Lørdag 12. juni 2010 klokken 11.43 lagde B.T. en historie på nettet med den alarmerende overskrift:

’Fandt afføring i økofløde’.

Påstanden om afføring i fløden på Øllingegaard Mejeri blev gentaget både i billedteksten og nede i artiklen.

B.T. sendte historien til mediernes eget nyhedsbureau Ritzau, hvorefter mejeriet kunne konstatere, at nyheden ikke var til at bremse.

For sent
»Der gik 35 minutter, så stod det på alle netaviser, og historien kom i fjernsynet og i radioavisen. Vi satte fire mand til at ringe rundt og dokumentere, at historien var forkert, men den havde allerede spredt sig som en steppebrand«, siger advokat Knud Foldschack, der er arbejdende bestyrelsesformand for Øllingegaard Mejeri.

Øllingegaard er et af de få selvstændige mejerier, som har vokset sig store ved siden af mægtige Arla. Det gamle økologiske hippiemejeri er efterhånden blevet til en solid virksomhed med 40 ansatte, som leverer økologiske mejeriprodukter til blandt andet Emmerys, SuperBest, DøgnNetto og 7-Eleven.

LÆS OGSÅAvisers fejl skal være mere synlige

To gange er mejeriets økologiske smør blevet kåret til verdens bedste ved en konkurrence i USA, og i 2009 overrakte Ritt Bjerregaard fødevareprisen til mejeriet Nordsjælland.

I de gulkalkede bygninger i Skævinge kunne medarbejderne glæde sig over et godt omdømme – indtil juni 2010.

»Folk kan godt huske påstanden om lort i fløden, selv om den senere blev dementeret. Uden at kontrollere fakta skrev Lars Fogt det værste, man kan skrive om en fødevarevirksomhed. Det var ved at tage livet af os«, siger Knud Foldschack.

Forvekslede bakterier
Det var sandt, at fødevaremyndighederne havde meldt mejeriet til politiet for dårlig rengøring – en anmeldelse, som senere blev trukket tilbage. Men påstanden om afføring i fløden havde intet på sig.

Seks timer efter den første historie rettede B.T. overskriften til det mindre sensationelle: ’Fandt jord i økofløde’.

Den rettede version blev også sendt til Ritzau, men skaden var ifølge Knud Foldschack allerede sket.

Øllingegaard Mejeri klagede til Pressenævnet.Her fremførte Foldschacks advokatfirma, at Lars Fogt måtte have forvekslet de coliforme bakterier, som forekommer naturligt i jord, plantedele og overfladevand, med e.colibakterien, som findes i mennesker og dyrs tarmflora.

»Fejlen kunne være undgået, hvis avisens journalist havde udvist den fornødne omhu ved læsningen af rapporterne og/eller havde fået sin fejlopfattelse efterprøvet hos fagpersoner med forstand på området«.

Over for nævnet erkendte B.T., at den første version af historien var »beklagelig og forkert«. Den skyldtes en »fejllæsning og fejlfortolkning« af ordet ’coli’.

Ud over at rette selve artiklen og sende rettelsen til Ritzau havde B.T. også beklaget på bt.dk og senere vedhæftet den rettede artikel. »Det er avisens opfattelse, at man har taget alle de nødvendige skridt til at beklage urigtigheden og til at sikre, at beklagelsen blev så tydelig som muligt«.

Symbolsk sejr
30. august – mere end to en halv måned senere – kom afgørelsen:

»Nævnet finder, at bt.dk har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere artiklens konklusioner inden offentliggørelse, hvorved avisen bragte forkerte og meget skadelige oplysninger om mejeriet. Nævnet har derfor udtalt sin alvorlige kritik af bt.dk«.

Sanktionen var den sædvanlige, når medier overtræder reglerne om god presseskik: B.T. blev pålagt at offentliggøre kritikken fra nævnet.

LÆS OGSÅDR og B.T. var pressens sorte får i 2010

»Det er tæt på at være hamrende ligegyldigt at vinde. Kendelsen kan man hænge op over sengen som et trofæ, og det er så det, for sagen var jo eksploderet. Der er ingen reelle konsekvenser for mediet, så de vil gøre det igen«, siger Knud Foldschack.

B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen understreger, at bt.dk rettede artiklen, lige så snart man vidste, at den var forkert.

»Vi har taget fejl af to bakterier. Det er vi kede af og har beklaget. Vi har ikke noget imod at have sager i Pressenævnet, for det viser, at vi går til kanten. Men vi gør vores yderste for ikke at tabe sagerne og tager enhver kritik alvorligt. Hvis vi taber i nævnet, tager vi en grundig snak med den enkelte journalist«, siger Olav Skaaning Andersen.

Det gik som smurt
Samme dag – 30. august – som Pressenævnet udtalte »alvorlig kritik«, fik B.T. og Lars Fogt også »kritik« for en anden artikel.

Den handlede om tidligere teknik- og miljøborgmester i København Kommune Klaus Bondam. 8. maj sidste år bragte B.T. en artikel med overskriften ’Bondam fik fodboldtur af TDC’. Under overskriften stod der:

»DET GIK SOM SMURT: Telia har i dag mistet mistet Københavns Kommune som kunde til TDC«

LÆS OGSÅPoliti sender DR i Pressenævnet for 'rødglødende stave'

I artiklen stod der blandt andet:

»Fodboldkamp, fadøl, middag på TDC’s regning. Det var recepten, da Klaus Bondam holdt møde med to gamle venner under kampen mellem F.C. København og Olympique Marseille«.

Antydning om nepotisme
Pressenævnet mente, at artiklens forfatter fik det til at se ud, som om der var en sammenhæng mellem Bondams møde med TDC’s chef i Parken og kommunes udskiftning af teleudbyder. Nævnet hæfter sig specielt ved formuleringen »DET GIK SOM SMURT«.

Ifølge nævnet er der to problemer ved antydningen af nepotisme.

For det første havde kommunen allerede skiftet teleudbyder 1. august 2009 – et halvt år før mødet i Parken. Derfor kunne udskiftningen ikke være en konsekvens af, at Bondam fik fadøl og fodbold i Parken, hvilket læseren blev forledt til at tro på grund sætningen »DET GIK SOM SMURT: Telia har i dag mistet Københavns Kommune som kunde til TDC«.

For det andet var det ikke Klaus Bondams forvaltning, der tog beslutningen om at skifte teleudbyder 1. august 2009. Dengang var Klaus Bondam teknik- og miljøborgmester, men det var Kultur- og Fritidsforvaltningen, som tog beslutningen om at bytte teleudbyder.

»Vi finder således, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvornår den pågældende udskiftning fandt sted. Hermed blev en væsentlig oplysning om det kronologiske forløb udeladt i den kritiske omtale, og vi udtaler derfor vores kritik af avisen«, skriver Pressenævnet.

Personlig oprejsning
Klaus Bondam fratrådte som borgmester for at blive institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles fra januar måned i år. Politikere klager sjældent til Pressenævnet, men det gjorde Bondam.

»Man får en notits, så oprejsningen til offeret er minimal i forhold til omverdenen, men personligt er det en god og rar følelse. Det er rart at få at vide, at den ikke er helt gal med dømmekraften, når man føler sig uretfærdigt behandlet«.

Hvad betød artiklerne for dig?

LÆS OGSÅ Nævn: DR overdrev historie om politivold

»Når man bliver tillagt en grådig og korrupt personlighed, gør det ondt. Når pressen skrev voldsomme ting, kunne jeg få grove mail på Facebook, som var skræmmende«, siger Klaus Bondam.

B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen understreger, at Pressenævnet ikke udtaler ’alvorlig kritik’, men ’kritik’.

Større og mindre fejl
»Her får vi kritik for, at kronologien ikke er på plads. Det er ikke en kritik i den alvorlige ende«, siger han.

Men læseren må jo tro, at Klaus Bondam er korrupt?

»Jeg anser det ikke for en meget alvorlig kritik, men når vi taber, følger vi selvfølgelig op internt«, siger Olav Skaaning Andersen.

Også i år – 22. marts – har Pressenævnet i en afgørelse kritiseret en artikel med Lars Fogts byline.

LÆS OGSÅB.T. får næse for artikel om Bondams fodboldtur

Her lyder overskriften: ’Bondams mand var ansat ulovligt’. I underoverskriften står der blandt andet: »Borgmesteren hyrede sin mand«. Pressenævnet mener, at det giver indtryk af, at Bondam har »overtrådt reglerne om personlig inhabilitet, hvilket hverken har dækning i artiklen eller de faktiske forhold«.

Olav Skaaning Andersen mener ikke, at Lars Fogt kan klandres for den fejl, selv om han lægger navn til artiklen.

»Vi får kritik for underrubrikken, som der ikke er dækning for, men den har Lars Fogt ikke lavet, så det er ikke rimeligt at rette kritikken mod ham«, siger Olav Skaaning Andersen.

Pressen skyder ikke sig selv
At en journalist får tre pressenævnskendelser imod sig inden for en periode på mindre end et år, er helt usædvanligt.

Til sammenligning fik Ekstra Bladets samlede redaktion tre kendelser imod sig i 2010. Sidste år var B.T. og DR de medier, som oftest fik kritik af nævnet. Begge medier tabte fem sager.

Olav Skaaning Andersen er enig med kritikerne i, at ansvaret skal placeres i chefredaktionen og ikke hos Lars Fogt.

»Lars Fogt er en superdygtig nyhedsjournalist, som ofte benytter sig af aktindsigt, og som blandt andet afslørede Erik Skov Pedersen som dårlig betaler. Det er tilfældigt, at det netop er ham, der er blevet ramt af de her sager. Vi havde 14 sager i pressenævnet 2010 og vandt de 9 og fik kritik i 5. Det tal vil vi meget gerne forbedre i år«, siger Olav Skaaning Andersen.

Vil gå til domstolene
Tilbage på Øllingegaard anslår advokat Knud Foldschack, at historien om afføring i økofløden har kostet mejeriet mindst 1 million kroner i udgifter til prøvetagning, advokatomkostninger og tabt omsætning.

Knud Foldschack siger, at mejeriet først nu har rejst et krav om erstatning over for B.T. Han vil gå til domstolene, hvis ikke B.T. betaler.

»Vi har ventet med sagen, så offentligheden kunne få historien på afstand. Det reelle tab er givetvis meget større, fordi det gik ud over et guldrandet brand, som stod for kvalitet. Desværre er skandaleværdien af en god historie ofte større for medierne end de 50.000 kroner, som de typisk skal betale i erstatning«, siger Knud Foldschack.

LÆS OGSÅFamilie føler sig misbrugt af TV3+

B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen oplyser, at avisen endnu ikke har modtaget et erstatningskrav fra Øllingegaard.

»De skal kunne dokumentere et tab, og jeg tror reelt ikke, at mejeriet har solgt mindre på grund af artiklen«, siger Olav Skaaning Andersen.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra B.T.'s journalist Lars Fogt.