Annonce
Annonce
Annonce
Medier 1. jun. 2011 KL. 08.13

Twitter udleverer brugers navn til retten

Brud på anonymiteten kan få store konsekvenser for brugere af den sociale tjeneste.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta

Twitter

Twitter er en onlineservice og mikroblogging-tjeneste, der fungerer via f.eks. computerens webbrowser eller via mobiltelefonen.

Tjenesten blev skabt i 2006 af Jack Dorsey, Biz Stone og Evan Williams fra Obvious, et kreativt miljø i San Francisco i Californien. Den første prototype blev skabt i løbet af to uger i marts 2006 og blev gjort offentlig i august måned samme år.

Twitter-servicen blev øjeblikkelig populær, og i maj 2007 blev Twitter udskilt fra Obvious og Twitter Inc. grundlagt. Twitter kan oversættes til dansk som kvidren eller pludren.

Med Twitter kan brugerne øjeblikkeligt distribuere korte beskeder (tweets) til en gruppe af modtagere. Tweets kan være beskeder med opdateringer om, hvad man selv laver lige nu og her. Man kan også følge med i andres tweets (follower). Tweets kan ikke være mere end 140 tegn.

Twitter rummer de sociale netværksaspekter, som også ses hos f.eks. Facebook, og ligesom Facebook kan Twitter bruges til markedsføring, politiske kampagner og til nyhedsrapportering. Det så man eksempel på i forbindelse med det iranske præsidentvalg i juni måned, hvor borgerne brugte Twitter og Facebook til at distribuere deres øjenvidneberetninger.

Man kan oprette en Twitter-konto på www.twitter.com

Research: Politikens Bibliotek

Han gemte sig bag navnet ’Mr. Monkey’ og troede, at hans udfald mod tre byrådsmedlemmer i South Tyneside Council kunne foregå i al anonymitet på Twitter.

I stedet for har ’Mr. Monkey’s udfald fået konsekvenser, der rækker ud over de britiske landegrænser og kan få stor betydning for den kommende sag i forbindelse med fodboldspilleren Ryan Giggs, Manchester United, der har truet med at lægge sag an mod tusindvis af Twitter-brugere.

Sagen begyndte i april for to år siden, da en Twitter-bruger med navnet ’Mr. Monkey’ begyndte at lange verbalt ud efter tre navngivne byrådsmedlemmer i så grove toner, at de efterfølgende følte sig ’traumatiserede’.

’Mr. Monkey’s sande identitet
I stedet for at trække på skuldrene og erkende, at det ville være svært at finde ud af, hvem der gemte sig bag navnet, besluttede det britiske byråd at følge sagen helt til dørs i USA, hvor Twitters hovedkvarter ligger, og de gik til retten i Californien for at få udleveret detaljerne om, hvem der stod bag den konto, der havde fornærmet de tre byrådsmedlemmer så groft.

Det har angiveligt kostet byrådet op mod 1 million kroner i advokatsalærer, men nu har Twitter udleveret detaljerne om ’Mr. Monkey’s sande identitet til byrådet, der nu er i gang med ’tekniske undersøgelser’ for at fastslå, hvem kontoen virkelig tilhører.

Et fjerde medlem af byrådet er under stærk mistanke for at stå bag ’Mr. Monkey’, blandt andet fordi han har skrevet kritisk om byrådet under sit eget navn, ’Byrådsmedlem Ahmed Khan’, men han har indtil videre afvist at have haft noget med sagen at gøre, selv om Twitter har oplyst ham om, at de har udleveret oplysninger om hans Twitter-konto til byrådet.

Inden udleveringen fandt sted, fik Ahmed Kahn 21 dage til at gøre indsigelser, men det lykkedes ham ikke at få udleveringen stoppet.

»De har forbrudt sig mod mine menneskerettigheder og formentlig også mod dem, der nogen sinde har tweeted mig«, siger Ahmed Kahn til den britiske avis The Guardian.

Det amerikanske Twitters beslutning om at udlevere kontodetaljerne i forbindelse med en mulig kriminalsag, kan få vidtrækkende konsekvenser, ikke bare for, hvorvidt Twitter-brugere i fremtiden kan tweete frit over landegrænserne uden frygt for at blive retsforfulgt.

75.000 brugere risikerer problem
Her og nu kan udleveringen af kontodetaljer få store konsekvenser for omkring 75.000 mennesker, der har brugt Twitter til at markere deres utilfredshed med britiske domstoles beslutning om at nedlægge totalt forbud mod nogen form for omtale af Manchester United-fodboldspilleren Ryan Giggs og hans angivelige affære med model Imogen Thomas.

LÆS ARTIKEL United-stjernes sexaffære afsløret i Parlamentet

Sagen var så mørkelagt, at britiske aviser risikerede straf, ikke blot for at nævne at Ryan Giggs var involveret i en sag, men overhovedet at nævne, at der var en sag, og at der var nedlagt forbud i den.

Men selv om de britiske aviser holdt sig i skindet, havde de britiske domstole langt sværere ved at styre det grænseløse internet og den moderne teknologi.

Overtrådt fogedforbud
Sagen endte med at blive omtalt af en anonym Twitter-bruger, og straks efter var det en offentlig hemmelighed, at det var Ryan Giggs, der havde fået nedlagt fogedforbud i sagen.

De har forbrudt sig mod mine menneskerettigheder og formentlig også mod dem, der nogen sinde har tweeted mig.

Ahmed Kahn, byrådsmedlem mistænkt for at være ’Mr. Monkey’

Det fik Manchester-spilleren til at reagere skarpt og love at sagsøge Twitter for at have forbrudt sig mod det britiske fogedforbud.

Til gengæld fik det udbrud flere end 75.000 Twitter-brugere til at tweete Ryan Giggs’ navn videre i et forsøg på at demonstrere, at man ikke kan sagsøge sig ud af informationssamfundet.

Alene antallet af Twitter-konti, der har overtrådt fogedforbuddet, sammenlagt med det faktum, at Twitter befinder sig i Californien, har indtil videre fået de fleste britiske juridiske eksperter til at sætte et stort spørgsmålstegn ved fidusen ved at gå videre med sagen, og sammenholdt med det faktum, at Ryan Giggs ikke længere havde nogen hemmelighed at beskytte, så det ud til at være en tabt sag på forhånd.

Berømtheder kan sagsøge
Ifølge advokat Mark Stevens, der er specialiseret i sager om ytringsfrihed og blandt andet er forsvarer for WikiLeaks-stifter Julian Assange, åbner afgørelsen i sagen fra Tyneside op for, at en række kendte og berømte briter, der har set deres privaliv udbasuneret på Twitter, efter at have fået et fogedforbud nu har mulighed for at sagsøge dem, der har offentliggjort deres navne.

LÆS OGSÅTwitter var først med Osama bin Ladens død

Det kræver bare, at de henvender sig til en domstol i Californien, vurderer Mark Stevens.