Det er en kerneværdi i public service-tankegangen, at grupper, hvis interesser ikke tilgodeses af de markedsdrevne udbydere, skal sikres oplysning, underholdning og formidling.

Og DR har op gennem sin historie markeret sig positivt ved at lave fjernsyn af høj kvalitet til disse grupper. Ikke mindst har de yngste seere været tilgodeset.

Men i årenes løb er også de såkaldt ’unge’ blevet forkælet med tankevækkende, kontroversielle programmer med ’Ungdomsredaktionen’ som det evige eksempel, fordi man i årene med især Poul Nesgaard og Elith ’Nulle’ Nykjær så en helt ny hybrid af satire, debat, dokumentar og underholdning stikke hovedet frem og tilmed irritere magthaverne på det groveste.

Ungdommen på nettet
Men efter mange år i højeste gear tabte indsatsen i 00’erne lidt flyvehøjde, og ikke mindst ungdomsfjernsynet led en krank skæbne, indtil man helt lukkede ned i traditionel forstand og flyttede hele molevitten over på nettet, hvor det så kunne have det så godt uden faste sendetider og bevågenhed.

For godt nok kom der faktisk en masse glimrende indhold ud af indsatsen på nettet, men det blev ikke set på samme måde, som hvis det var blevet sendt i ’rigtigt’ fjernsyn. Hvilket en del af det såmænd havde kvalitet til at blive.

Men nej. Hverken DR 1 eller DR 2 havde rigtig plads til de unge.

Reality på de kommercielle kanaler
Så kom den store udvidelse, hvor de to DR-kanaler blev til ikke mindre end fem.

En til far og mor (DR 1), en til bedstefar og tante klog (DR 2), en til gymnasielærerne (DR K), en til dem med fladskærme (DR HD) og endelig en til de fjerede små (DR Ramasjang).

Og så var alle glade, bortset fra de unge, som måtte se sig henvist til de kommercielle kanalers stedse mere grænsesøgende reality-løjer, musikvideoer – eller nøjes med at kigge med på de andre gruppers DR-tilbud.

LÆS ARTIKELMama-seer: »Et fantastisk alternativ til Paradise Hotel«

Det er der nu lavet om på med etableringen af DR Mama-universet, som godt nok ikke er nogen selvstændig kanal, men en programflade på DR HD-kanalen, når der ellers er plads for giraffer og film i højopløsning.

Og det er godt, at man besinder sig på en gruppe, der måske nok er temmelig troløs som seerpopulation, men ikke desto mindre er fremtidens kunder i samtlige andre DR-butikker.

'Sexministeriet' er klasser over det meste andet
Udbuddet består af nogle ganske gode egenproduktioner, der beskæftiger sig med unge menneskers hverdag. Og så en håndfuld indkøb fra udlandet, som for de flestes vedkommende også er i orden uden på nogen måde at være epokegørende.

Det virker lidt, som om man med ting som ’Parks and Recreation’, ’Life Unexpected’ og ’Glee’ har forsøgt at helgardere sig i forhold til den bredt definerede målgruppe på 12 til 25 år, men samtidig også har forskertset muligheden for at tegne en klar profil, og et signaturprodukt som ’Pandaerne’ er godt nok originalt, men stadig mere sjældent end kønt.

Man kan måske bebrejde sådan noget som ’Sexministeriet’ og ’Verdens bedste tv-program’, at det er forholdsvis letbenet og ikke samfundsorienteret som i de gode gamle dage. Men det er klasser over det meste andet og har i det mindste ambitioner om at gøre nogen klogere og gladere.

LÆS INTERVIEWUngdomsvært: »Jeg vil gerne være en Søren Ryge for de unge«

DR Mamas primære kvalitet ligger helt klart i egenproduktionerne, der i kraft af gode værtspersoner, som formår at give noget af sig selv uden at lefle eller strippe følelsesmæssigt, faktisk taler til de unge seere uden at forstille sig.

Public service-ånden
Det er i evnen til at finde formidlingstalentet, at DR endnu en gang viser sig som hele landets store public service-station. Og demonstrerer, at ånden fra Mogens Wemmers snart sagnomspundne dage faktisk lever lidt endnu.

LÆS GENERALDIREKTØRENS KRONIK Public service til unge

Desværre kan man frygte – disse dages talentflugt taget i betragtning – at der blæser andre vinde i DR, og at klimaet er ved at blive goldt og grimt. Det må man ikke håbe.

Og med et initiativ som DR Mama er der i alle fald liv endnu.