Journalister og medier, der overtræder god presseskik, skal kunne idømmes bøder af Pressenævnet.

Det mener to advokater med erfaring i klagesager over medierne. De vil ligestille medier med advokater, revisorer og ejendomsmæglere, der også kan idømmes bøder af deres respektive nævn.

Som Politiken beskriver i dag, har artikler af én enkelt journalist fra B.T. inden for det seneste år fået kritik i tre sager fra Pressenævnet.

En næse har ingen konsekvenser
Advokaterne Torben Koch og Knud Foldschack mener, at det er et tegn på, at sanktionerne ikke er skrappe nok.

I den ene af de tre sager skrev bt.dk, at myndighederne »fandt afføring i økofløde« på det økologiske mejeri Øllingegaard. Påstanden om afføring var forkert, og Pressenævnet udtalte »alvorlig kritik«.

LÆS OGSÅMejeri kræver erstatning efter B.T.-historie om lort i fløden

»Den useriøse journalistik kan florere, fordi konsekvenserne for de ansvarlige, som jo er chefredaktionen og mediet, er ubetydelige. Det har ingen reel skadevirkning for B.T., at de har en elendig journalist, som har fået tre næser inden for et år. Når det kan lade sig gøre at indføre sanktioner for advokater, revisorer og ejendomsmæglere, kan det selvfølgelig også lade sig gøre for journalister«, siger advokat Knud Foldschack, der er arbejdende bestyrelsesformand for Øllingegaard.

Er der ikke et specielt hensyn til presse- og ytringsfriheden her?

»Tværtimod tror jeg, at ytringsfriheden og journalistikken vil blive styrket, hvis der er sanktioner, så der er mere tillid til, at journalisternes research er i orden«, siger Knud Foldschack.

At en journalist får tre pressenævnskendelser imod sig inden for en periode på mindre end et år, er helt usædvanligt. Til sammenligning fik hele Ekstra Bladets samlede redaktion tre kendelser imod sig i 2010.

Meld dem til politiet
I januar i år sagde en stribe pressechefer fra store danske firmaer som Dong Energy, ISS og Danish Crown til Politiken, at det i bedste fald er spild af tid at klage til Pressenævnet.

Det fik medieordførerne på Christiansborg til at reagere. Et bredt politisk flertal krævede, at medierne skulle rette fejl på forsiden samme sted og i samme opsætning som historien, der rummede fejlen.

LÆS OGSÅ Politi sender DR i Pressenævnet for 'rødglødende stave'

Kravet har i første omgang fået justitsminister Lars Barfoed (K) til at invitere kulturministeren samt rets- og medieordførerne til et møde for at diskutere medieansvarsloven.

Videre beføjelser
Også advokat Torben Koch opfordrer politikerne til at gå et skridt videre og give Pressenævnet samme beføjelser som Advokatnævnet og disciplinærnævnene for revisorer og ejendomsmæglere.

Alle tre nævn har som Pressenævnet en dommer for bordenden og kan idømme bøder – ikke mindst i gentagelsestilfælde.

Advokat Torben Koch arbejder blandt andet for Politiforbundet og for officerernes faglige organisation, HOD. Han mener ikke, at det er meningsfyldt at klage til Pressenævnet, som reglerne er nu. I stedet anmelder han journalister til politiet.

Skiderikker i alle fag
»Når en journalist får tre kendelser fra nævnet imod sig inden for et år og stadig skriver videre, så er det jo, fordi ledelsen er ligeglad. Og det er ledelsen, fordi der er ikke er sanktioner. Alle brancher inklusive din og min har sine skiderikker. Den slags er ligeglade med selvjustits, så der skal bøder til – ikke mindst i gentagelsestilfælde«, siger Torben Koch.

LÆS OGSÅNævn: DR overdrev historie om politivold

B.T.-chefredaktør Olav Skaaning Andersen afviser, at det skulle være nødvendigt at give bøder for at få avisen til at tage Pressenævnet alvorligt.

»Vi har ikke noget imod, at folk klager til Pressenævnet, for det viser, at vi gør vores yderste og går til kanten i vores journalistik. Men vi har meget fokus på ikke at tabe i nævnet. Vi følger op på hver eneste sag internt på avisen. Det er udtryk for tilfældigheder, at der er en journalist, som er blevet ramt af tre sager«, siger Olav Skaaning Andersen.

Redaktørens fejl
Ekstra Bladets tidligere ansvarshavende redaktør Bent Falbert anslår, at han i sin tid som ansvarshavende på Ekstra Bladet personligt har svaret i 400 klagesager i Pressenævnet og har fået medhold i 7 ud af 8. Han mener, at det kun bør være domstolene, som giver bøder.

»Ved domstolene fører man vidner, kan krydsforhøre modparten og har fri bedømmelse af beviser. Disse retsgarantier har man ikke i Pressenævnet, som afsiger kendelser på grundlag af parternes skriftlige indlæg. Enhver form for lukket selvdømme, hvor gas- og vandmestre, læger eller journalister sidder og frikender eller giver bøder til hinanden, er dybest set usundt«, siger Bent Falbert.

LÆS OGSÅAvisers fejl skal være mere synlige

Når den samme journalist får tre kendelser imod sig inden for et år, er sanktionerne så effektive nok?

»Ingen aviser morer sig over at trykke kendelser fra Pressenævnet. Her er det nok mere udtryk for, at redaktøren på B.T. ikke læser sin avis godt nok. Som chefredaktør har jeg selv afværget mange sager ved at læse avisen, før den gik i trykken«, siger Bent Falbert.

En mere kritisk presse
B.T.s Olav Skaaning Andersen er enig i, at ansvaret for fejlene i sidste ende kun kan placeres i chefredaktionen.

»Jeg ved fra min tid på Ekstra Bladet, at Bent Falbert var dygtig til at læse artikler, inden de kom i avisen. Det synes jeg også, at vi er. Vi er ved at bringe antallet af sager ned, så det går i hvert tilfælde den rigtige vej«, siger Olav Skaaning Andersen.

I 2010 toppede DR og B.T. listen over medier, der fik kritik i Pressenævnet. De tabte hver især fem sager.

LÆS OGSÅDR og B.T. var pressens sorte får i 2010

Tine Lund er pressechef for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Hun mener, at det ville hjælpe, hvis pressen også gik kritisk til sine egne.

»En læge og en ejendomsmægler kan blive hængt ud på en forside som svindlere og få deres karriere ødelagt, men vi får meget sjældent historien om journalisten, som blæser på reglerne og får tre kendelser imod sig«, siger Tine Lund.