Hvis et medie fejlagtigt har hængt en person ud på forsiden, skal mediet også tvinges til at bringe berigtigelsen på forsiden.

Et meget bredt politisk flertal vil have skærpet sanktionerne mod medier, der går over stregen, samtidig med at de ønsker, at hammeren skal falde hurtigere.

»Der er urimeligt, at medierne kan slippe af sted med at trykke store forkerte overskrifter på forsiden, og når der så kommer en kendelse, så bliver den gemt af vejen med små typer inde i avisen måneder senere«, siger Rasmus Jarlov, medieordfører for de konservative, der får støtte af mange politiske kollegaer.

Alvorlige sager
Torsdag og lørdag sagde en stribe pressechefer fra store danske firmaer som Dong Energy, ISS og Danish Crown til Politiken, at det i bedste fald er spild af tid at klage til Pressenævnet, hvis man bliver uretfærdigt behandlet i medierne.

Kendelsen kommer længe efter, at skaden er sket, den er juridisk knudret og svær at forstå og bliver gemt af vejen langt inde i avisen.

LÆS OGSÅTopchefer trækker pressen i retten

Flere politikere peger på en sag fra sidste år, hvor en 48-årig mand fra Herning blev mistænkt for mordet på en 20-årig ung kvinde.

Ekstra Bladet bragte flere gange mandens billede på forsiden og nævnte hans fulde navn, selv om han ikke var blevet dømt.

Borgerne reagerede blandt andet ved at lave hadegrupper på Facebook. Senere fastslog dna-prøver, at manden var uskyldig.

»Vi ser eksempler på sager, hvor konsekvenserne for almindelige mennesker er meget alvorlige. Konsekvenserne i sådan en sag bør være langt skrappere, og det skal gå hurtigere«, siger SF’s medieordfører Holger K. Nielsen.

Må ikke gå ud over ytringsfrihed
Ud over SF og de konservative er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, de radikale og SF med i flertallet, som vil opfordre kulturminister Per Stig Møller (K) til at nedsætte et udvalg eller en kommission, som skal komme med forslag til skrappere sanktioner.

Når alle partier vil have en udredning, før de skrider til lovgivning, så skyldes det, at der også er et vigtigt hensyn til ytringsfriheden.

LÆS OGSÅ Medieforsker: Skandalerne er nødvendige

»Medierne skal have stor frihed til at udføre deres arbejde, men der skal også være en effektiv vagthund. Og her er mit udgangspunkt, at Pressenævnets kendelse skal have nøjagtig samme opsætning og størrelse som mediets krænkelse af en person«, siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.

Han tilføjer, at hvis ikke kulturministeren vil tage initiativ til en hurtig udredning, så vil Socialdemokraterne, de radikale og SF stille det som forslag i Folketinget.

Fra forside til forside
Venstre foreslog allerede sidste år, at kendelser skulle på forsiden, hvis krænkelsen af de vejledende regler for god presseskik var sket på forsiden.

Men partiet gik i et mediepolitisk udspil et skridt videre. Der skal også indføres en økonomisk erstatning for personer, der uretmæssigt er blevet hængt ud i medierne.

»Når store danske virksomheder siger, at det ikke er værd at bruge tid på Pressenævnet, så viser det jo, at legitimiteten er udfordret. Forudsætningen for, at systemet skal fungere, er, at nævnet bliver taget alvorligt«, siger partiets medieordfører Ellen Trane Nørby.

LÆS ARTIKEL Firmaer: Pressenævnet er en papirtiger

Ømskindede journalister
Flere af de pressechefer, Politiken interviewede i sidste uge, nævnte, at de undlod at klage over journalister for ikke at komme i unåde. Det kender politikerne også til:

»Vurderingen er, at man får en dårligere behandling, hvis man klager. Journalister er meget ømskindede. Lige så hårde de er, når de skriver, lige så ømskindede er de over for kritik. Det er ikke umagen værd at klage. Man risikerer at komme i bad standing«, siger SF’s medieordfører Holger K. Nielsen.

Derfor fraråder han altid selv andre politikere at klage over pressen.

Ingen konsekvens
Det seneste år har den politiske dækning i medierne været præget af en lang stribe sager fra politikernes privatsfære.

Fra Lene Espersens ferievaner, over flere politikeres valg af skole til deres børn til Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Senest måtte de konservatives politiske ordfører og gruppeformand Henriette Kjær gå efter en mediestorm om sin privatøkonomi. Ingen af politikerne har klaget til Pressenævnet.

»Toppolitikere siger ikke deres ærlige mening om journalister. Det ville være uprofessionelt, for det skader partiet. Som formand havde jeg lyst til at sige mange ting, men det gjorde jeg ikke. Derfor var det en personlig lettelse at gå af som formand«, siger Holger K. Nielsen, der var leder af SF fra 1991 til 2005, hvor han blev afløst af Villy Søvndal.

LÆS OGSÅ Jarlov: B.T. ville fælde Henriette Kjær

Samme melding kommer fra de konservatives medieordfører Rasmus Jarlov, der har kritiseret mediernes behandling af Henriette Kjær.

»Hvis man endelig skulle få medhold, så har det ikke den store konsekvens. Pressen har utrolig stor magt, og er man først hængt ud, så er det i praksis næsten umuligt at få oprejsning«, siger han.