fakta

De omvendte.

Vært: Bjarke Stender.

Sendes mandage kl. 23.00 på DR 2. Genudsendes lørdage.

Der er blevet slubret meget (kirke)kaffe, siden Jørgen Thorgaard i sin tid spurgte ind til vores forhold til det spirituelle og gik i flæsket på konflikten mellem tro og viden.

For dem, der kan huske det, er det let nok at affærdige nu afdøde Thorgaards inderlige og meget pastorale facon med ironiske skuldertræk og postmoderne distance, men siden han døde i 1992, har hele den åndelige side af den menneskelige eksistens stort set ligget tv-mæssigt brak.

LÆS OGSÅ Det spirituelle er løs i erhvervslivet

Og det er både synd og skam. Thi det religiøse og livsanskuelsesmæssige stof er spændende. Og selv om forbrugerjournalistik, der afdækker, hvor vi kan få de billigste oksestege og den bedste fladskærm, måske giver læsere, seere og lyttere mest konkret bang for the buck, så er den åndelige interesse til stede i brede kredse. Religion fylder en del i det politiske liv.

Og den anspændte situation i verden har såmænd at gøre med ideologisk-religiøse uoverensstemmelser.

Omvendt kristen og frafalden jøde
Derfor er det velgørende, at Bjarke Stender har genoptaget initiativet med sit samtaleprogram ’De omvendte’, hvor mennesker, som har skiftet åndeligt ståsted, taler med hinanden og beretter om deres bevæggrunde for religiøse til- og fravalg.

I det første program var gæsterne Lennart Petersen og Jonathan Szpirt, henholdsvis omvendt kristen og frafalden jøde. Lennart Petersen er ellers opdraget i en ikke-religiøs familie, ikke døbt som barn, men ikke desto mindre nu glødende aktiv kristen og lykkelig med den tro, der kom til ham i teenageårene, mens den ortodokst jødiske Jonathan har lagt sin families tro bag sig.

LÆS OGSÅ Fra religion til spiritualitet

Og hvorfor det, spurgte den engagerede og veloplagte studievært. Lennart oplevede i 8. klasse en voldsom følelse af lykke over at være her på Jorden, og han følte en trang til at betale noget tilbage. Hvilket blev til en dyrkelse af Gud.

Jonathan Szpirt følte derimod skuffelse over, at hans rabbinere og forældre ikke kunne give ham svar på hans religiøst funderede spørgsmål – som eksempelvis hvorfor dinosaurerne ikke er omtalt i Bibelen. Og det førte ham frem til en utilfredshed med religionen, som i sidste ende fik ham til at forkaste den og melde sig ind i Ateistisk Samfund.

Generel ydmyghed
De tos samtale var ganske åben, fordomsfri og venlig. Der var ikke tale om den verbale skyttegravskrig, man ofte oplever i den type debatter. Og det selv om de to hver især virkede meget faste i kødet.

Værten blandede sig kun i det mest nødvendige omfang, og det gjorde udsendelsen til en meget behagelig og givende oplevelse. Et element i forløbet var, at de fik stillet nogle spørgsmål, som de kun måtte svare ja eller nej på.

Og det var ganske sjovt, at der var en stor grad af enighed. Begge afslørede de en generel ydmyghed over for tilværelsen og en stor og klædelig respekt for det modsatte synspunkt af deres eget.

Filmet radio
Duoen fik også lov til at stille hinanden centrale spørgsmål: Lennart spurgte Jonathan, hvad der skulle til for at få ham til at tro. At Gud viste sig for ham, lød svaret. Mens Jonathan ville vide, om Lennarts tilvalg af religion var udtryk for, at han havde følt en mangel tidligere. På hvilket han svarede, at det havde han måske nok.

De skulle også sætte sig i hinandens sted og forsøge at forklare, hvilke fordele henholdsvis religiøsitet og ateisme ville have for dem. Og også her legede de beredvilligt og klogt med.

LÆS OGSÅ Unge syge kvinder bliver mere troende

Rent æstetisk var der tale om filmet radio af den helt klassiske slags, men det er nu rart, at man ikke forsøger at peppe den type udsendelser op med forskellige former for poppet lir.

Spiritualitet og eksistens er en intim affære. Og det bør man respektere. I livet som i tv. Hvilket ’De omvendte’ gjorde på fin vis.