Anna Grue, krimiforfatter og storforbruger af tv-krimier

Hvad er dit første indtryk af serien?

»Jeg er meget, meget begejstret: Og jeg er ellers svær at begejstre. Jeg er vildt med, at der er meget humor - det er vi ikke forvænte med i danske serier. Denne er fundamentalt spændende. Det hele er meget sært og gådefuldt, og jeg er vild med de mange sidehistorier og handlinger, der skal flettes sammen. Den er ikke superrealistisk, men det gør ikke noget. Set-uppet er originalt med et parteret svensk-dansk lig på landegrænsen. Det er fortænkt, men hold kæft, hvor er det godt«.

Er der ikke noget dårlige at sige?

»Jeg har kun et minus: Jeg synes, det er mærkeligt, at liget, den voldsramte kvinde og efterforskningslederen alle tre skal spilles af skuespillere, der ligner hinanden med samme hårfarve og statur. De ligner hinanden fuldstændig. De ser alle sammen sure ud, og inde i mit hoved er de ens. Måske ligger der en meget stærk pointe i det, som viser sig i afsnit fem. Ellers er det en fehler. Det er den eneste grund til, at vi ikke kommer op på seks stjerner«.

Kan den her serie blive lige så stor som Forbrydelsen?

»Det her er en meget mere klinisk sag og med humoristisk distance. Det er noget andet. Forbrydelsen er jo helt klassisk krimikunst med familie og følelser. Jeg har svært ved at sammenligne Broen med noget. Den tillader sig det der lune midt i alt det uhyggelige. Den dér scene, hvor journalisten sidder i bilen med en bombe... Den var så fundamentalt spændende, så jeg havde helt ondt i maven og næsten ikke kunne se på det. Det var fantastisk afviklet. Og så ringer hun (Saga Norén, red.) og forhører ham. Det er så langt ude, at hun gør det, at man ikke kan lade være med at grine og sige 'hold nu kæft. kvinde!'. Det er godt gået. Den er generelt meget velinstrueret og velskrevet«.

Hvilke tv-krimier vil du sammenligne Broen med?

»Nu vil jeg slet ikke sige, hvor mange krimier, jeg ser om dagen, men jeg har alle de store serie på bokssæt. Og lige nu er mainstream-tendensen at gøre det endnu mere voldeligt og mere splatteragtigt. Og det er brækfremkaldende. Det stimulerer mig ikke intellektuelt. Den her serie går den anden vej og betoner alt det mystiske, det gådefulde og puslespilsagtige. Det er en rar modtendens. Bare der kom mere af den slags«.

Skal du se serien igen?

»Jeg er på, du!«

LÆS ARTIKELAnmelderne hylder dyster brokrimi

Ove Dahl, tidligere drabschef ved Københavns Politi, nu pensioneret. Har været konsulent på det politifaglige i manuskriptet til serien.

Hvad synes du om resultatet?

»Generelt bliver jeg godt underholdt. Det gjorde jeg blandt andet, fordi makkerparret Martin Rohde og vores veninde fra Sverige fungerer. Da jeg læste manuskriptet for længe siden, tænkte jeg, at hun var en irriterende bitch, og kan de virkeligt finde to, som kan danne det makkerpar? Det har de ramt på kornet - ikke mindst med Bodnias lune. Jeg klukkede lidt undervejs, så jeg følte mig godt underholdt. Det var sjovt samtidig med, at det var alvorligt«

Hvad fungerer ikke i serien?

»For dem, der ikke kender det videre forløb - nu så jeg det sammen med min kone, som jo ikke har læst manus - kunne det virke lidt forvirrende med de mange forskellige personager, der præsenteres. Men på den anden side, er det måske fint, at nogle ting er uafklarede. Det giver nysgerrighed og vækker seerne«.

Hvilket billede giver Broen af Danmark og Sverige?

»Jeg ved ikke så meget om Sverige, men hun (Saga Norén, red.) ligger og kører rundt i en Porsche. Hvis jeg var på arbejde, ville jeg køre i min tjenestebil. Det virker lidt overdrevent. Og så den halvdovne, halvsyge, halvslængte Kim Bodnia med ondt i skridtet... Han skal nu nok komme ind i kampen, men han er ikke en tro kopi af mig!«.

»Desuden ser man nogle forskelle på de danske og svenske regler i sådan nogle sager. I Danmark kan vi som politifolk mere selv bestemme, men i Sverige er man måske mere firkantet. Ligesom Saga Norén. Hun er en stramtandet kælling, men alligevel charmerende på sin egen måde«

Hvad synes du om plottet med liget midt på Øresundsbroen?

»Selve drabene er så langt fra virkeligheden, som noget kan være. Jeg har været i politiet i 40 år, og det med et sammensat lig er helt uvirkeligt. Men det er jo fiktionens verden. Vi skal jo synes, det er spændende«.

Vil du se næste afsnit?

»Ja, jeg vil følge den. Og hvis man ikke kan se den om onsdagen, kan man vist se den om søndagen«.

LÆS ARTIKELHenrik Palle: Ny brokrimi er ret fantastisk

Mari Jungstedt, svensk, tidligere journalist, nu krimiforfatter med Gotland-serie om kriminalkommissær Anders Knutas og journalisten Johan Berg.

Hvad synes du om Broen?

»Jeg blev meget interesereret lige med det samme. Den begynder rigtigt godt og spændende med kvinden på broen, hvor halvdelen ligger i Sverige og den anden halvdel i Danmark. Og at den myrdede er medlem af kommunerådet i Malmø, gør det ekstra interessant. Jeg ville give den fem ud af seks stjerner. Den er rigtig, rigtig god«

Vil du sammenligne den med andre krimier?

»Den har en stemning, der minder lidt om 'Ørnen', som kørte på tv for nogle år siden, og som havde scener fra Island, Danmark og Norge. Den har lidt samme ladede stemning, hvor man aner, at noget uhyggeligt kommer til at ske. Det er fint. Jeg kan godt lide, at der er action og ikke for meget snak«.

Hvad synes du om hovedpersonerne?

»Svenske Sofia Helin gør det godt som den autistiske politikvinde, som ikke forstår det sociale spil. Man bliver nysgerrig på, hvordan hun skal klare sig, og hvordan relationen mellem den forstyrrede kvinde og den danske politimand udvikler sig.

Hvad fortæller Broen om Danmark og Sverige?

»Man får bekræftet billedet af de to lande - af at danskerne er afslappede og easygoing ligesom Bodnia - og at svenskerne er mere ordentlige og stive. Men ellers synes jeg ikke, den er klichefyldt«.

Skal du se den igen?

»Ja, jeg er meget interesseret i den. Og selv om jeg har travlt med min næste bog, valgte jeg at bruge tid på den, og jeg kommer absolut til at følge den i de næste uger«