Når forhenværende konservativ finansminister Henning Dyremose i dag fremlægger en længe ventet rapport om fremtidens mediestøtte, kan han tillade sig et lille smil.

Enighed
Rapporten fra mediestøtteudvalget, som Politiken har smuglæst et udkast til, indeholder en klar anbefaling af, at det ikke længere kun er tv, radio og dagblade, som skal have mediestøtte, men også internetmedier og medier på mobiltelefoner og tablets.

Dyremose kan smile, fordi det vel at mærke er et enigt udvalg, der står bag anbefalingerne – endda selv om både dagblade og rene internetmedier har siddet med ved forhandlingsbordet.

LÆS OGSÅNetmedier stikker snabelen i statskassen

De uafhængige netmedier har i årevis skældt ud over, at det er konkurrenceforvridende, at de ikke får støtte, mens dagbladene får. Dagbladene har forsvaret støtten med, at de sætter dagsordenen for samfundsdiskussionen.

Rapporten viser, at parterne er blevet enige om en klar anbefaling af, at distributionsstøtten på omtrent 350 millioner kroner skal lægges om til produktionsstøtte for at »bevare et alsidigt og mangfoldigt marked for print, samtidig med at muligheden for at udvikle nye medier på nye platforme ... understøttes«.

Nye krav
Aviserne skal ikke længere have støtte til at smide aviser ind gennem brevsprækkerne. Til gengæld skal dagblade såvel som andre medier (netmedier, mobile medier og uafhængige fagblade) have adgang til støtte på lige fod, hvis de opfylder tre kriterier:

• De skal beskæftige mindst »fem redaktionelle medarbejdere«.

• Mindst halvdelen af fladen skal være »redaktionelt indhold«.

• Mindst halvdelen af det redaktionelle indhold skal behandle »politik og samfund« samt mindst ét af emnerne »Kultur, sundhedsforhold, erhvervsforhold, naturvidenskab og teknologi«.

LÆS OGSÅEn langsigtet, dristig mediepolitik

Hvis mediet lever op til kriterierne, skal støtten udmåles på baggrund af det enkelte medies samlede lønsum til journalister. Jo flere journalister og jo højere løn, des højere støtte.

»Ideelt burde et medie have tilskud i forhold til mængden af originalt egenproduceret indhold«, skriver udvalget. Men det vil være besværligt at tælle op og nærmest umuligt at kontrollere. Udvalget er så kommet frem til, at størrelsen af redaktionen er »et håndterbart mål«.

Politiken, JP og Berlingske vinder
Den nye model har klare vindere og tabere.

Journalisterne har vundet en væsentlig sejr. Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, som også har siddet med ved bordet, bør ikke blot smile, men grine som en flækket træsko.

Det bliver nemlig fastslået, at det er journalisternes bidrag og ikke avisbudenes, som er afgørende »for mediernes demokratiske funktion«. Samtidig giver forslaget mediecheferne en økonomisk tilskyndelse til ikke at fyre journalisterne. Og endelig betyder forslaget, at det er journalistik udført af lønnede journalister frem for frivillige, som er støtteværdig.

LÆS OGSÅMediestøtten går til de ældre og svigter de unge

Betalingsaviser som Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske kommer også ud af udvalgsarbejdet som vindere. Ifølge Politikens oplysninger viser de interne beregninger i udvalget, at de to store dagbladskoncerner JP/Politikens Hus og Berlingske Media overraskende vil få en anelse mere i støtte med den nye model.

Det er nemlig betalingsaviserne, som driver de store netredaktioner, som nu bliver støtteberettigede. Faktisk har udvalget lagt et støtteloft på 20 procent ind i modellen for at sikre, at de store koncerner ikke løber med for mange penge.

Samtidig foreslår udvalget, at der stadig skal være særordninger, som sikrer økonomien for mindre dagblade som Information og Kristeligt Dagblad.

MetroXpress og 24timer taber
Den store taber er til gengæld gratisaviserne metroXpress og søsteravisen 24timer, som i dag får 38 millioner kroner i støtte, mens den tredje gratisavis, Urban, ikke har søgt om distributionsstøtte.

Det skyldes, at de to gratisaviser tilsammen har langt færre medarbejdere end de store betalingsaviser. Derfor er der ifølge Politikens oplysninger udsigt til, at støtten til de to gratisaviser bliver mere end halveret efter en overgangsperiode på fem år.

LÆS OGSÅMedieudvalg smækker kassen i for gratisaviserne

Internetmedierne er også vindere. De har vundet en vigtig principiel sejr ved at blive støtteberettigede. Etablerede netmedier som Altinget.dk og Avisen.dk fremhæves i rapporten som medier, der i fremtiden vil kunne få støtte.

Sejren har dog sine begrænsninger. De fleste netmedier uden for de store koncerner er snævre nichemedier, der ikke lever op til støttekravene. Mange andre bygger på lige dele frivillig arbejdskraft, og idealister skaber ingen lønsum.

Bordet fanger
Som et plaster på såret foreslår udvalget, at en del af de 13 millioner kroner fra det gamle Dagbladsnævn fremover kan gå til at etablere støtte til nye netmedier.

Dyremoseudvalgets konkrete anbefaling forholder sig kun til en lille del af den samlede mediestøtte. Hverken DR, TV 2’s regioner eller avisernes momsfritagelse bliver bragt i spil.

Til gengæld er der stor sandsynlighed for, at udvalgets anbefalinger vil blive til virkelighed.

LÆS OGSÅDansk mediepolitik: I statens favntag

Både Socialdemokraterne, SF og Venstre har i årevis argumenteret for, at netmedierne skulle lukkes ind i varmen.

Nu har de et konkret forslag, som både dagblade og netmedier har nikket ja til. Så fanger bordet.