Korrekturlæseren Helle Andersen peger ned på den seneste artikel, der er på vej til spalterne i Ugeskrift for Læger. Hun sidder i redaktionslokalet på Østerbro og har tegnet røde, gule og grønne streger under ordene i teksten om »moderkager, der vokser gennem livmodervæggen«:

»Det danske sprog er ikke ligefrem lægernes speciale«, konstaterer hun.

Men fremover kan arbejdet med at formidle videnskab i et let læseligt sprog og i et overskueligt grafisk format gå helt tabt, advarer Ugeskrift for Læger og en lang række andre videnskabelige tidsskrifter.

Forskning skal gøres tilgængeligt
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har nemlig meddelt, at hun vil gøre forskning offentligt tilgængelig ved at lægge den op til gratis brug via internettet. Videnskabelige artikler bliver i dag bragt i tidsskrifter, der hovedsageligt lever af deres abonnementsindtægter.

Nu advarer tidsskrifterne om, at gratis adgang vil tvinge mange til at skære i bearbejdningen og i antallet af artikler, mens andre tidsskrifter helt vil uddø.

»Vi vil gerne lægge tingene på nettet gratis. Der skal bare være nogle til at betale vores omkostninger til sekretærer, layout og korrekturlæsning«, siger Jørgen Burchardt, formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører.

LÆS OGSÅAkademikere skoser Vækstforum

Tidsskrifternes talsmand henviser til Videnskabsministeriets såkaldte ’Open Access’-udvalg, hvor tidsskrifterne ikke er repræsenteret. Udvalget har forelagt Videnskabsministeriet forslag til, hvordan gratis og fri tilgængelighed kan implementeres.

»Og der er ikke lagt op til, at vi får nogen kompensation for de indtægter, vi logisk mister, når abonnenterne kan få vores artikler gratis«, understreger videnskabsredaktørernes formand.

Forstår bekymringerne
Bo Öhrström er formand for ’Open Acces’-udvalget og står som vicedirektør i Styrelsen for Biblioteker og Medier til at få medansvaret for blandt andet at publicere den videnskabelige forskning i internetbaserede databaser under universiteternes biblioteker.

Og han kan godt forstå tidsskrifternes bekymring.

»Jeg er sikker på, at mange dansksprogede tidsskrifter er økonomisk trængte, som verden ser ud i dag«, siger Bo Öhrström. I 2005 mistede tidsskrifterne portostøtten. Samtidig har bibliotekerne færre penge til indkøb.

Men Bo Öhrström forstår ikke frygten for den frie og gratis tilgængelighed.

LÆS OGSÅDansk pincet kan flytte rundt på atomer

»Hvis der kom et krav om, at forskerne skal tvinges til at publicere deres artikler gennem Open Access, så vil det sikkert blive et forstærket problem for små danske tidsskrifter. Men nu tror jeg ikke på, at der kommer et krav«, siger han.

Han erkender dog, at den gratis adgang til forskningsresultaterne »kan give ekstra problemer« for tidsskrifterne, hvis de ikke får økonomisk kompensation.

»Men det er ultimativt videnskabsministeren, der må tage stilling til, om tidsskrifterne skal have penge eller ej«.

Forbereder sig til fremtiden
Videnskabsministeren henviser til, at forslaget stadig er under udarbejdelse i ministeriet, og at hun først tager en endelig beslutning i løbet af sommeren.

»Det er en bekymring, jeg lytter til. Men al den stund jeg ikke har lagt mig fast på, hvilken forretningsmodel vi gennemfører det under, så må de (tidsskrifterne, red.) væbne sig med tålmodighed«, siger Charlotte Sahl-Madsen (K).

Men står det til ministeren, er der store økonomiske fordele ved at indføre en fri og gratis tilgængelig forskning, som staten i forvejen har finansieret gennem universiteterne.

Og derfor er det en fremtid, tidsskrifterne må forberede sig på.

Vigtig viden
»Jeg vil give øget adgang til forskning, så det bliver gratis og frit tilgængeligt for alle«, siger hun. »Hvis vi i dag bedriver banebrydende forskning, som vores virksomheder slet ikke får indsigt i, så går der selvfølgelig en stor værdi tabt der«.

LÆS OGSÅMinister: Unge er for kvotientfikserede

Tilbage hos Ugeskrift for Læger peger korrekturlæseren Helle Andersen igen ned på den videnskabelige artikel, mens hun forklarer, hvorfor videnskabsministeren måske ikke vil tøve med at hæve kniven over den redaktionelle bearbejdning af forskningen:

»Man lægger jo først mærke til vores arbejde, hvis vi ikke længere gennemgår de tekster, der kommer ud til læserne«.