Ekstra Bladet og B.T. lover nu, at aviserne ikke vil gemme kendelser fra pressens vagthund af vejen.

I fremtiden vil Pressenævnets afgørelser stå på side 2, når de presseetiske regler er overtrådt på forsiden.

Løftet kommer, efter at Pressenævnet har taget placeringerne af nævnets kendelser op med den danske presse.

Spild at klage
I sidste uge sagde en stribe pressechefer fra store danske virksomheder som Dong Energy, ISS og Danish Crown, at det i bedste fald er spild af tid at klage til Pressenævnet.

De pegede blandt andet på, at nævnets kendelser bliver gemt af vejen på side 17.

LÆS ARTIKELFirmaer: Pressenævnet er en papirtiger

Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør, Poul Madsen, har skriftligt tilkendegivet følgende over for nævnet:

»Kendelser på forsideartikler skal stå på side 2. Andre kendelser bringes før midten af avisen, hvis historien har stået her. Kendelser vedrørende historier fra sidste halvdel af avisen placeres efter midten«.

Gemt af vejen på side 41
Ekstra Bladet præsterede for eksempel 9. oktober 2009 at bringe en kendelse om en forsidehistorie på side 41 mellem nogle småhistorier.

Poul Madsen siger, at avisen ikke har gemt kendelser af vejen, siden han blev redaktør i april 2010.

»Pressenævnet er et fint system, som vi gerne vil respektere. Vi er ikke altid enige, men jeg kan ikke komme på en bedre måde at afgøre sagerne på, så vi er helt med på, at kendelserne skal bringes tydeligt«, siger Poul Madsen.

B.T.: Fast placering på side 2
B.T. var den danske avis, som sidste år havde flest sager i Pressenævnet.

LÆS ARTIKELDR og B.T. var pressens sorte får i 2010

Her er man gået et skridt længere og har tilkendegivet over for nævnet, at man vil have en fast placering for kendelser på side 2.

»Det er mere redeligt og fair. Vi har ikke haft en fast politik for placering tidligere, så det har været lidt mere tilfældigt«, siger chefredaktør Peter Brüchmann.

Placeringerne er blevet diskuteret i Pressenævnet, og Danske Dagblades Forening har på den baggrund taget initiativ til en fast politik for alle danske dagblade. Typisk vil kendelserne i danske aviser fremover stå på side 2 eller på ledersiden, forklarer Jan Kristensen, som er chefredaktør på Fyens Stiftstidende og repræsentant for redaktørerne i nævnet.

»For første gang nogensinde har samtlige danske dagblade forpligtet sig til en politik«, siger Jan Kristensen.

Virksomheder vil have rettelser på forsiden
Pressecheferne fra de store virksomheder sagde, at hvis Pressenævnet skal tages alvorligt, skal forsyndelser på forsiden rettes på forsiden.

Juridisk set kan nævnet godt kræve, at kendelserne kommer på forsiden, men det er for drastisk, mener Jan Kristensen: »Vi ville formentlig halvere løssalget på formiddagsaviserne, og det har aldrig været meningen, at Pressenævnet skulle kunne straffe medierne økonomisk«.

Det er dog langtfra sikkert, at pressen slipper for yderligere indgreb. Et bredt flertal af partier har tilsluttet sig kravet om rettelser på forsiden og har ønsket en udredning med forslag om skærpede regler.

Minister vil drøfte Pressenævnet
Justitsminister Lars Barfoed (K) vil på den baggrund invitere de politiske partier til en drøftelse af mulighederne for skrappere sanktionsmuligheder.

Ministeren skriver i en mail til Politiken, at han »er glad for, at der i Folketinget er et bredt ønske om at tage emnet op«:

»Jeg vil nu indbyde folketingspartierne til en drøftelse. I den forbindelse kunne jeg i første omgang forestille mig at lægge op til, at vi arrangerer et seminar. (...) På baggrund heraf vil vi have et bedre grundlag for at vurdere, hvilke initiativer der kan være behov for«.

DJ: Undgå lovgivning
Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, ønsker en egentlig udredning med henblik på skrappere regler, men kalder det »en åbning«.

»Nu vil jeg opfordre til, at vi hurtigt får det møde, så vi kan komme i gang. Det burde ikke være et problem, når et bredt flertal ønsker en udredning med henblik på at få skærpet reglerne«, siger han.

LÆS OGSÅPressenævnet frikender TV 2 i hjemmehjælpersag

I Dansk Journalistforbund opfordrer formand Mogens Blicher Bjerregård til at undgå lovgivning.

»Pressenævnet bør træde mere i karakter og sikre bedre placeringer af kendelserne. Det er i mediernes egen interesse, at der står respekt om den selvregulering, som nævnet er udtryk for. Ellers risikerer vi i sidste ende statsstyring og i værste fald censur«, siger Blicher Bjerregård.