Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Little Red Riding Hood
Et foruroligende billede, der med en effektiv farvekomposition fortæller billedelementer fra folkefortællinger og nyhedsstrømme.
Pluspris 140 kr.
Alm. pris 165 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 139 kr.
Alm. pris 149 kr
|
|
Pluspris 999 kr.
Alm. pris 1249 kr
|
|
Pluspris 190 kr.
Alm. pris 230 kr
|
|
Pluspris 999 kr.
Alm. pris 1249 kr
|





Henrik Palle: Ny brokrimi er ret fantastisk
samarbejde. Saga Norén (Sofia Helin) fra Länskrim Malmö og Martin Rohde (Kim Bodnia) fra Københavns Politi. I første omgang er det ikke sød musik, der opstår. - Foto: Ola Kjelbye Fotografi AB/SVT
Den blodige og grænseoverskridende dansk-svenske krimi 'Broen' har tv-premiere i aften.
Seneste Nyt
Navne
Seneste TV
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Anmeldelse Broen
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Når nu danskerne er vilde med svenske krimier, og svenskerne svært begejstrede for danske ditto, er det klart en fremragende idé at producere en serie, der tager udgangspunkt i den arkitektoniske konstruktion, som fysisk forbinder de to lande, nemlig Øresundsbroen, og lade den være hovedmetafor, gerningssted og det centrale motiv.
Sådan er det i fællesproduktionen ’Broen’, som dansk tv begynder at sende i aften, og som svensk tv allerede tog hul på i sidste uge.
At der er tale om noget andet end de ofte lidt for polerede og pæne ’søndagskrimier’ står hurtigt lysende klart. Såvel visuelt som i tone er vi et andet sted end der, hvor vi plejer at opklare forbrydelser.
Et mord på begge sider af grænsen
Vi begynder midt på ’Broen’, hvor en myrdet kvinde ligger med den ene halvdel af kroppen i det ene land og den anden i det andet.
Så spørgsmålet er til at begynde med, om svenskernes eller danskernes politi skal efterforske sagen, eller i den dramatiske sammenhæng endnu mere specifikt:
Skal undersøgelsen styres af den hårdkogt joviale Martin Rohde eller den formalistisk professionelle svenske Saga Norén? Læg mærke til navnenes lydlige konnotationer: Den rodede mand og den norrøne saga.
Læderklædt kvindestrømer
Sagen lander i første omgang hos den læderbukseklædte, men sært introverte og fagfikserede svenske kvindestrømer, der har ry for at være lidt til en side og umiddelbart forekommer så humorforladt som en ophugget Ford Escort.
Dansk tv-krimi
Tre gode
Strisser på Samsø, 1997-1998.
Lars Bom var aldeles glimrende som samspilsramt politimand i den danske provins. Krimigåderne var måske ikke voldsomt opfindsomme og diabolske, men ikke desto mindre skrevet af gode danske forfattere. Set i bakspejlet er serien blandt de mest vellykkede danske tv-krimier i nyere tid.
Edderkoppen, 2000.
Ole Christian Madsen formåede med denne parafrase over en af efterkrigstidens store virkelige kriminalsager at etablere et vellykket dansk film noir-univers, hvor kvinderne var ægte femmes fatales, og skurkene djævelsk dødelige. Jakob Cedergren spillede sin første store rolle som vaks reporter, og Stine Stengade var eminent som betændt overklasseløg.
Dybt vand, 1999.
Godt nok var den lige lovlig miniserie med kun to afsnit, men til gengæld er den en særdeles vellykket fortælling om en mand der både eksistentielt og fysisk bevæger sig ud, hvor han ikke kan bunde. På både godt og ondt. Jens Jørn Spottag og Lotte Andersen leverer rigtig godt spil.
Men visse sagsforhold, der åbenbarer sig efter obduktionen af det ikke entydigt svenske lig, gør det nødvendigt at etablere et samarbejde på tværs af Øresund.
Dette kommer imidlertid ikke videre godt fra start, idet Saga Noren indleder festen med at klage over sin danske kollega, fordi han tillader en ambulance med en alvorligt syg hjertepatient at køre igennem afspærringerne på broen, hvilket er en tilsidesættelse af reglerne.
Men den gode Martin, som er plaget af smerter i de nedre regioner efter en ganske nylig sterilisation, tager det ikke så nøje og går til opgaven med lune og en pose rundstykker, som Saga naturligvis ikke vil have nogen af.
Vi skal her ikke yderligere afsløre, hvorledes handlingen bugter sig med Øresundsregionen som kulisse. Blot berette, at det er blodigt, grænseoverskridende og infamt spændende at dømme efter de to afsnit, Politiken har haft lejlighed til at se.
Flere handlingstråde
Ud over hovedhistorien sættes en række andre fortællinger i gang. Den første relaterer sig til Rigshospitalets hjerteafdeling og har at gøre med den ambulance, der – uberettiget – fik lov til at køre gennem gerningsstedet.
For i den befandt sig den svenske rigmand Göran og hans hustru, der havde retning mod Rigshospitalet, hvor et donorhjerte ventede på ham.
LÆS OGSÅTV 2 Charlies nye sitcom er til at tude over
Den anden beskæftiger sig med en voldsramt kvinde, der tager kontakt til sin socialrådgiver midt om natten, fordi hendes mand – åbenbart for gud ved hvilken gang – har været voldelig og brugt familiens penge på sprut og stoffer.
Og den tredje har at gøre med en tilsyneladende karakterafvigende hjemløs kvinde, der raver halvnøgen rundt, stjæler og er voldelig.
Smukt
univers
Endelig er der en handlingstråd med en kendt svensk journalist, hvis bil viser sig at have været på gerningsstedet på et kritisk tidspunkt.
Hvordan disse tråde væves sammen i løbet af de i alt ti afsnit, bliver særdeles spændende at se.
Visuelt har instruktør og ikke mindst fotograf Jørgen Johansson skabt et frapperende og smukt univers. Broen står knejsende smukt og lysende i mørket.
Himmel og skyer er blæst op til næsten metafysisk vælde i de panoramiske billedserier, der fungerer som pausekommaer mellem fortællingens handlingsbærende sekvenser, og de skaber en generel stemning af usikkerhed, tvivl og eksistentielt uvejr. Flot, men også skræmmende.
Farlig Kim Bodnia
Som den centrale mandlige skikkelse er Kim Bodnia et fremragende valg. Fordi han ikke er en hyggeonkel, men ejer en farlighed og dæmoni, der passer godt til en kraftfuld efterforsker, som skal bide skeer med en enerådig og tydeligvis benhård svensk kvinde.
Svensk tv-krimi
Tre gode
Beck, 1997-2009. Serien med Peter Haber som Martin Beck og Mikael Persbrandt som Gunvald Larsson baseret på persongalleriet fra Sjöwall og Wahlöös berømte og skelsættende krimidekalog ’Roman om en forbrydelse’ er fremragende og intens.
Wallander, 1994-2007. I de ni første film om den melankolske Ystad-strømer Kurt Wallander går tingene op i en højere enhed og er voldsomt overbevisende. Selvfølgelig også på grund af Henning Mankells fremragende litterære forlæg.
Johan Falk, 1999-?? Jakob Eklund har hovedrollen som den hårdkogte Göteborg-strømer, der kæmper med kriminalitet af den mest hårdkogte slags. Det begyndte i 1999 med spillefilmen ’Noll tolerans’. Siden fulgte yderligere et par biograffilm, inden den blev til en tv-serie, som i skrivende stund stadig er i produktion.
Det er morsomt, at man lader ham »have ondt i pikken«, som det hedder. For det er vel at udstyre en moderne mand med en pæl i kødet, der vil noget.
I særdeleshed når hans modspiller er en dame, som entydigt tager afstand fra almindelige køns- og familieidealer og kort sagt ikke giver en skid for kutymer og almindelige høflighed.
Ikke i nogen sammenhænge, viser det sig på et tidspunkt. Og hun spilles gådefuldt af Sofia Helin, som vi her til lands bedst kender fra tv-fortællingen om korsridderen Arn, hvor hun spillede titelrollens udkårne Cecilia.
Hendes ærkeskandinaviske blonde udseende danner et fint kontrapunkt til en figur, som bestemt ikke er nogen bimbo, men en skrap og sej moster, der ved, hvad hun vil.
Man er et god stykke tid slagen af forvirring, når man ser ’Broen’.
For selvfølgelig er der historien med den myrdede kvinde på den gule streg midt ude på Øresund, men hvad foregår der egentlig? Hvad er der med de andre forløb? Og hvad er det for en bizar forbrydertype, som begynder at sende meddelelser og gøre væsen af sig? Det vil vise sig. Forhåbentlig aftager spændingen ikke.
Som anført er der rigtig mange positive og gode ting i ’Broen’. Der er også en masse, som irriterer.
Sine steder er den for underlig. Andre steder igen forfalder den til banale klicheer, når personerne skal defineres. Det har at gøre med seksuel adfærd og privatliv, hvor det sgu bliver lidt for broget.
Men primært er ’Broen’ overraskende på den forfriskende måde. Den viser, at det er en god og sødygtig idé at bruge hele Øresundsregionen som kulisse for en dunkel og mørk fortælling.
Desuden er der spejderpoint for frygtløshed i det visuelle udtryk og i den grænsesøgende adfærd. Det ser vi alt for lidt af.
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Se også
Basim og Blachman værter på næste års internationale Melodigrandprix
Emmelie vil være mere end en døgnflue
20-årig melodigrandprix-vinder skal vænne sig til sin nye stjernerolle.
Ulvens venner frygter for hævnlystne bukkejægere
Unicef: Kampen mod omskæring af piger går den rigtige vej
Vådt marathon fik mindre opbakning: »Det var skidt for publikum«
Løberne roser Copenhagen Marathon, men ville gerne have haft flere tilskuere.
Kravlede op på et tog: To unge mænd er »voldsomt forbrændte«
To unge mænd fik kørestrøm fra tog igennem sig på Helsingør Station.
Thomas Vinterberg barsler med ny film om dansk drukkultur
Tysk tv-serie går tæt på nazisterne, men ikke på svarene
Den tyske tv-serie 'Vores mødre, vores fædre', der går tæt på menneskene bag hagekorset, skaber debat.
Bør vi rationere antibiotika for at redde de næste generationer?
Det skiller Enhedslisten og regeringen fra dagpenge-løsning
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Kultur
Køb til din væg
Årets pressefotograf
Jacob EhrbahnAdam og Adam
Roald AlsSeneste Medier
Seneste TV
17. maj. KL. 09.11 TV Politiken.dk i Cannes: Store forventninger til årets film festival
14. maj. KL. 09.32 TV »Er du sikker på, at en 20-årig synes det er sjovt, at du svinger med din tissemand«
7. maj. KL. 11.29 TV Få et smugkig på det nye ABBA-museum
4. maj. KL. 13.58 TV Smugkig på bøhlandet: Se det nye TV 2 Fri studie
4. maj. KL. 10.42 TV Kom backstage: Kierkegaards liv tegnet af Philip Ytournel