep, Jeremy Irons, Antonio Banderas, Winona Ryder), beherskede intimscenernes mester, Bille August, slet ikke det voldsomme politiske drama omkring diktaturets indførelse i Chile.

LÆS MERE Ulrike Meinhofs datter kritiserer RAF-film

Lidt bedre gik det med Bille Augusts filmatisering af Peter Høghs roman ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’ (1997).

Herhjemme husker de fleste også hans seneste store sællerter, ’Der Untergang’ (2004) om Hitlers og Det Tredje Riges sidste dage, ’Parfumen’ (2006) efter Patrick Süskinds megabestseller og ’Baader-Meinhof-komplekset’ (2008) om 1970’ernes tyske terrorisme.

LÆS MERE Rote Armee-film er formidabel action

Den sidste film blev instrueret af hans nære ven og gamle studiekammerat Uli Edel, der også stod bag kameraet, da Eichinger drejede ’Christiane F.’ et kvart århundrede tidligere. En ring var sluttet.

»Uden film ville jeg ophøre med at eksistere«
I de senere år skrev Eichinger også selv drejebogen til mange af sine produktioner. Han har endog selv forsøgt sig som instruktør.

På Staatsoper i Berlin satte han i 2005 Wagners ’Parcifal’ op, men modtagelsen var blandet.

Han nåede at producere omkring 50 film eller tv-film, og han spillede på både gyngerne og karrusellerne for at få det hele til at køre rundt.

Til ugebladet Der Spiegel sagde han for nylig: »Jeg ånder film. Uden film ville jeg ophøre med at eksistere«.

Det sidste kom ikke til at passe. Han døde midt i arbejdet.