Annonce
Annonce
Annonce
Medier 6. mar. 2011 KL. 21.06

Boligejernes propagandaorgan fylder rundt

For 50 år siden blev 60.000 eksemplarer af det første Bo Bedre revet væk. Den rigtige smag var kommet for at blive.

Anmeldelse Bo Bedre

Politiken synes
Politiken synes
Info 202 sider, Bonnier Publications, 56,95 kr.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da det første nummer af Bo Bedre kom på gaden i 1961, blev det revet væk.

I løbet af få dage blev de 60.000 eksemplarer udsolgt, og redaktionen blev kimet ned af skuffede danskere, der ville have del i det nyeste nye: boligindretning.

Det nye Bo Bedre ligner og er et stort påskeæg, fyldt med overraskelser, smukke billeder og veloplagte artikler.

Blandingen af artikler om hus, have, indretning, mad, biler og børn var ikke set i den kvalitet før herhjemme og blev introduceret på markedet på et tidspunkt, hvor økonomien boomede, folk byggede parcelhuse og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.

Der var så at sige grøde i den danske andedam, og Bo Bedre blev om nogen en eksponent for de moderne tider.

Bo Bedre var svaret
Beretningen om bladene, der blev flået ned fra hylderne, er blot en af de mange små historier, man kan læse i det nyeste nummer af Bo Bedre. Jubilæumsnummeret.

For det var ikke kun i 1961, at vi elskede Bo Bedre, nej det har vi faktisk gjort i 50 år nu, hvorfor boligbladet i denne uge kunne fejre sig selv ved at udkomme i et endnu større – internationalt – format, der er spækket med billeder, nips, boligreportager og masser af historier fra Bo Bedres fortid.

Nogen vil nok trække på skuldrene og sige: nå ja, og hvad så? Men ikke mig. Bo Bedre står nemlig som noget helt særligt i den danske fortælling om dansk design og er nok en af de væsentligste årsager til, at vores hjem ser ud, som de gør.

I mange år havde bladet næsten monopol på boligindretningen i Danmark, og ville man have et tip til en ny sofa, læse om det nyeste inden for bestik eller få et svar på, om man skulle tapetsere sine vægge, så var Bo Bedre svaret.

LÆS BOGANMELDELSEDansk bladkonge kan ikke skrive, men husker godt

Når de store danske møbelarkitekter barslede med en ny stol – for eksempel Børge Mogensens Spanske stol – så fandt man reklamerne og omtalen i Bo Bedre. Når arkitekter ville have os til at indrette os med store glaspartier i stedet for småsprossede vinduer eller diskuterede, om ikke det var bedre at indrette parcelhuset i ’åbent plan’ i stedet for at lade, stue, køkken og gang optræde hver for sig, så var det i Bo Bedre, vi kunne læse om det.

Drømmeboligen
De første mange år var Bo Bedre således en blanding af et ’gør det selv’-magasin og en præsentation af den rigtige smag.

Op gennem 60’erne og 70’erne var bladene spækkede med råd om, hvordan man selv kunne male sine gamle møbler, skabe liv på altanen, ombetrække sofaen og afsyre karlekammerskabet. Men også diskussioner om børneopdragelse, bilferier (hvad kan man for eksempel spise i en bil?), den trætte mand, råd til lejere – plus masser af ideer til haven, vindueskarmen og madpakken.

Ja, bladrer man i gamle numre, er der vist kun et emne, som Bo Bedre aldrig rigtig har behandlet – nemlig læsernes sexliv.

Sex var der heller ikke meget af i 80’erne og 90’erne, hvor bladet skiftede karakter fra at være en selvhjælp til overflade. Malede ølkasser blev erstattet af Montana-reoler og spiseborde i glas.

Spa blev introduceret i boligen, og man kunne ikke åbne et nummer af Bo Bedre uden at falde over mindst fem samtalekøkkener, fire Mogens Lassen-lysestager og et væld af Arne Jacobsen-stole og Eva Trio-gryder.

Det er der intet ondt i, for det er jo sådan, en del af os bor – eller drømmer om at bo.

Og det er i hvert fald sådan, Bo Bedre ønsker, vi skal bo. Helst med udsigt til havet, gerne med hvidskurede gulve og i hvert fald ikke med beskidte underbukser på gulvet eller opvask i køkkenet. Desværre gennemført i en grad, så man til tider kan kalde Bo Bedre så tandløst, at det er en lang gentagelse af sig selv.

Højt jubilæumsniveau
Men nu er jubilæumsnummeret på gaden, og det lover godt for fremtiden.

Som andre i medieverdenen har Bo Bedre også været presset de seneste år, og oplaget er faldt svagt (4,3 procent inden for det seneste år), men kan Bo Bedre fortsætte på jubilæumsniveauet, er jeg sikker på, at bladet kan lokke masser af nye læsere til.

LÆS OGSÅAnnoncemangel truer aviser og magasiner

For det første er bladets lidt større format sindssygt flot. Magasinet er gået over til internationalt format, hvilket giver et både højere og bredere magasinformat. Billeder er bare klarere, når de ikke bliver klemt. For det andet er den nye skrifttype Tilting Gothic både klar, skarp og meget smuk. Og let at læse.

For det tredje er der masser af halvlange artikler at læse i bladet, hvilket er noget nyt efter en lang periode med for mange billedtekster og meget korte artikler. For det fjerde er der små historiske tilbageblik, som er sjove og interessante at læse.

Og for det femte, sjette, syvende, ottende og niende er her masser af boligreportager (nogle af de valgte boliger er dog rimelig hæslige), nyt om glas og keramik, gode madsider, lidt til shoppegenet, rigtige mennesker (blandt andre anmelderen Lars Bukdahl, der fortæller om sin bogreol) og ikke mindst en fortælleglæde, man ikke har kunnet finde længe i Bo Bedres univers.

LÆS OGSÅBukdahl: Forfattere skal kunne tåle kritik

Hatten af
Så må man bare overleve, at Bo Bedre har valgt et røvsygt hus som Danmarks skønneste hjem (i smuk villa fra 60’erne, der desværre er blevet shinet så upersonligt op og proppet med møbler fra Hay, at det snarere ligner et showroom end en menneskebolig), og at man som læser ikke rigtig fatter, hvordan en ’hyggeaften med veninderne’ kan handle om sættekasser, duftlys, vaser og puder med fugletryk.

Men alt i alt er jubilæumsnummeret af Bo Bedre en sand fest. Eller nej – se lige på forsiden. Det nye Bo Bedre ligner og er et stort påskeæg, fyldt med overraskelser, smukke billeder og veloplagte artikler. Det havde jeg sgu ikke regnet med fra den kant.

Hatten af for Bo Bedre, og fortsæt bare kampen med at få vores hjem til at ligne hinanden. Det kan vi nemlig slet ikke få nok af.