Jeppe Gjervig Gram drikker en slurk af sin caffelatte, mens han går lidt hvileløst frem og tilbage på samme sted. Han sætter sig kortvarigt på det yderste af en stol. Og rejser sig så op igen.

»Det ville være oplagt at have Henrik Sass Larsen med som en bombe under Helle Thorning«, siger han.

Adam Price nikker ivrigt.

»Det er så absurd, at vi ikke engang kunne have fundet på det«.

LÆS OGSÅAdam Price: Borgen er lige så dramatisk som 'Borgen'

I et kontor af glas på 4. sal i DR Byen forsøger manuskriptforfatterne Adam Price, Jeppe Gjervig Gram og Jannik Tai Mosholt sig med et tankeeksperiment.

Normalt sidder de tre og skriver tv-serien ’Borgen’ her i lokalet; et drama, der ganske virkelighedsnært følger en række fiktive politikere på Christiansborg.

Men i dag har Politiken givet dem en opgave med omvendt fortegn. I løbet af to timer skal de forsøge at omdanne den seneste uges politiske virkelighed til et stykke tv-dramatik.

Hvordan ville virkelighedens magtskifte se ud som fiktion? Hvordan ville replikkerne lyde, hvis Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Henrik Sass Larsen skulle være hovedpersonerne i et tv-drama søndag aften klokken 20?

»Vi træder ind i et minefelt«
I forfatternes kontor hænger seks whiteboards med de superhemmelige plotlinjer til afsnit 24 fra den kommende sæson af ’Borgen’, som de tre i øjeblikket arbejder på at gøre færdig.

Reolerne rummer blandt andet tv-serierne ’West Wing’ og ’Mad Men’ på dvd sammen med ’Håndbog i Folketingets arbejde 2005’. En italiensk espressomaskine står i et hjørne. Den er identisk med den, Adam Price har derhjemme.

Forfatterne begynder der, hvor de plejer: med caffelatte. Og går så i gang med en brainstorm over afsnittets storyline: Hvem er afsnittets hovedkarakterer, hvor lang tid strækker det sig over, hvilke plot skal indgå?

LÆS OGSÅBorgens hovedforfatter: Søren Espersen skal nok blive sur

Normalt tager det to måneder at skrive et færdigt manus til et ’Borgen’-afsnit, så dagens øvelse er kun den spæde start. Men det er alligevel en øvelse, forfatterne nærmer sig varsomt:

»Vi bliver spurgt af en milliard mennesker hele tiden, om Borgen er en afskrift af virkeligheden? Og der er hovedsvaret: »Nej, ’Borgen’ er fiktion«. Så vi træder ind i et minefelt i dag, når vi lige pludselig skriver en replik, der starter med ’Helle Thorning kolon’«, siger Adam Price.

»Vi gør normalt en dyd ud af ikke at påvirke virkeligheden. Det er derfor, vi kalder partierne noget andet end Socialdemokraterne og de radikale, og statsministeren i ’Borgen’ hedder Birgitte Nyborg. Men nu er vi trods alt på den anden side af valget«, siger Jeppe Gjervig Gram.

Adam Price visker afsnit 24 væk fra whiteboardet og tegner i stedet med blå tusch en lang vandret streg. Det er afsnittets tidslinje.

Scenen er Crowne Plaza
Adam: »Hvad nu hvis vi tænker, at det starter der, hvor der er en potentiel kvindelig statsminister på et hotel i det centrale København, der skal forhandle regeringsgrundlag og ministerhold med et radikalt midterparti og et socialistisk folkeparti«.

Jeppe: »Ja, det virker oplagt at lægge snittet på Crowne Plaza. Der er noget interessant ved, at det hele foregår på et hotel. Endda et hemmeligt hotel til at starte med. Det fede ved den ramme er jo, at der er en deadline, som vi i løbet af afsnittet kommer tættere og tættere på; det er en fantastisk dramatisk akse. Hvis Thorning ikke har en regering tirsdag 1. oktober, vil det se så skidt ud. Det skaber en hel masse pres for Helle Thorning, samtidig med at det er en fordel for Margrethe Vestager«.

Jeppe Gjervig Gram stiller sig ved siden af Adam Price, mens Jannik Tai Mosholt sætter sig over i kontorets røde lædersofa.

Adam: »Kunne man ikke forestille sig en replik fra den kommende statsminister lige i starten«:

CROWNE PLAZA, ELEVATOR, AFTEN
Helle Thorning og Villy Søvndal står i tavshed, mens elevatoren kører op. Vi kan mærke, at Helle virker presset.

Helle: »Vi skal have lukket det her inden for de næste 24 timer. Jeg skal fandeme ikke have Lars Løkke til at åbne Folketinget«.

Jeppe: »Jo, Løkke har jo været Helles hovedmodstander utrolig længe. Men på hotellet er det jo lige pludselig Vestager, der bliver antagonisten«.

Politiken: »Så Helle er helten, og Margrethe er skurken i det her afsnit?«.

Adam: »I en dramatisk kontekst snakker vi om protagonister og antagonister. Hvem vil hvad? Og hvem vil forhindre protagonisten Helle Thorning i det, hun gerne vil? Der skal mindst være 2-3 centrale scener mellem de to«.

Jannik Tai Mosholt blander sig fra sofaen.

Jannik (forklarende): »Men det betyder jo ikke, at de gode ikke har fejl. Vi forsøger at holde os fri af stereotyper; når vi siger skurk, mener vi hovedmodstanderen for hovedpersonen. Som dramaturger er vi nødt til at arbejde med en karakter, som publikum holder med. Og her er det Helle Thorning«.

Adam  Price

Adam: »Man kunne forestille sig, at vi bragte Henrik Sass Larsen-bomben ind endnu senere, end det skete i virkeligheden. Vi bliver nødt til at komprimere tiden, så det sker lige før deadline. De har kæmpet og kæmpet, og Helle har måttet give køb på så meget«.

Jeppe: »Sass kunne godt være vendepunktet mellem første og anden akt. Selve kabalen om at få ministerkabalen op uden ham som finansminister, kunne man godt gemme til sidste del af afsnittet. Hvem fanden skal så være finansminister, tænker man«.

Jeppe: »Og ind træder Bjarne Corydon fra kulissen. Han har hele tiden været med i baggrunden som medforhandler på sådan en febrilsk måde«.

Adam Price smiler konspiratorisk.

Jannik: »Hvad så med at vi starter afsnittet et sted, hvor Helle allerede har givet alt for meget?«:

CROWNE PLAZA, FORHANDLINGSRUMMET, EFTERMIDDAG
Det er to uger efter valget. Forhandlingsrummet er fyldt med papirbunker og overstregede forslag, man ikke længere taler om. Midt i papirbunkerne sidder Helle Thorning og Bjarne Corydon, mens andre assistenter og betroede partifolk taler lavt i den anden ende af lokalet.

Helle: »Vi kan ikke give mere under nogen omstændigheder. I forvejen bliver det en kamp at forsvare det her«.

Bjarne: »Enig. Men det er næppe nok til Margrethe«.

Helle (sukker): »Vi må presse Villy igen«.

Bjarne Corydon nikker. Vi aner en uro hos dem begge.

Jannik: »Men det kunne jo også være interessant, hvis den, der sagde replikken, var personen, der i slutningen blev årsagen til, at de bliver nødt til at give mere«.

Adam Price nikker. Jannik Tai Mosholt, der indtil nu har siddet ned, rejser sig op fra den røde sofa.

Jannik: »Det kunne jo være Sass, der sagde det. Det skaber en større overraskelse, når det er ham, der lige pludselig ryger. Hvis vi skal have ham til at falde, skal han falde så langt som muligt. Så vi forestiller os den samme scene med Helle og Corydon og så Sass Larsen«:

CROWNE PLAZA, FORHANDLINGSRUMMET, EFTERMIDDAG
Bjarne (sukker): »Hvad kan vi undvære?«.

Sass: »Vi KAN ikke give mere under nogen omstændigheder. I forvejen bliver det en kamp at forsvare det her«.

Helle: : »Vi må presse Villy igen«.

Helle Thorning ser fast besluttet ud, men vi mærker en uro hos hende.

Jannik: »Så kunne man jo lege med, at det var Corydon, der var antagonisten«.

Adam (griner): »Det er sjovt. Så er det ham, der fortæller Helle om den manglende sikkerhedsgodkendelse«:

CROWNE PLAZA, HELLES VÆRELSE, AFTEN
Helle Thorning pakker nogle ting i sin taske. Det banker på døren. Hun går hen og åbner. Det er Bjarne Corydon udenfor.

Helle: »Jeg VAR på vej ned til jer ...«.

Helle Thorning tier – hun kan se på Bjarne Corydon, at noget alvorligt er sket.

Bjarne: »Vi har et problem med Sass. Han har ikke fået den sikkerhedsgodkendelse. Han kan ikke blive minister, Helle. Du er nødt til at gøre noget lige nu«.

Jannik: »Bjarne Corydon, den kølige strateg. For ham er idealerne ikke så vigtige. Han har jo haft en større plan hele tiden«.

Jeppe: »Og når Sass Larsen er ude er spillet, så står han der lige til at tage over«.

Alle tre forfattere griner højt.

Jeppe Gjervig Gram går frem og tilbage på den halve meter, der er mellem bordet og sofaen. Han kigger på Adam Price.

Jeppe (tænksom): »Det mest spændende ved det her er nok snakken mellem Helle og Sass Larsen. Uanset hvad han siger til det, vil Helle nok tænke: Hvor meget kan jeg egentlig stole på ham?«.

Adam Price er tavs og kigger frem for sig.

Adam: »Om han negligerer det eller bekender det, kommer jo helt an på, hvordan vi har bygget ham op som karakter. Er han en opportunist, der forsøger at skjule noget på vej til toppen? Eller er han en person, der har kæmpet hele sit liv for at komme væk fra sin fortid, og som vi skal have ondt af?

Jannik  Tai Mosholt.

Jannik: Karakteren Helle er den mest centrale figur overhovedet. Et fravalg af en ven ville gøre meget ondt, det er jo stærkt at se. Det kan godt være, at offerrollen ikke vil gøre den fiktive Sass Larsen særlig interessant, men det ville give den største emotionelle sorg for vores hovedkarakter, Helle«.

Adam: »Det her er jo et spil om magt og indflydelse. Det er hele tiden hovedspørgsmålet for Helle-karakteren: Hvor meget vil hun ofre? Af sine idealer og af sit privatliv?«.

Jeppe: »Ofrer hun Sass, en af sine nærmeste, giver hun dermed et kæmpe offer for at nå sit mål. Men hvis man ikke giver hende mulighed for at blive ramt, kan hun ikke være vores hovedperson. Vi skal ind i det inderste kammer bag den røde spadseredragt«.

Adam (slår ud med begge arme): »Vi vil nok gerne ud under åben himmel, når hun overvejer, hvad hun skal gøre. Når store tanker tænkes, er det godt, at der er noget plads. Og vi har været indenfor på det her klaustrofobiske hotel hele afsnittet«.

Jannik: »Måske står hun på taget ...«:

CROWNE PLAZA, PÅ TAGET, EFTERMIDDAG
Det er en usædvanlig varm oktoberdag, temperaturen måler 25 grader. Helle Thorning står på taget af hotellet og kigger ud over Ørestad. Hun tænker over den beslutning, hun er nødt til at tage. Her, på toppen af Crowne Plazas tårn, bliver hun klar over, at hun må ofre sin ven Henrik Sass.

Helle: »Henrik, jeg kommer til at bede dig om at trække dig. Den er ikke længere. Det er uoverskueligt at skulle ud og forsvare sikkerhedsgodkendelsen, efter hvad vi allerede har været igennem«.

Caffelatteglassene er tomme. Brainstormen er gået lidt i stå. Jeppe Gjervig Gram står og kigger ud ad kontorets store glasvinduer.

Jeppe (pludseligt): »Hvad med Villy? Ham har vi ikke rigtig snakket om. Han er jo den, der må tage imod alle slagene«.

De andre liver op.

Jeppe  Gjervig Gram

Adam: »Helle skal jo være statsminister, så hun får en gevinst til sidst. Men Villy havde jo regnet med, at han skulle sidde der tungt. SF har om nogen givet køb på meget. Det er en presset Villy, der er på vej ind i en regering«.

Jannik: »Der er en følelse af, at det var den forkerte hest, han spillede på. Villy er blevet ubrugelig i spillet mellem Vestager og Thorning«.

Adam: »Og så er Villy jo ryger. Han lider under det, fordi han ikke må ryge på hotellet. Man ser ham slås med alt muligt lort. Han sidder med tyggegummi, plastre, små mærkelige plastikpinde han suger i. Og hver gang han forlader hotellet, er der nogen, der skal minde ham om, at han skal putte det i lommen. Han skal jo se kontrolleret og afslappet ud«.

Jannik: »Han har også en følelse af paranoia. De her to stærke kvinder, Vestager og Thorning, der hele tiden taler sammen, uden at han er til stede. Han tænker: Hvis jeg går ned og ryger nu, aftaler de en masse ting bag min ryg«.

Adam: »Det er stærkt med en mand, der er så afhængig af noget, og så de her høje, smukke, kølige kvinder, som ikke behøver søvn. Hvad nu, hvis man forestillede sig en scene, der så sådan her ud«:

CROWNE PLAZA, FORHANDLINGSRUMMET, MORGEN
Det er meget tidlig morgen. Klokken 05.30 kører en serveringsvogn ind på værelset og tømmer det for gammelt smørrebrød. I en sofa ligger Villy Søvndal. Han vågner og går op på taget for endelig at få en smøg. Han kigger ned på Ørestads Boulevard og ser Margrethe Vestager i træningstøj, der overskudsagtigt kommer joggende til hotellet.

Villy: »Gider du lige ...? Vis nu en eller anden form for svaghed«.

Adam: »Det ligner, at Villy kunne gå hen og blive en hovedkarakter. Han er superinteressant, fordi han har ofret så meget. Han har ikke den tyngde, han havde under Villy-bølgen«.

Jeppe: »Det kunne sagtens gå hen og blive det plot, publikum har flest emotionelle aktioner i. Man kan jo identificere sig med Villy og alle hans fejl. Han er billedet på, hvor meget det går op og ned i politik«.

Jannik: »Men så skal han samles op til sidst. Det kan være, det er ham, der kommer med nøglen til at få ministerkabalen til at gå op. Han laver det sidste offer: Den centrale SF’er, Pernille Vigsø Bagge, får ikke sin drøm opfyldt om at blive ligestillings- og kirkeminister. Til gengæld er han den mand, der får SF i regering for første gang nogensinde«.

Adam: »Så ville det være et godt slutbillede at se Villy, den første SF-minister, der binder et slips for at komme op til dronningen og virker lykkelig og lettet bagefter, fordi man i det mindste må ryge hos dronning Margrethe«.

Jannik: »Det er sgu smukt«.