Annonce
Medier 30. mar. 2011 KL. 19.56

E-bogsforfatter tjener millioner uden forlag

Amanda Hocking er på mindre end et år blevet en af verdens bedst sælgende forfattere.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fantasy: Trolde, hekse, vampyrer

Fantasy, som er den genre Amanda Hocking skriver i, er moderne inden for blandt andet litteratur og film, hvor personerne agerer i et tidløst og eventyrligt univers.

Eksempler på fantasy-litteratur er "The Chronicles of Narnia" (1950-57, da. Narnia-serien, fra 1968) af C.S. Lewis og "Lord of the Rings" (1954-55, da. "Ringenes Herre", 1968).

I begyndelsen af 2000-tallet har fantasy-genren fået ny energi. Blandt populære forfattere kan nævnes amerikanske Stephenie Meyer, som har skrevet Twilight-bøgerne - f.eks. "Tusmørke" (2005, da. 2009) og "Daggry" (2008, da. 2009), og J.K. Rowling, der har skrevet Harry Potter-bøgerne.

Danske eksempler på fantasy-genren er Lene Kaaberbøl og Josefine Ottesen.

Kaaberbøl har skrevet W.I.T.C.H.-serien (2002-03) og Skammerserien (2001-03) for børn og unge, men også "Morgenlandet" (1988) for voksne. Ottesen har blandt andet skrevet "Historien om Mira" (2005-06).

Research: Politikens Bibliotek

For et år siden var der ingen, der havde hørt om forfatteren Amanda Hocking.

De mange forlag, der gennem otte år havde sendt det ene afslag efter det andet til den buttede unge kvinde med den livlige fantasi og det lilla hår fra Austin, Minnesota, havde afskrevet hende som en wannabe.

Kæmpe-kontrakt
Nu har hun ni bøger bag sig. Og i sidste uge sluttede en heftig kamp mellem nogle af USA’s største forlag med, at St. Martin’s Press skrev kontrakt til en værdi af omkring 11 millioner kroner for Hockings næste fire bøger i serien ’Watersong’, der kommer på gaden fra midten af 2012.

Ifølge New York Times overbød St. Martin’s andre ivrige giganter som Random House, Simon & Schuster og HarperCollins for at få tidens største fænomen fra de digitale e-bøgers fremstormende marked bragt over i papirbogens verden.

Flere kommentatorer var ellers begyndt at bruge Hocking som bevis for, at bogbranchen er ved at gå samme vej som musikbranchen, hvor det går tilbage for både pladeselskaberne og de fysiske butikker.

Nu mener anmeldelsesredaktør Louise Ermeline fra bladet Publisher’s Weekly, at der måske snarere er tale om, at egenudgivelser af e-bøger bliver »et ekstra skridt, der bliver føjet til udgivelsesprocessen« som en slags sortering, inden forlagene kommer på banen.

Ingen anmeldelser
Her ville det være på sin plads med en præsentation af Hockings bøger gennem et par velvalgte uddrag af anmeldelser fra nogle af USA’s toneangivende litteraturkritikere. Men anmeldelserne findes ikke.

Ingen af de etablerede amerikanske medier har anmeldt hendes bøger, fordi de ikke kommer fra de store forlag. Amanda Hocking er ’dronningen af e-bøger’.

Hun har selv udgivet alle sine bøger digitalt uden hjælp fra forlag og med begrænset og – erkender hun – utilstrækkelig hjælp fra uafhængige redaktører, korrekturlæsere og grafikere. De findes alle sammen i både en digital og en paperbackudgave.

Men papirbøgerne står for mindre end 1 procent af salget.

Ikke taget alvorligt
Selv om Hocking også lige har solgt filmrettighederne til sin nyeste trilogi, der i nogle medier spås en mulig fremtid på størrelse med de seneste års successerie ’Twilight’ af Stephenie Meyer, bliver hendes produktion stadig ikke taget alvorligt som litteratur.

Og selv om hun i flere interview har fortalt om sit ønske om at skrive bøger a la George Orwells ’1984’ og Kurt Vonneguts ’Slagtehus 5’, har hun til nyhedsbureauet AP også sagt, at hun har valgt sin genre helt bevidst: »Jeg kan godt lide vampyrer, og de er populære. Så jeg tænkte: Hvorfor ikke skrive om dem?«.

LÆS OGSÅNu falder prisen på danske e-bøger

Hocking har skrevet 19 bøger, der typisk er på 300 sider og er blevet til på tre-fire uger.

De ni, der allerede er udgivet, er zombieromanen ’Hollowland’, fem bøger i vampyrromancen ’My Blood Approves’ og senest trilogien ’Trylle’, der følger en utilpasset gymnasiepige, der finder ud af, at hun måske hører mere til i det smukke troldeunivers Trylle end blandt mennesker.

Sagde sit job op
De første to bøger udkom 15. april sidste år og kostede bare 99 cent – lidt over 5 kroner – stykket i internetboghandlen Amazons særlige boghandel til den digitale læser Kindle. 99 cent er Amazons laveste priskategori, hvor forfatteren får 30 pct. af salget.

Det er småpenge, når prisen er så lav – men i procent nærmest det dobbelte af, hvad forfattere får ved traditionelt bogsalg. De to bøger solgte mest til venner og familie – 45 eksemplarer de første to uger.

Dengang havde Amanda Hocking ingen grund til at tro, at hun kunne droppe sit fuldtidsjob som plejeassistent på en handikapinstitution med en årsløn på 95.000 kroner.

LÆS OGSÅGyldendal går sammen med Google

Da hun i maj satte sin tredje bog til salg, satte hun prisen op til 2,99 dollar (næsten 16 kroner), fordi der var tale om en toer til en af de første. I den prisramme beholder forfatteren selv 70 pct. Hun solgte 624 bøger og fik udbetalt over 1.700 kroner.

I juni begyndte hun at blogge og tweete og sende bøgerne gratis til anmeldelse på diverse uafhængige litteratursider på internettet. Den måned solgte hun 4.200 bøger og tjente næsten 16.000 kroner.

I juli sagde hun sit faste job op.

Vil være forfatter
I hele 2010 solgte Hocking 420.000 bøger. Og da hun i et interview med sin lokalavis Austin Daily Herald onsdag i sidste uge gjorde sit samlede salg op siden debuten i april sidste år, nåede hun op på 1.030.768 bøger og en samlet indtægt på over 10 millioner kroner.

Ifølge avisen USA Today var fire af Hockings ni bøger i sidste uge blandt de 150 bedst sælgende e-bøger i USA.

LÆS OGSÅE-bøger er dyrere end trykte

Og ifølge finansmagasinet Forbes ville Hockings samlede salg af e-bøger i 2010 have placeret hende på en tredjeplads over alle solgte e-bøger, hvis ellers de uafhængige egenudgivelser var blevet talt med på årsopgørelsen fra Publisher’s Weekly.

Det er lige efter den veletablerede krimiforfatter John Grisham og lige foran tidligere præsident George W. Bush.

Selv om hun stadig sælger til de superlave priser, har Hocking nu solgt så mange bøger, at hun allerede har købt hus, købt bil og betalt af på både sin egen og sine forældres gæld.

"En virksomhed at være mig"
Og hendes stjernestatus på markedet for e-bøger fik for en måned siden bloggen novelr.com, der udelukkende skriver om digitale bogudgivelser, til at konstatere, at »der findes i øjeblikket ingen traditionel udgiver i verden, der kan tilbyde Amanda Hocking betingelser, der er bedre end dem, hun giver sig selv hos Kindle«.

Derfor kom det som en overraskelse, da der begyndte at versere rygter om en forlagskontrakt. Allerede inden kontrakten var endeligt på plads, havde forfatteren selv blogget sine lange, omhyggelige argumenter.

LÆS OGSÅE-bøger buldrer frem hos Amazon

»Jeg er nået så langt, man kan med egenudgivelser. Der er mange, der har meget grimt at sige om forlagene, men jeg tror på, at de stadig yder en service. Og jeg vil gerne se, hvad det går ud på (…). Jeg vil være forfatter. Jeg vil ikke bruge 40 timer om ugen på at besvare e-mail, formatere forsider, finde redaktører og den slags. Lige nu er det en hel virksomhed bare at være mig«, skrev Hocking på sin blog.

Ro på karrieren
Hun forsikrer om, at hun vil blive ved med selv at udgive e-bøger ved siden af dem fra forlaget. Og at hun jo bare kan droppe forlaget igen, hvis det viser sig ikke at fungere.

Jeg vil være impulskøbet, folk foretager, når de har tid tilovers i lufthavnen og bare genkender mit navn.

Amanda Hocking, e-bogsforfatter

Men argumenterne for er lige nu enkle: Hocking vil have mere tid til at skrive, læserne skal ikke gå forgæves efter hendes bøger hos boghandleren, og de skal slippe for de mange fejl, der er en følge af Hockings amatørredaktører og -korrekturlæsere.

Det overordnede mål hedder ’ro på karrieren’. Hocking forsikrer om, at hun ikke har skrevet kontrakt for pengenes skyld. Hun sammenligner med den storsælgende forfatter James Patterson, der får elendige anmeldelser, men sælger masser af bøger.

»Hans seneste bog sælger helt vildt, og jeg kan få den i Wal-Mart og Target (supermarkeder, red.). Selv toeren, som ifølge anmelderne er dobbelt så elendig som etteren, sælger fantastisk. Hvorfor? Fordi det er James Patterson, der har skrevet den. Det er dét, jeg vil ha’. Ikke det med de dårlige bøger. Men jeg vil være sådan en, alle kender. Jeg vil være impulskøbet, folk foretager, når de har tid tilovers i lufthavnen og bare genkender mit navn. Det er så tæt på ’ro på karrieren’, jeg kan komme«, skriver Hocking og undrer sig over, at hun »lever i en tid, hvor jeg skal forsvare, at jeg har skrevet kontrakt for et ottecifret beløb«.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Internationalt
27. maj. KL. 09.40

Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig

Stigende kriminalitet og nedskæringer i politi får kvinder i Detroit til at tage våbenkurser.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe