Annonce
Medier 26. okt. 2011 KL. 21.33

Radio24syv kan kun fanges live

Podcast-teknologien er ikke på plads før næste år, og det vil koste lyttere, vurderer ekspert.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Om en uge vil Radio24syv for første gang strømme ud i bilradioer, badeværelser og baglokaler landet over, men ikke alle kan lytte med.

De mennesker, der hører radio via podcast kommer til at vente måneder, før de kan høre programmer som ’Globus’ og ’Jeppesens top 182’, når de vil.

Radio24syv har nemlig ikke haft tid til at få deres digitale service klar endnu.

LÆS OGSÅ Radio24syv kan ikke tælle ministre

»Det er ærgerligt. Hvis vi havde en stabil og sikker løsning fra dag 1, så ville vi selvfølgelig gerne lancere med den, men det har vi ikke«, siger Patrick Damsted, der er digital chef hos Radio24syv.

»Men det ville være endnu mere ærgerligt at starte med en podcastservice, der ikke virker, fordi så ville vi skuffe folk endnu mere«.

LÆS OGSÅRadiojomfruer går i æteren på »Danmarks største sludrechatol«

Patrick Damsted forklarer, at hvor radioen er forpligtet til at sende live i radioen og på nettet fra 1. november, så skal de først være klar med podcast et halvt år senere. Det vil de dog allerede være inden 1. februar, lover han.

Derfor vil lytterne i starten kun have én chance for at høre dagens programmer, nemlig når de sendes, for genudsendelser bliver der ikke meget af. Stationen skal sende 22 timers ny radio i døgnet.

»Derfor er det selvfølgelig essentielt at kunne tidsforskyde sin lytning«, siger Damsted.

Spænder ben for sig selv
Og netop derfor løber stationen en vis risiko ved at gå i luften uden digital platform, mener Kirsten Drotner, professor i medievidenskab på Syddansk Universitet. Hun forudser, at stationen kommer til at tabe yngre veluddannede lyttere på manøvren.

»De vil rigtig gerne fange de yngre, veluddannede ind med et mere skarpt og nyt og skævt format, men de vælger en formidlingsform, som i en vis forstand spænder ben for det ønske«, siger hun.

LÆS OGSÅSådan bliver Radio 24syv

»Vi ved, at når unge synes, det er spændende at lytte radio, er det, fordi de kan gøre det via deres smartphone eller computer. Det betyder, at det bliver et mere fleksibelt medie«, siger hun og forudser to mulige konsekvenser:

Enten får Radio24syv fra start ikke profileret sig i de unges bevidsthed på en måde, så de kan indhente det. Eller også laver kanalen så gode programmer, at lytterne selv springer på hen ad vejen. De, der benytter sig af podcast, er nemlig folk, som aktivt finder nye gode programmer.

Delte meninger om konsekvenserne
Hos Radio24syv er direktør Jørgen Ramskov ikke overrasket over professorens prognoser:

»Selvfølgelig koster det os noget, at vi ikke podcaster fra starten. Det behøver jeg ikke at have læst på SDU for at sige. Det er en tilståelsessag«, siger han.

»Vi har brugt tre måneder på at bygge en radiostation, og vi kan simpelthen ikke have det på plads. Hvis vi havde nået det, så havde vi da podcastet fra start«.

LÆS OGSÅNy radiostation kaster sig ud i frit fald for åben mikrofon

Hvor meget, det reelt vil betyde, er der dog delte meninger om.

Medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet er enig i, at der er en risiko for at tabe lyttere, men påpeger, at det drejer sig om forholdsvis få mennesker, da mere end 90 procent af radiolytningen netop foregår live.

Podcast er stadig niche
Hos konkurrenten DR har man udsendt podcast mange år, men også her er det kun en marginal del af lytterne, der kommer til på nettet, forklarer medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

»Netop på podcast har man muligheden for at få yngre lyttere. Det er primært folk under fyrre, og flere mænd end kvinder, ved vi«.

Og det er næsten alt, de ved.

For selv om DR Medieforskning kan måle, at programmer som ’Orientering’ og ’Harddisken’ har over 30.000 månedlige download, ved man reelt ikke, hvor mange der rent faktisk lytter til dem. Samtidig er antallet af download ret lille, i forhold til hvor mange der lytter med, når de sender.

LÆS OGSÅDanmarks nye radio vil ikke måle, hvor mange lyttere de har

Derfor er det primært de digitale first movers, der vil blive skuffede over ikke at kunne hente Radio24syvs programmer ned på harddisken, vurderer podcastingekspert, Karin Høgh, der driver firmaet PodConsult.

»De programmer, der henvender sig til first movers, er man nødt til at podcaste. Men det er fint nok, hvis der går nogle måneder, bare 24syv så har styr på metoden til den tid«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe