Annonce
Medier 2. nov. 2011 KL. 19.37

Broen-skuespiller om sin rolle: »Hvorfor skulle jeg bryde mig om hende?«

Privat er Sofia Helin den diametrale modsætning til karakteren Saga Norén.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De grønne øjne er imødekommende, blikket direkte og åbent. Ansigtet let på skrå, når hun lytter, og hænderne tegner fjerlet i luften, når hun fortæller.

Skuespilleren Sofia Helin har kun udseendet til fælles med den kølige efterforsker Saga Norén, som hun spiller i den dansksvenske tv-krimi Broen, der hver uge følges af op mod en million danskere og en million svenskere.

Hun betegner også selv den mildt sagt specielle karakter som sin »diametrale modsætning«.

For den specielle svenske karakter, der altid lader titlen 'länskrim, Malmö' følge med, når hun præsenterer sig, lider af psykiske forstyrrelser, der gør hende til en social opkomling. Men en fagligt dygtig en af slagsen.

»Hun er meget kompetent og vidende. Hun er et ekstremt fokuseret menneske, som agerer ud fra logiske beslutninger. Hun er ensom. Det er bare noget, hun konstaterer ind i mellem: »Jeg er ensom, fordi jeg er træls«, fortæller Sofia Helin om sit fiktive alter ego.

Blå bog

Sofia Helin, 39 år, bor i Stockholm med sin mand, der også er skuespiller.

Sammen har de en søn på otte år og en datter på to.

Har spillet med i blandet andet filmatiseringen af Jan Guillous bøger om Arn Magnusson, i tv-soapen Rederiet og filmen 'Fire nuancer af brunt'.

LÆS ARTIKELPowerkvinder overtager nye tv-serier

Hun sidder i cafeen i Skuespilhuset og drikker grøn te. Rømmer sig. Hun er netop landet fra Stockholm, og det er dagens første interview i en lang række.

Danskerne kender hende nok mest for rollen som den dydige Cecilia Algotsdotter i filmatiseringen af Arn-sagaen, men rollen som Saga Norén er anderledes slagkraftig.

Hun er en kvinde, der handler. Hun bruger ikke høflighedsfraser, hun går på bar og inviterer til sex, hvis det er det, hun vil have og har i det hele taget ingen sans for, hvad andre mon tænker eller føler. Kort sagt: Saga Norén er en helt speciel type.

Sofia Helin faldt da heller ikke for hende ved første møde - under manuskriptlæsningen.

»Jeg blev meget irriteret på hende. 'Hun er dum, hvorfor skal jeg bryde mig om hende?', tænkte jeg. Jeg forstod overhovedet ikke, hvad hun tænkte, lige indtil jeg undervejs i optagelserne fandt nøglen til hende. Jeg ledte og ledte. Jeg følte, at jeg stod bag en glasrude og kunne se hende, men ikke nå ind til hende. Det var vældigt frustrerende. Og så indså jeg, at det er præcis sådan, hun har det. Hun er bag en glasrude og kan ikke nå andre mennesker. Så landede det for mig«.

LÆS ARTIKELKrimiforfatter om Broen: Det er fortænkt, men hold kæft, hvor er det godt

Kunne ikke lade være
I første omgang var Helin dog ikke interesseret i rollen. Hendes datter var kun et år, og hun ville ikke være væk fra familien i de otte måneder, optagelserne skulle stå på.

»Men så kunne jeg ikke lade være. Både fordi jeg begyndte at forstå karakteren, og fordi jeg syntes, det var spændende, at det er en lang historie i ti afsnit om en og samme sag. Det giver nogle særlige muligheder for udvikle karakteren«.

Sofia Helin mødtes flere gange med instruktøren Charlotte Sieling og medspilleren Kim Bodnia forud for optagelserne for at tale rollerne igennem. Her udkrystalliseredes figuren for Helin, og hun fik for alvor mod på rollen.

»Så tænkte jeg: Det her skal jeg gøre«.

LÆS ANMELDELSEHenrik Palle: Ny brokrimi er ret fantastisk

Studerede psykopater og Aspberger
I Broen er 38-årige Saga Noren den effektive efterforsker, der har en opklaringsprocent tæt på 100.

Samtidig har hun helt åbenlyst ingen sociale kompetencer, og selv om hun ikke har en decideret diagnose, minder hendes karakters besættelse af orden og logik, afvigende adfærd og mangel på situationsfornemmelse om én person, der har autisme eller Aspergers syndrom.

Og det kræver forberedelse. Både research via faglitteratur, samtaler med virkelige politifolk og en undersøgelse af, hvordan folk reagerer på én, som ikke følger de sociale normer.

»Jeg har læst om kriminelle og psykopater, og så har jeg talt med politifolk. De fortalte, at Saga Norens egenskaber faktisk ville være rigtigt gode i jobbet som rigtig kriminalinspektør, hvor mange har svært ved at undgå at blive følelsesmæssigt involveret. Det ville være en fordel at kunne lukke helt af, som hun gør«.

Saga Noren-karakteren har ikke en egentlig diagnose, men har været under udredning og ligger nok imellem kategorier, mener Helin.

fakta

Sofia Helins yndlings tv-krimi:

Den amerikanske 'Sons of Anarchy', hvor man følger en californisk motorcykelbande, der handler med våben og driver et autoværksted.

»Den er brutal og sjov. Aller karaktererne er totalt fucked op og dysfunktionelle, så man griner«.

»Jeg studerede naturligvis Asperger-syndromet nøje. De er jo ekstremt gode til at sortere og kategorisere. For eksempel læste jeg om en kvinde med Asperger, der fortalte om, at hun havde haft de lykkeligste stunder i sit liv, da hun gik og sorterede papæsker på et lager! Det er alt, som jeg ikke er«.

LÆS ARTIKELBroen-skuespiller: »Vi blev udsat for mordforsøg«

Saga i svømmehallen
Sofia Helin prøvede også rollen af i det offentlige rum for at mærke, hvordan folk reagerer på en person, der ikke følger det gængse sociale kodeks.

»For eksempel gik jeg i svømmehallen, hvor en ung mand smilede og sagde 'hej, skal du ud at svømme?', og jeg helt udtryksløst svarede 'ja, hvad koster det?'. Al energi sivede ud af ham og hans blik blev helt dødt«.

»Man vil jo dømme sådan er person meget hårdt og tænke, at de er ubegavede. Faktisk er der sådan en kvinde i mit nabolag. Hun har en butik og jeg var dernede med min otteårige søn for at købe en gave. Da vi betaler, spørger min søn, om vi kan få den pakket ind og hun svarer helt fladt 'nej, vi pakker ikke gaver ind, når de koster under 150 kroner'. Tænk at være sådan overfor en otteårig dreng! Men der findes mange af den slags....«

Får man mere at vide om Saga Norens baggrund i løbet af serien, så man får en bedre forståelse for hende?

»Lidt. Martin (Rohde, Kim Bodnias rolle, red.) spørger jo hele tiden. Men det er hemmeligt indtil videre«

Kan ikke spille
Sofia Helin har fået mange reaktioner på rollen.

»Der er rigtigt mange, der er kommet hen til mig og har sagt: 'Hvor er hun dog skør. Hvordan kan du dog spille hende?' Det har været sjovt at få så skæv en rolle. Vi skuespillere kan jo meget mere end at være naturlige, så det har været en god udfordring. Men jeg har også hørt, at nogen seere opfatter rollen som helt mislykket, at de i stedet for at opleve Sagas særhed ser en skuespiller, der ikke kan finde ud af at spille!«, siger Helin og griner.

Hun synes til gengæld ikke, at det har været sjovt at spille så udtryksløs overfor sin medspiller.

Sofia Helin har undervejs haft decideret dårlig samvittighed overfor Kim Bodnia, fordi hun med rollen ikke giver ham noget at spille opad. For Saga Noren nikker ikke, bekræfter ikke og viser ingen følelser.

»Det er jo en konvention, at man giver til hinanden. Men jeg har ikke givet noget! Heldigvis har både Kim (Bodnia, red.) og Martin (Rohde, red.) stor tålmodighed«.

Sexet figur
I serien fremstår Saga Noren sexet med stramme læderbukser, flagrende blondt hår og med rap sportsvogn. Hvad synes du om det?

»Jeg ville egentlig have, at hun skulle være korthåret, for det er jo så praktisk og ville passe godt med hendes karakter. Men Charlotte Sieling holdt fast i, at hun skulle have langt løst hår. I det hele taget har hun ned i detaljen bestemt, hvordan hun skulle se ud. Og nu kan jeg se, at det var godt set at gøre hende sexet. Det giver en dynamik og en kompleksitet . Og det lange hår kan fint passe med, at Saga har læst i et blad, at mænd foretrækker langt blondt hår. Hun vil jo have sex!«.

Det er jo nærmest kutyme, at når en mand og en kvinde danner makkerpar i en dramaserie, så får de før eller siden et forhold. Er det også sådan i Broen?

»Det er lidt i den retning, men slet ikke som man tror«, siger Helin med en hemmelighedsfuld krusning om læberne. Og siger ikke mere om den sag.

Hvordan har du oplevet samspillet med Kim Bodnia?

»Det er lidt som et ægteskab, hvor man gennemlever forskellige faser. Til sidst kendte vi hinanden så godt, at Kim for eksempel kunne sige 'Nu har du PMS, hva'?'. Man ser hinanden helt uden filter dag efter dag«.

LÆS ARTIKELSucceskrimi får opfølger: Bodnia løser nyt bro-mysterium i 2013

Første møde var dog noget akavet. Sofia Helin kendte kun Bodnia af navn, havde aldrig set nogle af hans film og viste bare, at han er en stjerne i Danmark

»Første gang vi var på tomandshånd, var der var gået noget galt med nogle frokostplaner, så vi endte med at få hver vores bakke serveret i en bil. Inden døren blev smækket i, fik vi bare at vide 'I har en time'. Og jeg tænkte 'nu er jeg spærret inde i en time sammen med én jeg ikke kender. Hvad skal vi dog snakke om?' Jeg var helt angst. Vi har senere snakket om det, og det viste sig, at Kim havde det på præcis samme måde«.

Ikke spurgt om sæson 2
Broen-serien, der vises i både Danmark og Sverige onsdag aften har fået flotter seertal og pæn kritik.

Derfor er producenten Nimbus Film nu i gang med at udvikle sæson 2, som - hvis alt går efter planen - skal optages næste efterår og sendes i 2013.

LÆS ARTIKELSucceskrimi får opfølger: Bodnia løser nyt bro-mysterium i 2013

Hvordan kan Saga Norén-figuren udvikle sig i sæson 2?

»Det aner jeg ikke. Måske er hun slet ikke med. Jeg er ikke blevet spurgt!«, siger Helin, så man aner, at hun er lidt skuffet.

Kim Bodnia blev spurgt lige efter første afsnit rullede over tv-skærmene og sage ja til at tage endnu en tørn som den danske efterforsker Martin Rohde.

Sofia Helin har ikke besluttet, om hun er klar igen - hvis hun ellers får budet.

»Jeg elsker Saga-rollen, men det var hårdt at indspille serien. Jättejobbigt, faktisk. Jeg havde min datter på et år og en barnepige med og pendlede mellem settet i Trollhättan og Stockholm, og samtidig begyndte min søn i skolen og skulle have hjælp med lektier... Lige nu nyder jeg at gå hjemme og være supermor og give den gas. Det kan også være, at det bliver min mand, der siger stop«.

Sjette afsnit af 'Broen' sendes på DR 1 i aften kl. 20.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe