Vestens mest magtfulde og rigeste medieejer australske Rupert Murdoch er temmelig tunghør og kan knap håndtere en mobiltelefon.

Han farver sit hår bøjet over et vandfad og køber sine arbejdsskjorter i den billige supermarkedskæde Wal-Mart.

Selv om han ejer en af USA’s fineste aviser, The Wall Street Journal, så vil ’de gamle penge’ i New York helst ikke have ham rendende i deres Country Club.

LÆS OGSÅHer er verdens mest magtfulde

Hertil kommer, at Rupert Murdoch, der på fredag fylder 80 år, til daglig bliver hundset omkring af sin tredje kone Wendi, som er endnu yngre og dyrere i drift end den anden. Til gengæld håndterer hun hans e-mail.

Falder i staver
En tilfældig dag på det lidt triste kontor på Sixth Avenue på Manhattan kan man sågar finde Murdoch bøjet over telefonen i færd med personligt at researche en skandalehistorie, for det sidder stadig i fingrene på den gamle tabloidhaj.

Det billede tegnede den amerikanske magasinjournalist for Vanity Fair Michael Wolff af Rupert Murdoch i en stor portrætbog for et par år siden.

Når Wolff blev spurgt, hvorfor han stort set ikke citerede Murdoch for noget, forsvarede han sig med, at den gamle mand ikke var stærk på selvindsigt, mumlede på et uforståeligt australsk, broderede, forsvandt ud ad lange sidespor og kunne skyde omtrent ti år forbi vigtige datoer.

En pæn del af de omtrent 50 timers bånd var simpelthen lange pauser, hvor manden faldt i staver.

Ekspansionstrang
Man kan undre sig over, hvorfor Vestens vigtigste mediemand, der tilsyneladende aldrig har bekymret nævneværdigt om noget så moderne som branding, stillede op til portrætbogen.

En forklaring kan være, at hans rådgivere gerne ville give ham et mere menneskeligt image. For det offentlige billede af Rupert Murdoch er en fagforeningssmadrende bøffel af en mediomogul, som har tabloidiseret medier verden over.

Faderen døde, da Rupert Murdoch var 22 år, så han måtte afbryde studierne i Oxford og overtage familieforretningen. Den blev med stor fart udbygget med opkøb af aviser, indtil Australien blev for småt for News Corporation.

I 1969 overtog Murdoch den engelske broadsheet-avis The Sun, som han forvandlede til en berygtet millionsælgende tabloid, og så gik det ellers slag i slag i Storbritannien, Asien og USA og mange andre lande med smarte og dristige overtagelser af mangt og meget, blandt andet News of the World, the Times, the New York Post, film og tv-selskabet 20th Century Fox og altså ikke mindst the Wall Street Journal.

LÆS MEREMediemogul vil lave Ipad-avis med Apple

Hertil kommer, at Murdochs ekspansionstrang er intakt. Så sent som i sidste uge besluttede den britiske regering at acceptere Rupert Murdochs bud på 78 milliarder kroner på tv-selskabet BSkyB, men handlen er endnu ikke afgjort.

Den 13. mest magtfulde mand i verden
En vigtig del af historien er, at opkøbene langtfra altid har medført skandalejournalistik.

New York Post er uden tvivl blevet en bedre avis under Murdochs ledelse, ligesom Wall Street Journal har holdt oplaget i modsætning til New York Times, som er på katastrofekurs.

I en anmeldelse af Michael Wollfs portrætbog skriver den navnkundige Guardian-redaktør Peter Preston, at det er let at gøre Murdoch til en skurk.

»Men prøv at forestille jer en verden uden ham«, foreslår Preston og kaster et blik ud over alle de ligegyldige og anonyme avisejere, der er ved at køre deres medier i graven. Murdoch, derimod, elsker tydeligvis aviser, skriver Preston.

Og så kan han tjene penge på dem i en sådan grad, at han ifølge magasinet Forbes er den 13. mest magtfulde mand i verden og den 117. mest formuende. Hvem Murdoch vælger at støtte politisk, synes dog ikke styret af hans ubestemmelige politiske sympatier, men snarere af, hvad der gavner hans forretning.

LÆS OGSÅMediekonges aviser støtter nu Obama

Hertil kan man tilføje, at de fleste grinede ad Murdoch, da han begyndte at tale om, at brugerne på nettet skulle betale for indhold. Nu siger snart sagt alle andre medieejere som papegøjer præcis det samme, dog uden at sætte handling bag ordene på samme måde som Murdoch.