Krav om fogedforbud, retssager og politianmeldelser. Pressenævnet er langtfra nok, når dansk erhvervsliv vælger at slå igen mod pressen.

Når Pressenævnet bliver opfattet som svagt af de professionelle rådgivere, er det faktisk pressen og ikke virksomhederne, der har mest at miste, siger Anker Brink Lund, som er professor på Copenhagen Business School.

LÆS OGSÅ Pressenævn afviser 25.000 klager over klumme

»Så fungerer Pressenævnet ikke længere som lynafleder. Man risikerer, at de stærke organisationer og virksomheder vælger deciderede retssager, og det er både dyrt og besværligt«, siger Anker Brink Lund.

Vrede pressechefer
Som Politiken beskrev torsdag, har pressechefer for store koncerner som Dong Energy, ISS og Danish Crown fået nok af Pressenævnet og fraråder at bruge det som klageinstans.

Det skyldes, at afgørelsen typisk kommer måneder efter, at skaden er sket, og bliver bragt diskret inde i avisen, mens virksomheden oprindeligt blev hængt ud på forsiden.

I 2004 foreslog professor Anker Brink Lund, at der blev nedsat et ’Journalistisk Rejsehold’, som skulle kunne tilbyde lynhurtig udredning af pressesager. Forslaget fik en hård medfart i pressen og blev aldrig til noget.

Siden har erhvervslivet brugt barskere metoder. For eksempel ville den islandske bank Kaupthing ikke finde sig i prædikatet ’skattefiflere’. Banken tvang Ekstra Bladet til et kostbart forlig ved i 2007 at stævne avisen i London, hvor erstatninger ved dom i den type sager er klækkelige.

Operation X
Og i 2009 gik Danske Pelsdyravlere til modangreb på TV 2-programmet ’Operation X’s påstande om dyremishandling med krav om fogedforbud, helsides dagbladsannoncer med skarpe angreb på avisen og en erstatningssag. Cheferne føler sig med rette magtesløse, forklarer direktør Kim Larsen fra pr- og kommunikationsbureauet Burson-Marsteller, der rådgiver store virksomheder i krisehåndtering.

LÆS OGSÅ Dyrenes Beskyttelse anmelder svinefarmer

»Man kan ikke bruge en kendelse på side 17 til meget efter at være blevet hængt ud på forsiden. Det er faktisk et stort problem, at Pressenævnet står så svagt. Det betyder nemlig, at vi i stedet får de her aggressive annoncekampagner og dyre retssager, som medierne oplever som en hetz«, siger Kim Larsen.

Nævnet kan kun få den nødvendige autoritet, hvis kendelserne bliver skrappere, lyder det fra både pressechefer og kommunikationsrådgivere. For eksempel bør der være direkte krav om, at kendelsen skal på forsiden, hvis reglerne er overtrådt på forsiden.

Politianmeldelse for skjult kamera
Fagforbundet FOA har ikke blot klaget til Pressenævnet over brugen af skjult kamera over for medlemmer, men har også fulgt klagerne op med politianmeldelser mod TV 2, DR og Bastard Film.

Formand Dennis Kristensen forklarer, at han er villig til at gå hele vejen for at få afgjort præcis, hvor grænserne går for mediernes brug af skjult kamera.

»Personalerummet må være et frirum, hvor arbejdende mennesker kan snakke frit uden at risikere at blive filmet i hemmelighed«, siger Dennis Kristensen.

FOA tabte i retten
Tidligere har FOA vundet både en pressenævnssag og en straffesag over Bastard Film og DR, fordi optagelserne på plejehjemmet Fælledgården var fra personalets opholdsrum og fra fællesarealer.

Det indgik i rettens vurdering, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for beskyldningerne om, at eksempelvis manglende omsorg førte til liggesår.

Men i sidste uge tabte FOA med et brag en sag om sidste års store sommerføljeton, hvor TV 2 havde optaget personale fra plejehjemmet Håndværkerhaven med skjult kamera. Billederne viste hjemmehjælpere, derbrugte arbejdstiden til private indkøb.

Skjulte optagelser
Pressenævnet understregede, at det altid er problematisk med skjulte optagelser, som ikke er lavet i det offentlige rum. Men i denne sag vejede offentlighedens interesse i at få dokumenteret forholdene tungere end de personlige konsekvenser.

På trods af kendelsen har FOA valgt at fastholde en politianmeldelse af TV 2 for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om privatlivets fred.

LÆS OGSÅ Pressenævnet frikender TV 2 i hjemmehjælpersag
»Vi håber på, at bevisbyrden i en straffesag vil ligge på TV 2«, siger Dennis Kristensen.

Da TV 2 i sommer satte kritisk fokus på hjemmehjælpere, overvejede sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune også at klage til nævnet, fordi kommunen ikke oplevede, at de var blevet hørt tilstrækkeligt.

Lille gevinst
Men tanken blev opgivet.

»Gevinsten ved at klage er lille og risikoen stor. Hvis man klager, så bruger journalisterne ofte mange kræfter på at fastholde deres historie. Man ender med at have 5-6 mand til at svare på ansøgninger om aktindsigt og på spørgsmål. Det dræner systemet. Vi ville hellere have fokus på at undersøge påstandene og rydde op,« forklarer pressechef Thomas Hundsbæk.

Måske skarpere kurs
Pressenævnet mener ikke, at det er realistisk at bringe sagsbehandlingstiden længere ned end de nuværende 63 dage, da der skal være tid til at indhente skriftlige forklaringer fra begge parter i sagen. Det forklarer nævnets formand, højesteretsdommer Jytte Scharling.

Til gengæld arbejder nævnet hele tiden med at gøre kendelserne mere mundrette.

LÆS OGSÅ Firmaer: Pressenævnet er en papirtiger

Endelig har nævnet rent faktisk lovhjemmel til at tvinge medierne til at offentliggøre kendelserne på forsiden, men de bruger den ikke. På et møde til februar vil nævnet diskutere, om forsyndelser skal præsenteres mere markant.

»Vi havde det også oppe at vende på et møde i august, så vi er i gang med en proces, hvor vi diskuterer, om vi skal gøre noget ved det«, siger Jytte Scharling.