Der er Sidney Lee, og så er der de andre. Danmarks mest berygtede realitystjerne har været med i 11 forskellige programmer, nogle i flere efterfølgende sæsoner. Men mindre kan også gøre det.

I øjeblikket er der meget opmærksomhed omkring Ciano og Gustav fra TV3’s kontroversielle program ’For lækker til love’, hvor en flok singler jager kærligheden, men hele tiden afviser alle bejlere, fordi de ikke lever op til deltagernes skyhøje standarder for eventuelle partnere.

Ciano og Gustav har allerede har været et par kanaler rundt, og også TV3’s guldpige, Amalie, har fået sit helt eget reality-tv-show, ’Amalies verden’, om sit liv og færden.

Reality-professionelle
Men hvad er det, der gør, at en udvalgt flok blandt de store mængder af unge mennesker, der melder sig til programmer som ’Paradise Hotel’, ’Dagens mand’ eller ’Singleliv’, formår at etablere en vedvarende tv- og kendiskarriere, mens andre glider ud i glemslens tåger, så snart de er ’stemt hjem’, eller rulleteksterne er kørt?

»I reality og showbiz holder man på det sikre. Man holder på dem, der kan levere varen, og varen er underholdning. Derfor får vi denne række af reality-professionelle, hvor genbruget bliver meget tydeligt fra kanal til kanal. Samtidig er det udtryk for den udvikling, reality-tv har været igennem siden begyndelsen med ’Robinson Ekspeditionen’ og ’Big Brother’ til nu, hvor ’reality’-delen er nedtonet, og ’showet’ er optimeret«, siger medieforsker Anne Jerslev, der arbejder ved Københavns Universitet og tilbage i 2004 skrev bogen ’Vi ses på tv’ om reality-tv.

Hun mener, at de mest karismatiske lever videre, fordi vi som seere allerede har fået dem etableret i vores bevidsthed, og man behøver derfor ikke et langt forspil for langsomt at komme til at holde af dem.

De kan ved at være til stede på skærmen og i resten af mediebilledet vække følelser i seerne og gøre os sultne efter mere.

»Det er også ambivalente følelser som forargelsesfryd, hvor man elsker at sidde og råbe »hold kæft«, og hvor er de for meget. Sådan en som Sidney Lee er jo en kombination af at være dårlig stil, men også en form for autenticitet. Og så dyrker mange af deltagerne den der ekstreme kropbevidsthed og siger: Her er jeg, og jeg vil gøre rigtig meget for, at I kan lide mig«, siger Anne Jerslev med henvisning til de mange pumpede muskler og forstørrede bryster i genren.

Mange forskellige programmer
I dag er der mange forskellige former for realityprogrammer.

Der er dem, hvor deltagerne konkurrerer mod hinanden som ’Robinson Ekspeditionen’ og ’Paradise Hotel’ – med en pengepræmie i sigte.

Så er der de mere actionprægede, der handler om at være god til at køre bil eller turde røre ved edderkopper som ’Zulu Djævleræs’, ’Wipeout’ og ’Fangerne på fortet’.

LÆS ANMELDELSEKommentar: Tv udhuler kendis-begrebet

Der er også de mange datingprogrammer, hvor nogen leder efter kærligheden, mens kameraet kører, som ’Singleliv’ og ’Dagens mand’. Vi har talentprogrammer som ’X Factor’, ’Talent’ og ’Stjerne for en aften’, hvor deltagerne gerne vil ’opdages’.

Og endelig er der kendisprogrammerne, hvor vi skal lære allerede kendte mennesker at kende i nye roller som ’4-stjerners middag’, hvor fire kendte skiftes til at spise hos hinanden, eller ’Vild med dans’, hvor de kendte lærer at danse standarddans.

Det var en lækker ferie
Susan K. Nielsen er en af dem, der er blevet ’reality-professionel’. Hun er 37 år og har arbejdet som tjener i mange år i restaurations- og nattelivet.

I 2008 var hun med i det berygtede ’Paradise Hotel’, hvor en flok singler rejser til et luksushotel i Mexico og skal danne par og alliancer med hinanden på kryds og tværs for at blive på hotellet længst muligt og måske vinde en halv million.

»Jeg kom med, fordi TV3 havde set en profil, jeg havde på nettet, og kontaktede mig. Jeg havde ikke nogen kæreste og havde på det tidspunkt ikke været på ferie i syv år. Så jeg sagde ja, fordi man kunne vinde nogle penge og få en lækker ferie«, fortæller hun.

Fik penge for at deltage igen
Susan K. Nielsen var med i ’Paradise Hotel’ igen i 2010, men allerede her var hendes status en anden.

»Der fik jeg penge for det, ellers ville jeg ikke gide. Og jeg siger kun ja til ting, som jeg får penge for nu, og hvor jeg får mulighed for at vise nogle lidt andre sider af, hvem jeg er. F.eks. ’Til middag hos ...’ som jeg sagde ja til, fordi jeg elsker at lave mad. Jeg har også sagt nej til mange ting, blandt andet ’Singleliv’, som jeg ikke rigtig kan se meningen i, at jeg skal være med i som 37-årig«, siger hun.

Hvorfor tror du, de bliver ved at med at bruge dig? Du har været med i fem programmer nu?

»Jeg tror godt, de kan lide, at jeg er meget direkte og ligeglad med, hvad folk tænker om mig. Jeg er lidt fræk i munden og ikke sådan en passiv en. Og det synes, seerne er sjovt, når folk som mig ikke finder sig i noget«, siger Susan K. og svarer lynhurtigt:

»De kan bare ringe« på spørgsmålet, om hun ville gøre det igen.

Filterløsheden
I øjeblikket sidder producent Trine Frovin fra produktionsselskabet Mastiff og finder deltagere til næste sæsons ’Paradise Hotel’, der skal optages til efteråret.

Hun siger, at de leder efter en helt særlig form for filterløshed. Deltagere, som ikke er bange for at dele ud af sig selv.

LÆS ARTIKELEkspert: TV3 har medansvar for reality-stjerners opgør

»Der er meget snak i programmet, så de skal være gode til at tale om deres følelser, og hvad de tænder på. Vi har ikke nogen kriterier om, at man skal være bodybuilder eller bimbo, men sammensætter en gruppe af forskellige typer. Nogen bruger så ’Paradise Hotel’ som springbræt til at gøre karriere og blive kendte, og det er fælles for dem, at de er tilgængelige og kan levere underholdning«, siger Trine Frovin.

Paradise Hotel i stedet for backpacking
Hun siger, at der er en hovedvægt af unge mennesker uden børn og fasttømret karriere blandt deltagerne, fordi det er dem, der kan hive to måneder ud af kalenderen til at lave tv-optagelser.

»Da jeg i sin tid var færdig med gymnasiet, tog man på backpackertur gennem Asien eller på interrail for at opleve noget nyt. I dag melder mange sig til ’Paradise Hotel’ med samme ønske: for at prøve sig selv og sine grænser af, få en sjov oplevelse og en slags dannelsesrejse«, siger hun.

Fordi realityshow skaber så meget opmærksomhed omkring deltagerne, bakket op af dagspressen, netmedierne og kendisjournalistikken, skriver tv-selskaberne i dag kontrakt med deltagerne, inden de kommer på tv.

Sådan at hvis de skulle gå hen og blive populære hos seerne, kan tv-kanalen lege førstevælger og ikke se deres stjerneskud forsvinde over til konkurrerende kanaler, men holde på dem.

Landeplagen Amalie
Sådan gik det med ’Paradise Hotel’-deltageren Amalie Szigethy, der i 2010-udgaven af ’Paradise Hotel’ blev en landeplage med sine sjove sproglige formuleringer, hvor hun blandt andet anklagede en anden deltager for at »ligne en russisk roulette«.

LÆS INTERVIEWAmalie: Jeg tester mit eget liv af

»Hun sagde de her sjove og finurlige ting og blev hurtigt en favorit blandt seerne. Som seere kan vi bedst lide dem, der er villige til at give noget af sig selv og tager chancer. Som ikke er bange for at dumme sig. Når de har tilstedeværelse på skærmen og giver meget af sig selv, så engagerer seerne sig i dem«, mener Morten Mogensen, der er programdirektør på TV3 og arbejder på et nyt format til realitypigen Amalie.