Det hele startede med sex. For hvordan ser verdens mest erotiske digitale spil ud?

Først fjerner du al grafik på skærmen. Lad din egen fantasi skabe grafikken. Giv derefter hver spiller sin egen stønnelyd, der brager ud gennem højttalerne, når spillerne ryster deres spilcontrollere i hånden. Og når de to spillere ryster deres controllere i takt, bygger stønnelydene op til klimaks. Orgasmen ruller, og spillet er gennemført.

Sådan blev det digitale sexspil ‘Dark Room Sex Game’ født.

Spillet foregår mellem spillerne

Det er tre år siden, den københavnske spiludvikler Copenhagen Game Production opfandt og fremviste det grafikløse, lydbaserede sexspil på det nordiske spilseminar Nordic Game Jam i København.

Kort efter seminaret spredte YouTube-videoer, blogs og nyhedshistorier budskabet om spillets enkle og eksperimenterende koncept, og det gav ikke alene den københavnske spiludvikler deres ilddåb.

Det udstak også et mål og mening med deres fremtidige spil og skabte spilkollektivet Copenhagen Game Collective. Og målet er at spil skal handle om menneskene snarere end maskinerne. At spil foregår mere i rummet og blandt spillerne end på skærmen.

»Vores mission er at lave digitale spil, hvor man interagerer direkte med hinanden og glemmer skærmen«, fortalte kreativ direktør Lau Korsgaard, inden han i sidste uge tog til USA til årets største konference for digitale spil, Game Developers Conference.

»Nutidens helt store mainstream festspil som f.eks. quiz-spillet ‘Buzz’ eller musikspillene ‘Guitar Hero’ slår i mine øjne fejl, fordi de nok lokker med løftet om en fest, men alle spillere ender med at kigge stift mod skærmen og aldrig rigtigt på hinanden. Vores grundfilosofi er at lave computerspil, der er baseret på direkte social interaktion«.

Med det mantra drog Lau og hans to kolleger Douglas Wilson og Dajana Dimovska til konferencen i San Francisco for at få udgivet deres spil på verdens største spilforlag og skrabe penge sammen til deres næste spilprojekter.

Spillet  ‘Brutally Unfair Tactics Totally OK Now’ – forkortet ‘B.U.T.T.O.N’ er en blanding af en leg, et spil og en kunstperformance. 2 til 8 spillere konkurrerer om, hvem der f.eks. hurtigst kan trykke 20 gange på knappen på controlleren, eller hvem der trykker til sidst. Samtidig udfordres spillerne i mere fysiske udfordringer såsom at spille døde, gå i slowmotion eller bevæge sig som en ninja.

Tryk på knapperne

Jeg ser først Lau i USA sent onsdag aften. Vi er begge lukket ind i VIP-området til aftenens dobbelte prisuddeling inden for den amerikanske spilbranche: Independent Games Festival for indie-spil og Game Choice Awards til de mere kommercielle storspil.

Mens den danske spiludvikler PLAYDEAD denne aften er nomineret til syv priser i sidstnævnte prisuddeling for spillet ‘LIMBO’, er Lau og Copenhagen Game Productions (CGP) nomineret i prisuddelingen for indie-spillene for deres eksperimenterende festspil ‘B.U.T.T.O.N.’ i kategorien ’Nuevo’.

Kategorien er skabt for at hylde de spil, der rykker grænserne for, hvad mediet kan udtrykke som kunstform. At blive nomineret til en indie-pris giver mere anerkendelse end direkte salg, for med en blåstempling i ryggen er det lettere at få de store spilforlag som Sony og Microsoft i tale. Og chefen for CGP – Dajana Dimovska – har møder dagen efter med begge storspillere.

Papmaske på hovedet, bærbar i skødet

Men at de er nomineret i spilbranchens største indie-prisuddeling, synes ikke at påvirke Lau synderligt denne aften. Heller ikke, at flere af verdens mest kendte amerikanske spiludviklere som Peter Molyneux (’Populous’, ’Black & White’, ’Fable’), Ron Gilbert (’Maniac Mansion’, ’Day of The Tentacle’) og Jane McGonigal står omkring os ved de andre borde og smalltalker, før showet starter.

Lau sidder i stedet ved et rundt VIP-bord fyldt med urørte drikkevarer og har trukket en papmaske ned over ansigtet, mens han hakker løs i tasterne på sin bærbare computer i skødet.

Ved hans side står hans kollega Douglas med sin papmaske trukket op på issen og en hvid controller til Nintendo Wii i hånden. Maskerne er en del af deres festspil ‘B.U.T.T.O.N.’ og er blot med til at skabe gakkethed og god stemning i spillet, forklarer de mig.

»Jeg er simpelt hen nødt til at få dette spil færdigt inden festen i morgen«, stresser Lau og hamrer videre på tasterne uden at kigge op. På skærmen er en prototypeudgave af deres næste projekt, ‘Monkey See, Monkey Mime’, et festspil, hvor tre spillere skal konkurrere i at efterabe en fjerde spillers bevægelser.

Den, der efteraber bedst, vinder, og skærmen er primært reduceret til en pointtavle – det egentlige spil foregår mellem de fire spillere. Men teknikken driller, og forbindelsen til de hvide Nintendo Wii-controllere, der skal bruges i spillet, falder konstant ud for Lau og Douglas.

Og tiden er knap, for torsdag aften har CGC inviteret pressen, indie-udviklere og spilforlag til fest for at vise, hvad skandinaviske indie-spil har at byde på.

Lau får rettet et par fejl ved spillet, og showet starter. I løbet af aftenen vinder ’LIMBO’ en pris for bedste visuelle udtryk. Lau og CGP vinder til gengæld ikke. Og selv om grundfilosofien bag spil, der udfordrer spillerne mere fysisk, kan lyde sympatisk, er den reelle udfordring at gøre sine eksperimentelle spil kommercielle:

»Mange spiludgivere synes, at vi er interessante, men også at vi er så eksperimentelle, at de ikke tror, at de får deres investering igen«, fortæller Dajana Dimovska bagefter.

»Det skyldes også, at vi arbejder i genrer, som ikke har bevist deres værd endnu, og så er det ekstremt hårdt at komme igennem nåleøjet«.

Smugfest med julefrokost

Nåleøjet har dog vokset sig større om torsdagen. Dajana har først møder med Steam – verdens største online-butik for computerspil – og dernæst Microsoft. Jeg prøver at komme med, uden held.

Men da jeg møder Dajana senere torsdag, er hun glad. Steam sagde ja til at distribuere deres spil, og fra Microsoft har de fået lovning på udviklingsværktøjer til at eksperimentere med firmaets seneste påhit i spilkameraet Kinect – et avanceret webkamera, der præcist omsætter ens bevægelser til en virtuel figur på skærmen og gør spillerne til levende joysticks.

En styring, der passer perfekt ind i CGP’s grundideologi.

Paprobotterne kommer

Torsdag aften har Lau, Douglas og Dajana arrangeret en fest i en tom lagerbygning sammen med det nystartede amerikanske spilkulturmagasin Kill Screen.

Festen er betalt af deltagerne selv, der har kunnet købe billet sammen med pakkeløsninger såsom spilmagasiner, eksklusive papmasker eller toppræmien, en ægte dansk julefrokost i San Francisco om lørdagen – hvis man ellers har betalt 100 dollar for sin billet. Det har fem af deltagerne, så nu skal Lau også tænke på at finde dansk mad og rugbrød i USA.

I  bevægelsesspillet ‘Monkey See, Monkey Mime’ skal tre spillere efterabe en fjerdes bevægelser med en Nintendo Wii-controller. Foto: Jeriaska Lagerbygningen emmer af smugfest og undergrund. Dj’en spiller rytmisk, afdæmpet housemusik ved baren til højre, og hele venstre betonvæg er oplyst af projektorer, der skyder skandinaviske indie-spil som ‘LIMBO’, det kommende ‘Where Is My Heart’ og både ‘B.U.T.T.O.N.’ og ‘Monkey See, Monkey Mime’ op i stort format.

På gulvet foran danser fire paprobotter rundt, alle flikket sammen af paprester fra kasser, bokse, indpakninger, dåser og plastikflasker. Det ligner fire omvandrende skraldespande.

»Vi har fået bygget fire paprobotdragter, så man kan spille ‘B.U.T.T.O.N.’ ved at trykke på robotterne, der bevæger sig rundt i lokalet«, siger Lau entusiastisk og undskylder, da han haster over til sin bærbare computer, der hænger boltet fast til en stolpe med sølvgrå gaffertape. Det ene af spillene er gået i stå, så der er stadig rynker, som skal glattes ud.

Her  kunne man blandt andet spille ‘B.U.T.T.O.N.’ sammen med fire paprobotter samt ’Monkey See, Monkey Mime’ (øv.), hvor det gælder om at abe efter hinanden. Foto: Jeriaska

Blandt gæsterne er adskillige skandinaviske indie-udviklere, blandt andre finske Petri Purho, der er kommet klædt ud som Kristus i tornekrans og toga. Purho står bag spillene ‘Crayon Physics Deluxe’ og kunstspillet ‘4 Minutes and 33 Seconds of Uniqueness’ inspireret af den nu afdøde amerikanske komponist John Cage.

Hvorfor han er klædt ud, ved Purho dog ikke helt. Der skulle bare tænkes anderledes, som han siger. Festdeltagerne står stadig i kø for at prøve festspillene, da jeg forlader festen omkring midnat.

Dansk – og skørt – designhit

Fredag er Game Developers Conference officielt slut. I løbet af dagen er der oftest fuldt hus omkring demonstrationsstanden for ‘B.U.T.T.O.N.’-spillet, og entusiasmen for spillet synes uformindsket. Om eftermiddagen finder jeg Dajana, Lau og Douglas på baren The Thirsty Bear godt 100 meter fra konferencecentret.

»I morgen skal vi til Berkeley og købe ind til dansk julefrokost. Det har vi lovet til de største sponsorer af festen«, siger Lau med et smil og rydder plads på en barstol til mig. Hvordan er det gået, spørger jeg.

»Dette års GDC er et vendepunkt for os – og særligt nomineringen til Independent Games Festival gør en kæmpeforskel«, siger Dajana. »Pludselig er det forlag som Microsoft og Steam, der kommer til os – selv om vi i månedsvis har sendt dem e-mail. Bare at blive nomineret har skabt mærkbart større interesse for os – særligt forretningsmæssigt. Og så hjælper det meget at sidde i samme hus som danske udviklere bag spil som ‘LIMBO’ og ‘Max & The Magic Marker’«.

»Men for det rigtige gennembrud skal vi lave et rigtigt spil først«, afbryder Douglas hende. »‘B.U.T.T.O.N.’ er ikke et rigtigt spil, men stadig et eksperiment, for vi vil gerne lave en samlet pakke af festspil, der strækker grænserne for, hvad sociale spil kan og gør ved spillerne«.

»’Danish design’ er virkelig stort i USA, men hvis du arbejder på at opbygge et lignende omdømme om, at København – ikke Danmark – emmer af skøre, innovative indie-spil, så får alle glæde af det«.

Årets spilkonference er slut. Om lørdagen venter den danske julefrokost for deres topsponsorer til festen. Copenhagen Game Productions har fået aftaler med Steam, Sony og Microsoft med hjem i bagagen, og før jeg går, har Dajana en sidste nyhed:

»Vi har valgt at skifte navn. Nu hedder vi Knapnok Games. Det klinger nordisk, det er lidt skørt, og så rammer det fint vores indstilling til spiludvikling«, siger hun.

Knapnok Games har netop udgivet ‘B.U.T.T.O.N.’ til pc. I juni kommer spillet ‘Where Is My Heart’ til PlayStation 3 og PSP, som er udviklet under spilkollektivet Copenhagen Game Collective, som Knapnok Games er en del af. Politiken blev inviteret til San Francisco af Producentforeningen.

Læs også Lau Korsgaards dagbog fra ugen her- En uge i indie-land