Annonce
Medier 19. nov. 2011 KL. 09.37

19-årig fik ransaget hjem i jagten på nettets pirater

RettighedsAlliancen har meldt jurastuderende Halfdan Timm til politiet for ulovlig piratkopiering.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Tirsdag morgen troppede to betjente op på Aarhus Universitet og hentede en overrasket jurastuderende med ud i bilen.

19-årige Halfdan Timm fik at vide, at han var mistænkt for piratkopiering, sigtet efter en paragraf, der kan give op til seks års fængsel, og at hans hjem skulle ransages.

Kort tid efter stod de i lejligheden. Den ene betjent tog gummihandsker på, og Halfdan Timm forklarede, at han havde cirka 50 piratkopierede dvd'er i en trækasse, han engang havde lavet i sløjd. Han pegede dem også frem til sin computer, hvor han havde omkring 1.000 ulovligt kopierede musiknumre.

LÆS OGSÅAntipirater vil lukke for ulovlig musik

Betjentene begyndte at undersøge resten af lejligheden.

En række ransagninger
Ransagningen i Aarhus er blot en af en række sager, som RettighedsAlliancen, tidligere kendt som Antipiratgruppen, har indledt mod formodede bagmænd, der gør film og musik tilgængeligt på piratkopieringssider.

Sidste uge meddelte RettighedsAlliancen, at de sammen med internationale kolleger havde optrævlet en såkaldt releasegruppe, der kaldte sig Afterdark, og indledt en retssag mod et dansk medlem af gruppen, der er anklaget for at sprede piratkopierede film.

LÆS OGSÅNetpirater er blevet bedre til at sløre deres spor

Desuden har de i begyndelsen af november ransaget hjemmet hos en person, der på nettet er kendt som Keffisos, og som er anklaget for at have uploadet flere hundrede danske film til nettet.

Mistænkt for at være bagmand
Om sagen mod Halfdan Timm forklarer RettighedsAlliancen, at han ligeledes er mistænkt for at være bagmand.

»Med bagmand mener vi en, der står bag fildelingstjenester. Vi faldt over ham i forbindelse med vores efterforskningsarbejde og har anmeldt det til politiet«, siger Maria Fredenslund, der er leder af RettighedsAlliancen.

For åbenmundet
Da Politiken fortæller den anklagede, at han er mistænkt for at være bagmand, udbryder han:

»Så bliver de sat'me skuffede. Jeg har hentet 50 film ned i løbet af fire år. Jeg har travlt med mit studium og arbejde og slet ikke tid til at være bagmand for noget«.

LÆS OGSÅNetpirater ønsker at overholde loven

I stedet mener Halfdan Timm, at han bliver ransaget, fordi han er for åbenmundet.

Hvad er du for en type?
Mens den ene politimand gennemgik alt fra køleskab, undertøj og sofapuder, begyndte den anden at udspørge Halfdan Timm. Hvor længe har han piratkopieret? Hvad kender han til fildelingssiden nxtgn.org?

Halfdan Timm afgav sit brugernavn til en fildelingsside, og politimanden viste ham kopier af indlæg, han havde skrevet på siden. Blandt andet en guide til danske fildelingstjenester.

Hvad er han for en type? Har han et job, spørger betjenten. Jo, han er 19 år, jurastuderende og flyttede hjemmefra 1. oktober, forklarede han. Den anden betjent blev ved med at lede efter it-udstyr.

Underviser i anonymitet
De lovovertrædelser, som Halfdan Timm har indrømmet, gør tusinder af danskere sig skyldige i daglig. De henter film og musik ned til privat brug uden at betale for det. Og det kan de normalt gøre ganske ubemærket.

Oven på en række fejlslagne retssager mod private fildelere har RettighedsAlliancen besluttet sig for kun at gå efter de store fisk i piratdammen.

LÆS OGSÅNetpirat dømt til at betale 150.000 kr. for 'Sorte Kugler'

Men sådan en er Halfdan Timm ikke, siger han. Han uploader ikke ulovligt materiale og står ikke bag nogen fildelingssider.

Kritiserer antipiraterne
Til gengæld driver han hjemmesiden gratisfilm.info, hvor han guider til, hvordan man kan surfe på nettet uden at kunne spores, og hvor man nemmest finder piratkopieret musik. Han mener, at anklagen for piratkopiering er et middel til at få ham ned med nakken, fordi han kritiserer antipiraterne:

»Jeg har ytret mig offentligt negativt om dem og deres mafialignende metoder, og det må jeg så betale for nu«, lyder hans forklaring.

Det afviser Maria Fredenslund:

LÆS OGSÅ18 millioner pirater vælter Frankrig

»Jeg var ikke klar over, at han kritiserede RettighedsAlliancen. Men vi kan se, at han underviser andre i at bryde loven og maskere sig på nettet. Han er en af dem, der helt bevidst bryder loven«, siger lederen af RettighedsAlliancen.

»Vi mener, at der var tale om noget, der var så groft, at det skulle behandles inden for politiet. Vi anmelder flere og flere for den slags«.

Farvel computer, goddag retssag
Ransagningen sluttede. Politiet konfiskerede computeren og de brændte dvd'er. Halfdan Timm gav betjentene en plastikpose og fik lov at beholde sin trækasse. Til gengæld skal han vinke farvel til sin computer på ubestemt tid. Et halvt år, siger betjenten ifølge Halfdan Timm.

Hos Fyns Politi, der tager sig af sagen, forklarer vicepolitikommissær Gunnar Hansen, at der i hvert fald går et par måneder, inden de har fået undersøgt computeren. Så skal det vurderes, om den kan leveres tilbage - og så skal Halfdan Timm sandsynligvis for retten.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe