Simon Tørnqvist er it-supporter og en af de danskere, der køber masser af applikationer til sin iPad og sin iPhone. Men han sluger dem ikke råt.

»Jeg gider ikke betale penge for noget, der allerede er skabt til en anden platform. Hvis det bare er en ren gengivelse af en avis, skal det virkelig være billigt, før jeg overvejer det«, siger han.

LÆS OGSÅ Redaktør dumper på Facebook Places

Det er ikke kun Simon Tørnqvist, der nødig betaler. Danske medier har generelt meget svært ved at få brugerne til at betale for deres applikationer. Sådan lyder de foreløbige erfaringer hos Berlingske Media, JP/Politikens Hus og TV 2.

Alligevel kan de tjene små beløb ved at tilknytte en fast sponsor, og dermed kan markedet blive en lille del af redningen, konstaterer Søren Schultz Jørgensen, som er direktør i medieudviklingsvirksomheden Kontrabande: »Man kan let komme til at dømme små gode forretningsmodeller ude, fordi vi med lys og lygte leder efter den nye store universalmodel«.

Mur
På Berlingske Media konstaterer man, at »det er svært at få betaling«.

»Der er en mur, vi skal over, fordi brugerne er vant til at få medieindhold gratis. Vi arbejder hårdt på at give brugerne mere værdi, så de vil betale«, siger group mobile manager Anders Oliver Andersen, som er chef for udviklingen af applikationer i Mecom, der ejer Berlingske Media.

Mecom ejer seks mediedivisioner i fire lande, og Anders Oliver Andersens afdeling udvikler 104 apps i første halvår af 2011. Trods et beskedent salg giver applikationerne allerede et mindre overskud, forklarer han.

Det skyldes, at man bruger den samme model i flere lande. Samtidig har man en sponsor til hver enkelt applikation. Et eksempel er Berlingskes Business-app til iPad, der foreløbig er gratis. Den er hentet 30.000 gange til iPad.

Tallene tæt ind til kroppen
Berlingske Tidendes iPhone App er hentet 12.300 gange til iPhone og er sponseret af Nordea.

Det er en såkaldt freemium-model, hvor applikationen er gratis, medmindre man for 12 kroner om måneden køber sig adgang til flere nyheder og muligheden for at få besked, hver gang der er nyt i en sag.

LÆS OGSÅ Forbrugere anklager Apple for at sælge deres data

Berlingske vil ikke fortælle, præcis hvor mange der har betalt for den udvidede model.

Sådan er applikationsmarkedet. Apple holder tallene tæt ind til kroppen og har instrueret partnere om ikke at give tal videre. Derfor findes der modsat andre mediemarkeder ikke officielle brugertal.

»Bare fordi det hedder app«
TV 2 har siden 2009 lavet 20 enkle applikationer om alt fra ’Vild med dans’ til sladder, nyheder og VM i håndbold. Her er alle applikationer gratis.

»Brugerne vil ikke betale for noget, de kan få gratis på nettet, bare fordi det hedder en app«, siger mobile manager Jan Hoffmann.

I december tjekkede TV 2 brugernes betalingsvillighed ved at lave en applikation med julekalendernissen Pyrus, der skulle finde julegaver. Den kostede 6 kroner.

»Vi afsatte kun knap 2.000 Pyrus-spil. Alligevel lå vi højere på listen over mest omsatte i kroner end samtlige dagblade, og det fortæller, hvor mange der falder fra, når de bliver mødt af betalingsmuren«.

Overskud på 2-5 millioner
Selv om de er gratis, forventer TV 2 et overskud på applikationerne på 2-5 millioner kroner i år.

Det skyldes, at TV 2 af princip ikke skyder flere penge i applikationerne, end man er sikker på at få hjem via en sponsor. Hertil kommer indtægter ved annoncesalg.

»Det giver overskud, men det er stadig små penge«, siger Jan Hoffmann.

»Ubetydeligt«
Ekstra Bladet har forsøgt sig med en betalingsapplikation om fodbold til iPhone, som ikke solgte, og som nu skal »gentænkes med mere unikt indhold«.

Til gengæld har læserne downloadet 70.000 gratis Ekstra Bladet-applikationer.

LÆS OGSÅ Apple anklages for ublu takster

Jyllands-Posten vil ikke opgive tal, men er glade for, at abonnenterne downloader iPad-applikationen.

»Det direkte salg gennem iTunes har, selv om vi har ligget højt på salgslisterne, ikke været overvældende. Så har jeg vist ikke sagt for meget«, skriver direktør Klaus Th. Høeg-Hagensen i en mail.

Ubetydelige indtægter
Politikens direktør, Roy Bruhn-Petersen, tøver ikke med at kalde indtægterne fra selve salget af Politiken-applikationer til iPad og iPhone for »ubetydelige«.

Politikens applikation til iPhone koster 12 kroner per måned, og der er samlet set solgt 10.000 siden lanceringen i november.

LÆS OGSÅ 14-årig brugte 6.500 kroner på gratis iphonespil

Netop nu er der cirka 3.000 aktive brugere, oplyser Roy Bruhn-Petersen. Alligevel er det forkert af afskrive applikationerne.

»Vi kommer fra 150 år med en supersimpel forretningsmodel med abonnement og annoncer. Nu er det mange bække små. Applikationerne bliver en af dem«, siger Roy Bruhn-Petersen.

Først med det rigtige
Selv om Politikens iPad-app ikke har solgt nævneværdigt, er den et tilbud om en gratis service til de faste abonnenter, som står for hovedparten af 30.000 downloads siden introduktionen i december.

Roy Bruhn-Petersen medgiver, at Politikens applikation er en gengivelse af papiravisen uden ekstra funktioner som levende billeder og interaktiv grafik.

»Vi skal ikke nødvendigvis være first movers. Vi vil hellere være først med det rigtige. IPad’en har fantastiske visuelle muligheder, men der har vi valgt at ligge i slipstrømmen og vente på, at andre opfinder den rigtige model«, siger han.

»Platformen brænder«
Søren Schultz Jørgensen opfordrer imidlertid dagbladene til at satse, fordi aviserne taber oplag og annoncer.

»Begå hellere tre fejl for meget end en for lidt. Platformen brænder«, siger han.

LÆS OGSÅ Netmedier: Per Stig sylter os

It-supporter Simon Tørnqvist kan faktisk godt lokkes til at betale for medieindhold. For eksempel betaler han gladelig for Virgins iPad-magasin, ’Project’, der udnytter alle iPad’ens muligheder.

»I stedet for et billede i teksten kan man klikke ind og se en hel billedserie, og så er der også lagt video ind. Her er der lavet noget særligt, jeg ikke kan få andre steder. Det har jeg det helt fint med at betale for«, siger Simon Tørnqvist.