Eksperter, politikere og embedsmænd fra Norge og Finland advarer Danmark mod at begrænse journalister og borgeres muligheder for at kigge politikerne over skuldrene, når de laver nye love.

Begge lande har positive erfaringer med at øge adgangen.

Den danske regering vil ifølge et forslag til ny offentlighedslov lukke af for papirer, som en minister får fra styrelser og rådgivere – den såkaldte ministerbetjening.

Regeringen vil også have mulighed for at hemmeligholde breve og mail mellem folketingsmedlemmer og ministre, når det handler om at lave nye love.

LÆS MEREBorgerne får mere åbenhed - sådan da

Pointe at give borgerne indblik i lovarbejdet
Anna-Riitta Wallin er åbenhedsekspert og jurist i det finske justitsministerium.

Hun forklarer, at det netop var en central pointe med den finske åbenhedslov fra 1999 at give borgerne bedre indblik i, hvordan love bliver til.

»Vi har blandt andet lavet regler, der sikrer, at hvis ministeren nedsætter en arbejdsgruppe, så er den ikke intern og dermed undtaget aktindsigt. Lige så snart de har afleveret deres rapport, er den åben«, forklarer Anna-Rittaa Wallin.

Retsudvalget skal besøge Norge og Finland
Det er fagbladet Journalisten, som har taget turen rundt til en lang række af de eksperter, som det danske Retsudvalg skal besøge i Norge i dag og i Finland på torsdag og fredag.

Journalisternes fagblad har forelagt det danske lovforslag for Anna-Riitta Wallin.

Hun studser over, at regeringen vil undtage korrespondance mellem ministre og folketingsmedlemmer.

»Hvis vi laver en stor reform, er der naturligvis tidspunkter, hvor jeg ikke kan udlevere dokumenter, fordi det er ulogisk eller skadeligt. Men når det er færdigt, skal det være åbent. Man kan ikke bare forbyde indsigt i alting, som man gør her«, siger Anna-Riitta Wallin med henvisning til det danske lovudkast.

Åbne lister på nettet
I Norge trådte en ny offentlighedslov i kraft i 2009. Den indeholder blandt andet en officiel elektronisk postjournal.

Myndighederne skal ikke alene lave en liste med al ind- og udgående post på nettet. Embedsmændene skal også lægge alle overskrifter på alle referater og analyser ud, hvorefter borgere og journalister kan søge aktindsigt ved et enkelt klik.

Den danske regerings udspil er mindre ambitiøst, men indeholder en lokal forsøgsordning med åbne postlister.

»Vi tror på, at mere åbenhed giver en både bedre og mere effektiv administration. Når man har mere åbenhed, så har man også en bedre offentlig debat, der ikke så let bliver afsporet«, siger den norske vicejustitsminister, statssekretær Eirik Øwre Thorshaug fra Arbejderpartiet.

Åbenhed giver mindre spekulation
Da norsk TV 2 afslørede, at den amerikanske ambassade overvågede omgivelserne, øjnede det norske justitsministerium en chance for at demonstrere åbenhed. I en redegørelse om sagen blev alt baggrundsmaterialet inklusive interne dokumenter lagt på nettet.

»Vores erfaring er, at åbenhed giver mere politisk bevægelsesfrihed, flere muligheder og mindre spekulation. Debatten løber ikke af sporet, og så kan vi diskutere substans. Efter sådan en redegørelse plejer ministeren at bruge hele aftenen på at svare på spørgsmål. Vores minister kunne gå hjem klokken fem«, siger statssekretær Eirik Øwre Thorshaug.

Cavlingprismodtagere protesterer over forslaget
Lars Barfoed (K) har begrundet begrænsningerne med, at der behov for, at ministre i samspil med embedsmænd kan »udvikle ideer, forberede politiske initiativer og overveje forskellige alternativer, uden at disse overvejelser skal deles med offentligheden«.

Men 30 tidligere modtagere af den prestigefyldte Cavlingpris har protesteret over forslaget.

Journalisterne sagde, at Danmark bliver mindre demokratisk, hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt. 22 af dem vurderede ligefrem, at de nye regler ville have umuliggjort deres egne afsløringer.

Siden afviste en samlet opposition i december at stemme for lovforslaget.

LÆS ARTIKELFlertallet vakler bag offentlighedslov

Skaarup: Vi bør overveje den finske model
Også Dansk Folkeparti siger nej, understreger Peter Skaarup (DF), som er formand for Retsudvalget.

Han regner med, at regeringen kommer med et kompromisudspil i forlængelse af studieturen til Norge og Finland.

Efter at være blevet forelagt Journalistens artikel siger Peter Skaarup, at man bør overveje at indføre den finske model, hvor udvalgsarbejde bliver offentligt, efter at loven er vedtaget.

»Så vil der ikke gå noget af magthavere ved at fortælle, hvad der skete i forbindelse med beslutningsprocessen«, siger Peter Skaarup til Politiken. Han anbefaler også, at man indfører sanktioner over for embedsmænd, som sylter ansøgninger i mange måneder.

SF: Vi skal ikke nøjes med lokale forsøg
I oppositionen siger SF offentlighedsordfører Meta Fuglsang, at man bør indføre en norsk model med offentlige journallister. Hun mener ikke, at man blot skal nøjes med lokale forsøg i Danmark.

»Forudsætningen for åbenhed er jo, at folk kan se, hvilke dokumenter som findes, så de kan spørge efter dem«, siger Meta Fuglsang.