Annonce
Medier 10. jun. 2011 KL. 11.42

Redaktør: DR-chef lovede mig bank efter 'Deadline'

DR2-chefen Arne Notkin afviser blankt at have truet redaktøren af filmmagasinet Ekko.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De var allerede sure på hinanden inden udsendelsen, DR2-chefen Arne Notkin og filmmagasinet Ekkos chefredaktør, Claus Christensen.

Og efter debatten i 'Deadline' fortsatte fjendtlighederne, i hvert fald ifølge filmmagasinets referat.

Arne Notkin gik hen til Claus Christensen, prikkede en pegefinger i brystet på filmmagasinredaktøren og sagde til ham, at han »skal passe på«.

»Jeg kan banke dig!«
Et efterfølgende mundhuggeri fortsatte, stadig ifølge Ekkos referat i sommernummeret af magasinet, hele vejen ud af studiet, inden DR-chefen ude på gangen knyttede næven, viste den til Claus Christensen og sagde: »Jeg kan banke dig!«.

LÆS OGSÅAntisemitisme-film kunne med fordel vises på DR

Lidt efter tilføjede Notkin, som er en noget tungere vægtklasse end fluevægteren Claus Christensen:

»Men det vil jeg ikke gøre«.

Uenighed om israelkritisk film
De to herrers stridspunkt i den famøse 'Deadline'-udsendelse, der fandt sted i april, var israelske Yoav Shamirs 'Defamation', en film, DR2 tøvede umanérligt længe med at vise, så længe, at filmmagasinet overhalede kanalen og distribuerede ’Defamation’ som månedens dvd-film i Ekko.

Arne Notkin angav i sin tid redaktionelle årsager til, at tv-kanalen tøvede med at vise filmen, selv om DR som medproducent har investeret 150.000 kroner i den.

LÆS ARTIKEL Filmmagasin overhaler DR 2 med Israel-kritisk film

Den holdning fik Ekkos redaktør til at spekulere i, at det er Notkins baggrund - han er tidligere formand for Dansk Zionistforbund - der trådte på bremsen og forhindrede den Israelkritiske films adgang til de danske tv-skærme.

Ekko: Trusler var ingen joke
Claus Christensen fra Ekko fastslår i dag, at det ikke virkede som »en joke«, da Arne Notkin knyttede og hævede næven.

»Jeg har forståelse for, at det er et ømtåleligt emne for ham, men det var en paradoksal oplevelse at blive inviteret til en debat af DR2 og bagefter blive truet med øretæver af kanalens egen chef«, siger Claus Christensen.

LÆS OGSÅ Ib Michael truer anmelder med tørre tæsk

Claus Christensen og Ekko står for en syg, løgnagtig og udokumenteret personhetz mod mig

Arne Notkin, chef på DR 2

»Jeg har forståelse for, at man kan tabe hovedet i en hed debat, men det undrer mig, at Arne Notkin ikke har beklaget sin adfærd«.

Notkin: En syg hetz
Men DR2-chefen mener ikke, at han har noget at undskylde. Arne Notkin afviser blankt, at han skulle have truet Claus Christensen.

»Claus Christensen og Ekko står for en syg, løgnagtig og udokumenteret personhetz mod mig. Jeg har ingen yderligere kommentarer«, lyder reaktionen fra Arne Notkin ifølge Jyllands-Posten.

Notkins overordnede, direktøren for DR medier Gitte Rabøl, vil ikke kommentere historien om truslerne, men meddeler, at Arne Notkin er blevet foreholdt anklagen, og at han afviser den »på det bestemteste«.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Internationalt
27. maj. KL. 09.40

Lock 'n' load: Detroits kvinder bevæbner sig

Stigende kriminalitet og nedskæringer i politi får kvinder i Detroit til at tage våbenkurser.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe