Terror i Norge

22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Al-Qaeda-massakre: Norges 9/11’. Sådan lød forsideteksten på den britiske avis The Sun i lørdags efter tragedien i Norge.

DOKUMENTATION Se hele The Suns forside(eksternt link)

Mens lederen i den amerikanske avis Washington Post lørdag konstaterede, at angrebet »efter al sandsynlighed blev sat i gang af dele af det jihadistiske miljø«.

DOKUMENTATIONSe Washington Posts leder(eksternt link)

Efter deadline stod det som bekendt klart, at det var en 32-årig, højreradikal norsk mand, der stod bag bomben i centrum af Oslo og et par timer senere nedskydningen af mere end 60 fortrinsvis unge mennesker på Utøya.

En rygmarvsreaktion
Men sammenhængen mellem terror og islamisme er blevet en rygmarvsreaktion i medierne, mener lederen af journalistuddannelsen på RUC, Mark Ørsten.

Også flere danske aviser udkom lørdag med formodninger om, at det nok var islamister, der stod bag den norske tragedie. ’Tegninger gør Norge til terrormål’, hed en overskrift i Politikens førsteudgave lørdag med underrubrikken:

»Den norske sikkerhedstjeneste advarede for nylig om, at militante islamister kunne slå til, og at terrortruslen var alvorlig. I går sprang bomben i Oslo«.

I Information vurderede flere nordiske terrorforskere, at militante islamister sandsynligvis stod bag angrebet. ’Al-Qaeda spøger bag terrorangreb’, lød det i en overskrift i Jyllands-Posten.

»Det er angiveligt Norges engagement i bekæmpelsen af Taleban i Afghanistan og senest i krigen i Libyen, der har fået de formodede terrorister til at sætte et kryds ved Oslo«, indledes artiklen i Jyllands-Posten.

Norske medier var mere tilbageholdende
Og forsiden af Berlingskes førsteudgave lørdag konkluderer, at »sandsynligheden taler for, at det er al-Qaeda, der står bag«.

»Alle, der har skrevet i deres lørdagsudgaver, at det formodentlig er al-Qaeda, der står bag, bør have lidt røde ører. For det er noget, man skriver uden at vide det, og det er en rygmarvsreaktion. Jeg tænkte selv fredag, at man skulle være forsigtig med at udråbe det som al-Qaedas værk. Også fordi de norske hovedkilder selv havde en meget sober og tilbageholdende kommunikation«, siger Mark Ørsten.

Terrorismens forskellige ansigter
Terrorismen har forskellige ansigter til forskellige tider.

»I 1970’erne var terrorismen venstreorienteret og europæisk og hang sammen med organisationer som Baader-Meinhof eller Rote Armee Fraktion. Og i de her år har terroren et andet ansigt. Og det hænger selvfølgelig sammen med 11. september 2001 og hele den ideologi og diskurs, der ligger i krigen mod terror. Og i de senere år har vi hovedsagelig set islamisk terror«, siger Mark Ørsten.

En anden årsag til, at mange lørdagsaviser udkom med udtalelser fra blandt andre terroreksperter, der formodede at al-Qaeda stod bag angrebet, er, at mange trykte medier har tidlig deadline i modsætning til netmedierne, som kan opdateres hele tiden.

Sprogvanskeligheder
»Jeg fulgte med fredag aften på BBC, CNN og dansk og tysk og norsk tv. Og der var ingen tvivl om, at jo længere væk man kom, jo større var forsinkelsen med at få rettet op på de selvfølgelig i første omgang kaotiske og nogle gange også fejlagtige oplysninger.

I Danmark kunne vi følge pressemødet direkte, hvor de andre altså lige skal have det oversat først. De danske aviser klarede sig bedre end mange udenlandske aviser, men det er stadig et problem, at al-Qaeda er det første, man tænker på«, siger Mark Ørsten.

Men medierne læner sig op ad de terrorvurderinger, man får fra de relevante myndigheder. Og de har ifølge Mark Ørsten overvejende været orienteret mod den islamistiske terror.

LÆS OGSÅVerdens førende aviser tog fejl af Oslo-massakren

»Den norske efterretningstjeneste har skrevet, at de ikke forventede nogen trusler fra højreekstremister i 2011. En anden ting, der leder til, at man tænker på statsterrorisme, er selvfølgelig, at det begyndte med et angreb på symbolerne – den norske regerings bygninger. Det er den klassiske terrorhandling. Og det er jo først, når man får oplysninger om katastrofens fulde omfang og hører, hvad der foregår ude på øen, at man tænker: Okay, der er noget her, der slet ikke spiller«.

Ingen grund til røde ører
Ifølge rektor for Danmarks Journalist- og Mediehøjskole Anne-Marie Dohm er der ingen grund til røde ører i de trykte danske medier.

»Vores opfattelse af, hvem der står bag terror, er jo meget præget af de senere års terrorhandlinger, som rent faktisk har været udført af islamister. Vi har set terrorhandlinger, som minder om terrorhandlingen i Oslo, i blandt andet Oklahoma, som er rettet direkte mod regeringskomplekser. Så man kan ikke fortænke medierne i at søge den form for forklaring. Mediedækningen går ekstremt hurtigt, og der er et behov for ret hurtigt at komme ud med tingene. Og det smitter af på de trykte medier. Og fordi det går så hurtigt, er der også et større behov for at få nogle forklaringer knyttet til de informationer, vi kommer i besiddelse af. Og når det skal gå så hurtigt, vil der blive truffet fejlslutninger, det må vi vænne os til. Men man skal måske i højere grad gøre læserne opmærksomme på, at det er så meget, vi ved lige nu«, siger hun.

Avis i døgnet
Journalistisk chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane mener heller ikke, at der er grund til at være flov over, at Politiken lørdag bragte en baggrundsartikel om, hvorfor Norge kunne tænkes at være et terrormål, under overskriften ’Tegninger gør Norge til terrormål’.

»Vi laver avis i døgnet, og derfor er der altid en masse ting, som man ville ønske, man havde gjort lidt anderledes, hvis man havde haft bedre tid. En fredag eftermiddag, hvor der sker en stor eksplosion, og Norge er under angreb, og man ikke ved, præcist hvem det er, der angriber, og om der kommer flere angreb, der er det en meget uoverskuelig situation, man skal i gang med at beskrive og få overblik over. Myndighederne havde heller ikke et fuldt overblik over, hvad der foregik, og vi er jo også afhængige af, hvilke oplysninger vi kan få derfra. Men derfor skal man selvfølgelig alligevel gøre sig meget umage og tænke sig rigtig godt om, før man bringer teorier til torvs, som så viser sig ikke at holde vand«, siger hun.