Er det racistisk at kalde en flok danskere for 'blegnæb' - hvis man selv er et?

Det spørgsmål rejser to samfundsdebattører, den i Aarhus bosiddende blogger Dan Ritto og den iranskfødte kunstner Firoozee Bazarafkan, nu ved at anmelde Thomas Blachman, jazzmusiker og dommer i talentshowet X Factor, til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen, 266b.

Ordet 'blegnæb' blev udtalt til BT 11. februar i forbindelse med et interview om en X Factor-udsendelse. I BT's artikel blev det diskuteret om, det er et udtryk for racistiske holdninger hos danskerne, at de etniske minoriteter var småt repræsenteret blandt X Factor-finalisterne.

Blachman: Etniske minoriteter har det hårdere
Blachman udtalte til BT, at han ikke mener, at Danmark lider under »småracistiske tilstande«. Til gengæld havde han grebet anledningen til på tv at tale om nødvendigheden af at inkludere etniske minoriteter bedre i samfundet, forklarede han.

»Jeg følte, det var min pligt at bemærke det over for danskerne. Jeg kunne jo bare se, at der stod 10 blegnæb, som var gået videre, mens der kun var DeeVibez og Ercan i farezonen«.

Det er denne udtalelse, der har fået de to debattører til at politianmelde X Factor-dommeren.

»Det er et mediestunt for at vise, hvor latterlig racismeparagraffen er. Vi håner rent faktisk racismeparagraffen ved at vise, at den ikke gælder for alle«, udtalte Firoozee Bazarafkan i den forbindelse til sitet kpn.dk.

Ingen spøg
Dan Ritto uddyber til politiken.dk, at meningen først og fremmest er at rejse debat om, hvorvidt loven lever op til sin principielle lige gyldighed for alle grupper i samfundet.

Og der er ikke tale om en spektakulær spøgefuldhed?

»En politianmeldelse kan og bør i sagens natur aldrig være en spøg«, siger Dan Ritto.

Nedsættende ytringer om danskere straffes sjældent
»I racismeparagraffen er loven mere gyldig for nogle end for andre. Nedsættende ytringer om den danske majoritetsbefolkning bliver stort set aldrig, eller i hvert fald meget sjældent, straffet, hvorimod det er lidt lettere at bliver straffet for at skrive 'perker' på sin blog, eller lignende«, siger Dan Ritto.

Ifølge Dan Ritto skelner man altså mellem, hvilken gruppe det er, der bliver hånet, når en person er anklaget for brud på racismeparagraffen. Stik mod hensigten.

»Der er en misforstået opfattelse af, at racismeparagraffen skal beskytte mindretal. Men der står ikke nogen kvantitetsangivning i paragraffen på, hvor mange eller hvor få man skal være i en gruppe for at kunne føle sig forhånet. Den gælder for alle«.

'Blegnæb' er nedsættende
Dan Ritto følte sig selv truffet af Blachmans 'blegnæb'-udbrud.

»jeg kan godt lide Blachman. Jeg respekterer ham som musiker, og jeg kan lide hans offentlige stil. Og så går han ud og siger 'blegnæb'«.

»Det syntes jeg, var lidt hånende«, siger han.

Dan Ritto mener, at man skal håndhæve racismeparagraffen lige - eller helt afskaffe den.

»Kan man sige 'blegnæb', kan man også sige perker«, mener han.

Politianmeldelsen har politisk sigte
Ifølge Dan Ritto er politianmeldelsen af Thomas Blachmans X Factor-optræden ikke bare tænkt som en sag, der skal rejse et juridisk spørgsmål, men også som en kommentar til et politisk klima, hvor »racismeparagraffen bruges til at lukke munden på politiske modstandere«.

Hvorledes mener du, den bruges til at lukke munden på politiske modstandere?

»Racismeparagraffen kan fungere som en måde at skræmme folk på, hvor man tvinger dem ud i en situation, hvor de skal at bruge sekscifrede beløb til advokaten på at rense deres navn«.

»Det er ikke godt«, siger Dan Ritto, der fremhæver en sag, hvor medstifter af Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard blev sigtet for racisme for nogle danmarksberømte islam-kritiske ytringer, men frifundet i Retten på Frederiksberg, fordi ytringerne ikke var fremsat med henblik på offentliggørelse.

LÆS OGSÅOmstridt racismesag skal for landsretten

Thomas Blachman har ikke kommenteret sagen offentligt, men en opadvendt tommelfinger på Facebook signalerer, at han synes godt om politianmeldelsen.