De vejledende regler for god presseskik og medieansvarsloven er forældede.

De tager for eksempel hverken højde for det massive nyhedspres på internettet eller for den stadig mere udbredte brug af skjult kamera. Derfor bør de moderniseres, mener medieforsker Michael Bruun Andersen.

»Reglerne er gammeldags og svære at gennemskue. Det er et problem, at man skal ned og studere årsrapporterne fra Pressenævnet for at finde ud af, hvordan man skal rette artikler på nettet eller forholde sig til skjult kamera«, siger Michael Bruun Andersen, som underviser journaliststuderende på RUC i presseetik.

Klare regler for skjult kamera
Michael Bruun Andersen peger for eksempel, at det ville have været hensigtsmæssigt for både journalisterne og de filmede, hvis der havde været klare regler for skjult kamera, inden DR med skjult kamera filmede beboere og ansatte på plejehjemmet Fælledgaarden.

LÆS OGSÅAdvokater vil straffe journalister for brølere

Her afgjorde nævnet i 2006, at de ansattes stemmer ikke var sløret tilstrækkeligt, og desuden burde de have haft mulighed for at se optagelserne, inden de blev offentliggjort.

Reglerne for god presseskik er fra 1977 med to tilføjelser fra 1990, da medieansvarsloven blev formet.

Flertal for stramninger
Tidligere i år krævede et bredt politisk flertal i Folketinget, at medierne bragte kendelser fra pressens vagthund Pressenævnet samme sted og i samme opsætning som historien, der rummede fejlen.

Michael Bruun Andersen mener imidlertid, at medierne bør udøve selvjustits ved at træde sammen og udforme tidssvarende regler.

LÆS OGSÅMejeri kræver millionerstatning efter B.T.-historie om lort i fløden

»I stedet ser vi, at medier som Politiken og DR laver deres egne etiske regler og har egne ombudsmænd. Det er jo udtryk for, at de fælles regler ikke er tilstrækkelige og har legitimitet«, siger Michael Bruun Andersen.

Langtidsholdbare
Forskningschef på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen mener derimod, at de vejledende regler om god presseskik har vist sig at være langtidsholdbare, fordi de har kunnet danne grundlag for kendelser om eksempelvis skjult kamera, samtidig med at det har været muligt frivilligt at anmelde netmedier til Pressenævnet.

»Men jeg ved fra min undervisning, at det ville være hensigtsmæssigt med en sammenskrivning og uddybning, så man kan finde reglerne på et sted. Jeg mener, dog, at det er vigtigt med selvjustits, så det kræver, at pressens organisationer selv går ind i det«, siger Oluf Jørgensen.

Virkningsløs
De konservatives medieordfører, Rasmus Jarlov, er enig med medieforskerne i, at reglerne bør opdateres.

»For eksempel har vi eksempler på, at navneforbud er virkningsløse, nu hvor det går så hurtigt«, siger han.

Rasmus Jarlov er enig i, at det bedste ville være, hvis medierne selv tog fat og reviderede reglerne. Han er dog ikke indstillet på at lade det være op til medierne alene.

»Der skal ske noget. Det er ikke sådan, at medierne har vetoret. Nogle gange er pressen for eksempel drevet af økonomiske interesser, som er i modstrid med demokratiske og retssikkerhedsmæssige interesser«, siger Rasmus Jarlov.

Mulighed for bøder
Tirsdag pegede to advokater i Politiken på, at Pressenævnet skulle have lov til at uddele bøder præcis som de disciplinære nævn for revisorer, advokater og ejendomsmæglere. Det skete blandt andet med henvisning til, at artikler af den samme journalist fra B.T. inden for et år havde fået tre kendelser fra nævnet imod sig.

Det, mener Rasmus Jarlov, er dog at gå for langt.

»Det vil virke bedre – også for ofret – hvis forsiden, som skal sælge avisen, er fyldt med en kendelse«, siger Rasmus Jarlov.

LÆS OGSÅDR og B.T. var pressens sorte får i 2010

I Dansk Journalistforbund afviser næstformand Lars Werge bøder som unødvendige.

»Alle journalister og redaktører tager Pressenævnet alvorligt, så der er ikke behov for stramninger«, siger Lars Werge og tilføjer, at »Journalistforbundet selvfølgelig kommer, hvis politikerne indkalder til drøftelser«.

»Det er rigtigt, at der er kommet nye medier til, og at vi ser en udvikling med for eksempel knaphulskameraer, og det kan selvfølgelig være hensigtsmæssigt at forholde sig samlet til den udvikling«, siger Lars Werge.

Retssystemet skal uddele bøder
Forskningschef Oluf Jørgensen mener heller ikke, at det bør give anledning til at indføre bøder, at artikler af journalist Lars Fogt fra B.T. har fået tre pressenævnskendelser imod sig i løbet af et år.

»Det er retssystemet, som skal uddele bøder eller erstatning«, siger han.